På dommens dag vil nogle fremføre deres gode gerninger, ja endog bruge dem som begrundelse for, at de skulle belønnes. De vil sige: “Jeg hjalp unge mænd i gang i forretning. Jeg gav penge til hospitaler. Jeg hjalp enker, og tog de fattige ind i mit hjem.” Ja, men jeres motiver var så besmittet af egoisme, at gerningen ikke kan godkendes af Gud. I alt hvad I gjorde, drejede det sig først og fremmest om jer selv. — Ms 53, 1906 DSSIDSD 218.2
Det er bevæggrunden, der præger vore gerninger og stempler dem som vanærende eller af høj moralsk værdi. — DA 615 (1898). DSSIDSD 218.3