Mine søstre, hvis I ville klæde jer i overensstemmelse med Bibelen, så ville I have overskud til at hjælpe jeres fattige søstre. I ville ikke blot have midler, men også tid; det er ofte dette, som der trænges mest til. Der er mange som I kunne hjælpe med jeres råd, jeres indsigt og forstand. Vis dem hvorledes de kan klæde sig enkeltt og dog smagfuldt. Mangen en kvinde holder sig borte fra Guds hus, fordi hendesdårlige, uklædelige tøj står i sådan skrigende modsætning til andres dragter. Mangen en fintfølende sjæl nærer på grund heraf en følelse af bitter ydmygelse og af at være blevet uretfærdig behandlet, og mange ledes af denne årsag til at betvivle religionens sandhed og til at forhærde deres hjerte imod evangeliet. BTU 193.1
Kristus byder os: “Saml de tilovers blevne stykker sammen, så intet går til spilde.” Medens der hverdag er tusinder, som omkommer ved hungersnød, blodsudgydelse, ild og pest, så sømmer det sig for enhver, som elsker sin egen slægt, at se til, at intet spildes, at intet, hvormed man kunne hjælpe et medmenneske bruges unyttigt. BTU 193.2
Det er forkert af os at af os at spilde vor tid, forkert at ødsle med vore tanker. Ethvert øjeblik, som vi anvender i egenkærlige øjemed, er spildt. Hvis hvert øjeblik blev påskønnet og rigtigt anvendt, så ville vi finde tid til alt, hvad vi burde gøre for os selv eller for verden. Lad enhver kristen se hen til Gud for hos ham at finde vejledning til at gøre den rette brug af penge, af tid kræfter og anledninger. “Hvis nogen af jer fattes visdom, kan han bede Gud, som gerne giver alle, og bebrejder ikke, så skal den gives ham.” (Jak. 1,5) — Ministry of healing, side 206 — 208. BTU 193.3