Go to full page →

Konger, lovgivere og rådsforsamlinger hører budskabet DSSIDSD 207

Nu synes det ikke muligt, at mange vil komme til at stå alene, men hvis Gud nogen sinde har talt gennem mig, vil den tid komme, da vi vil blive fremstillet for rådsforsamlinger, ja for tusinder for hans navns skyld, og hver enkelt må forsvare sin tro. Der vil blive den voldsomste kritik af hvert eneste standpunkt, vi har taget for sandheden. Derfor behøver vi at studere Guds Ord, så vi kan være sikre på, hvorfor vi tror på de læresætninger, som vi forsvarer. — RH 18-12-1888. DSSIDSD 207.6

Mange vil blive stillet for retten; nogle vil blive fremstillet for konger og denne verdens lærde for at gøre rede for deres tro. De, der kun har et overfladisk kendskab til sandheden, vil ikke være i stand til ud fra Skriften at give sikre grunde for deres tro. De vil blive forvirrede, og derfor ikke være arbejdere, der ikke behøver at skamme sig. Lad ingen tro, at han ikke behøver at studere, fordi han ikke skal tale fra prædikestolen: Du ved ikke, hvad Gud måske vil forlange af dig. — FE 217 (1893). DSSIDSD 208.1