Vor himmelske Fader kræver hverken mere eller mindre, end han har givet os evner til at udrette. Han pålægger ikke sine tjenere nogen byrde, som de ikke kan bære. “For han kender vor skabning, han kommer i hu, vi er støv.” Alt, hvad han fordrer af os, kan vi yde ved hjælp af guddommelig kraft. “Enhver som har fået meget givet, af ham skal man kræve meget.” Vi vil hver især komme til at aflægge regnskab for selv den mindste smule, som vi havde evner til at gøre, men dog undlod. Gud ved nøjagtig, hvor meget han kan kræve af os. Han ser lige så vel på de ubenyttede talenter som på dem, vi har gjort brug af. Gud holder os ansvarlige for alt, hvad vi kan opnå ved den rette brug af vore talenter. Vi vil blive dømt, efter det vi burde have gjort men ikke gjorde, fordi vi ikke benyttede vore evner til Guds ære. Selv om vi ikke går fortabt, vil vi i evigheden komme til at forstå følgerne af vore ubenyttede talenter for al den kundskab og dygtighed, som vi kunne have skaffet os, men undlod at gøre, vil blive et evigt tab. BTU 185.1
Men når vi overgiver os helt og fuldt til Gud og følger hans anvisninger i vort arbejde, vil han selv være ansvarlig for dets udførelse. Han ønsker ikke, at vi skal nære tvivl om udfaldet af vore ærlige bestræbelser vi bør ikke en eneste gang nære den tanke, at vort arbejde skal mislykkes. Vi skal samarbejde med en, som ikke kender til nederlag. BTU 185.2
Vi bør ikke tale om vor egen svaghed og uduelighed, for derved viser vi mistillid til Gud og fornægter hans ord. Når vi klager over vore byrder eller vægrer os ved at bære de ansvar han pålægger os, siger vi i virkeligheden, at han er en hård herre, som kræver at vi skal udføre noget, som han ikke har givet os kræfter og evner til at gøre. - Kristi lignelser, side 362. 363. BTU 185.3