Go to full page →

Udvælgelse af litteraturevangelister JBO 41

Eftersom kolportage med vor litteratur er et missionsarbejde, bør den ledes på missionsbasis. De, der vælges til kolportører, bør være mænd og kvinder, som føler trang til at yde tjeneste, og hvis formål ikke er fortjeneste, men at bringe sandhedens lys til andre. Al vor tjeneste skal udføres til Guds ære, for at de, der er i mørke, må se lyset. Egoistiske principper, lyst til vinding, anseelse eller en stilling bør ikke engang nævnes iblandt os. — Vejledning for menigheden. bd. 2, s. 440. JBO 41.1

Kolportagen har større betydning, end mange har regnet med, og der bør udvises lige så megen omhu og visdom ved udvælgelsen af kolportører, som når der udtages prædikanter. Unge mennesker kan oplæres til at udføre arbejdet endnu bedre end hidtil, og for en meget mindre betaling, end mange har fået. Løft banneret og lad de selvfornægtende og selvopofrende, dem, som elsker Gud og mennesker, slutte sig til arbejdernes rækker. Lad dem komme, ikke i håb om at få det let, men for at være tapre og frimodige under modgang og trængsel. Lad sådanne komme, som kan give en god beskrivelse af vor litteratur, fordi de selv værdsætter den. — Vidnesbyrd, bd. 5, s. 405. 406. JBO 41.2