Herrens tjenere vil have udført deres sidste gerning, opsendt de sidste bønner, udgydt de sidste bitre tårer for en oprørsk kirke og et gudløst folk. Deres sidste højtidelige advarsler har lydt. Hvor gerne ville de mennesker, som har bekendt sig til sandheden, men ikke levet efter den, nu ikke give de huse, marker og penge, de gerrigt har samlet og krampagtigt holdt fast ved, for at høre et trøstende eller formanende ord fra deres præster. Men de må hungre og tørste forgæves; deres tørst vil aldrig blive slukket, de vil ingen trøst få. Deres skæbne er afgjort for altid. Det er en frygtelig tid. — Ms l, 1857. DSSIDSD 233.3
Hvor vil de gudløse i den tid, da Guds domme falder nådeløst, misunde dem, der “hviler i den Højestes skygge” — hvor Herren gemmer alle dem, der har elsket ham og adlydt hans bud! Til den tid er de retfærdiges skæbne i sandhed misundelsesværdig for dem, der lider for deres synder. Men nådens dør er lukket for de gudløse. Efter nådetidens afslutning bliver der ikke opsendt flere bønner for dem. — 3BC 1150 (1901). DSSIDSD 234.1