Når man skal vække og styrke kærligheden til bibelstudium, afhænger meget af andagtstiderne. Morgen og aftenandagten burde være dagens skønneste og mest udbytterige stunder. Det må være underforstået, at ingen bekymrede eller uvenlige tanker må forstyrre disse timer; at forældre og børn samles for at mødes med Jesus og for at byde hellige engle til gæst i hjemmet. Lad andagten være kort og livfuld, så den passer til anledningen, og lad den fra tid til anden skifte form. Lad alle tage del i bibellæsningen og lære og ofte gentage Guds lov. Det vil øge børnenes interesse, hvis de somme tider får lov til at vælge, hvad der skal læses. Stil dem spørgsmål om det, og lad dem selv spørge. Tal til dem om alt, hvad der kan tjene til at kaste lys over betydningen af det læste. Når andagten ikke således bliver gjort for langvarig, lad så børnene tage del i bønnen og lad dem være med til at synge, om det så blot er et enkelt vers. BTU 204.4
Hvis en sådan andagt skal blive til det, som den burde, må forberedelsen ske med omtanke. Og forældre burde daglig tage sig tid til bibelstudium sammen med deres børn. Det vil uden tvivl kræve arbejde og planlæggelse og nogen opofrelse at gennemføre dette; men anstrengelserne vil lønne sig rigeligt. — Education, side 186. BTU 204.5