Idet vi ser på vor menigheds historie, hvorledes vi ved hvert fremskridt er nået til vort nuværende standpunkt, kan jeg sige: Gud være lovet! Mit sind fyldes af forundring og tillid til Kristus, når jeg ser, hvad Herren har gjort. Vi har intet at frygte for i fremtiden, undtagen at vi skulle glemme, hvorledes Herren har ledet os — og hvad han har lært os gennem vor erfaring indtil nu. — LS 196 (1902). DSSIDSD 74.1