Hver eneste linie i tryksager, som indeholder nærværende sandhed, bør betragtes som en hellig skat. Selv dele af en traktat eller et blad bør anses for værdifuldt. Hvem kan vurdere den virkning, som et iturevet blad, der indeholder sandhederne i den tredje engel s budskab, kan have på en eller anden, der søger efter sandhed ?Tænk på, at der er dem, der ville være glade for at få lov til at læse alle de bøger og blade, vi kunne skaffe. Hver side er en lysstråle fra Himmelen, der skal skinne på vejene og ved gærderne og oplyse sandhedens sti. — Colporteur Ministry, s.151. JBO 11.4
Som et folk har vi fået meget lys fra Gud og han opfordrer os til at lade det skinne for dem, som er i mørke. Gennem os skal en levende sandheds lys og kraft meddeles verden. Fra os skal der for dem, som er i mørke, skinne et klart lys, der stadig holdes brændende ved Guds kraft. Det er pålagt os at bruge det lys, vi har fået, til at tænde andre lys, så vore medmennesker kan glæde sig i sandheden. Lad os ikke ringeagte denne befaling. Hvilket tykt mørke, hvilken frygtelig forvirring ville ikke indtræde, om Solen undlod at skinne! Hvis vi undlader at lade vort lys skinne for dem, som er i mørke, vil vi pådrage os en skyld så stor, at den ikke lader sig beregne. . . JBO 13.1
Ånden og bruden siger: ‘Kom!’ Og den, som hører, skal sige: ‘Kom!’ Og den, som tørster, skal komme; den, som vil, skal modtage livets vand uforskyldt. JBO 13.2
Disse ord skitserer Guds plan for evangeliets udbredelse. Hans guddommelige og menneskelige redskaber skal samarbejde for at frelse det fortabte. Disse sjæle skal udfries fra syndens trældom. Gud befaler dem, der bærer hans navn, til at adlyde hans ordrer. — Colporteur Ministry, s. 152. 153. JBO 13.3