Hvis Guds folk i trængselstiden, mens de er plaget af frygt og smerte, kom i tanker om synder, de ikke havde bekendt, ville de ikke kunne holde ud. Fortvivlelse ville lamme deres tro, og de ville ikke tillidsfuldt kunne bede Gud om befrielse. Men skønt de føler deres store uværdighed, har de ingen skjulte synder at bekende. Deres synder er gået forud til dom, og de kan ikke længere erindre dem. — GC 620 (1911). DSSIDSD 261.1
Guds folk... vil have en dyb følelse af deres ufuldkommenhed. Idet de ser tilbage på deres liv er de ved at miste modet. Men så husker de på Guds store nåde og deres egen oprigtige omvendelse, og de viser hen til Kristi løfter til hjælpeløse, angrende syndere. Deres tro vil ikke svigte, selvom deres bønner ikke straks bliver besvaret. De vil klynge sig til Gud, ligesom Jakob klyngede sig til englen og sige som han: “Jeg slipper dig ikke, før du velsigner mig.” — PP 202 (1890). DSSIDSD 261.2