Alle der bekender sig til at være Guds sønner og døtre, burde samvittighedsfuldt imødekomme deres forpligtelse til Gud og deres medmennesker i tiende og gaver, en overflod ville flyde til forrådskammeret til støtte for Guds værk i dets forskellige grene udover vor verden. I det de burde give, ville Herren åbne veje hvori de hele tiden er i stand til at give, fordi de hele tiden har modtaget. Der vil således ikke være nogen lejlighed til at rette appeller efter midler til sagens støtte. Hvis princippet om at give til Herren var af sine egne fremført regelmæssigt og systematisk, ville det blive billiget af Gud. “Kun dem der ærer mig, vil jeg ære.” -Review and Herald, 16.maj, 1893 RSSA 137.2