I ethvert trin, i både begynder og videregående klasser, behøver lærerne hele tiden at se på en store kilde efter visdom, efter nåde og efter kraft for at danne deres elevers hjerter, og så de kan handle forstandigt med Kristi blods erhvervelse. Hver lærer burde være en ydmyg efterfølger af ham som er ydmyg og beskeden i hjertet. Ingen bør studere eller arbejde så han kan betragtes som en bedre lærer, eller en person af usædvanlige evner, men som at han kan lede sjæle til Kristus. Der vil komme fristelser der vil væve selvet ind i alt der gøres, men er dette gjort vil arbejdet blive spoleret, for det vil lede til at give tørre og længere kommentarer som vil svække interessen eller nytten for børnenes tanker. — TSS 35. RSSA 121.2