Johannes nød godt af velsignelsen ved sand helliggørelse. Men læg mærke til, at apostlen gør ikke krav på at være syndfri. Han søger fuldkommenhed ved at vandre i lyset fra Guds åsyn. Han vidner, at det menneske, som bekender sig til at kende Gud og alligevel overtræder den guddommelige lov, gør sin bekendelse til en løgn. “Den, der siger: Jeg kender ham, og ikke holder hans bud, han er en løgner, og i ham er sandheden ikke.” 1 Joh. 2,4. I denne tid, som roser sig af frihed, vil disse ord blive stemplet som hykleri. Men apostlen lærer os, at samtidig med at vi viser kristen høflighed, bør vi kalde synd og syndere ved deres rette navn dette er i overensstemmelse med sand kærlighed. Medens vi skal elske de sjæle, som Kristus døde for, og arbejde for deres frelse, så skal vi ikke gå på akkord med synd. Vi skal ikke slutte os til oprørene og kalde dette kærlighed. Gud kræver af sit folk i vor tid, at de skal indtage samme standpunkt, som Johannes gjorde på hans tid, og uforfærdet hævde det rette i resolut modstand mod de vildfarelser, der ødelægger sjælen. DVL 70.2