Hvor meget skylder du din Herre? Skal vi modtage enhver velsignelse fra Guds hånd og ikke give ham noget igen, ikke engang give ham tienden, den del, som han har reserveret sig selv? Det er blevet almindeligt at fjerne alt, hvad der hører til virkelig selvopofrelse og gå over til at behage sig selv, men skal vi fortsætte med at modtage hans begunstigelser med ligegyldighed og ikke gengælde hans kærlighed? BTU 183.1
Vil I kære unge, være missionærer for Gud? Vil I ikke som aldrig før lære den dyrebare lærdom at give Gud gaver ved at lægge i forrådskammeret noget af det, han har givet jer at forvalte? Hvor meget eller hvor lidt I end har modtaget, bør I lade en del vende tilbage til giveren som et taknemmelighedsoffer. Der burde også lægges noget i forrådskammeret til missionsarbejdet både hjemme og ude i de fjerne lande, BTU 183.2