Go to full page →

En tid med åndelig blindhed og svaghed DSSIDSD 50

Jeg er blevet bestyrket i alt, hvad jeg i Minneapolis sagde om, at en reformation i menighederne er tiltrængt. Der må komme en reform, for der er åndelig svaghed og blindbed blandt de mennesker, der er blevet velsignet med så stort et lys og har haft så dyrebare anledninger og privilegier. De er kommet ud af forskellige kirkesamfund som reformatorer, men nu opfører de sig, på samme måde som disse menigheder. Vi havde håbet, at det ikke var blevet nødvendigt at tale om dette igen. (Dette er den eneste udtalelse fra Ellen Whites pen, man kender, som tyder på, at hun har mistet troen på Syvende Dags Adventistsamfundets organisation. Den tvivl, hun her giver udtryk for, blev aldrig gentaget i de sidste 26 år af hendes liv.) Vi vil prøve på at bevare “Åndens enhed,” men vil stadig med mund og pen protestere mod åndelig blindbed. — EGW 88 356, 357 (1889). DSSIDSD 50.1

Om dem, der bryster sig af at have lys, men ikke vandrer i det, siger Kristus: “Derfor siger jeg jer: Det skal gå Tyrus og Sidon tåleligere på dommens dag end jer. Og du, Kapernaum, (syvende-dags adventister, der har haft stort lys), skal du ophøjes til himlen? I dødsriget skal du styrtes ned! For hvis de mægtige gerninger, der er sket i dig, var sket i Sodoma,havde den stået den dag i dag.” — RH 1-8-1893. De kommentarer, der står i parentes, er Ellen Whites. DSSIDSD 50.2

Menigheden er i en Laodikea-tilstand. Gud er ikke i dens midte. — 1NL 99 (1898). DSSIDSD 51.1