Vore klæder bør være rene. Urene klæder er usunde og skader således legemet og sjælen. “Ved I ikke, at I er Guds tempel ..... Dersom nogen fordærver Guds tempel, skal Gud fordærve ham.” 1. Kor 3,16-17. BTU 211.2
I alle henseender bør klæderne være sundhedsmæssige. Gud ønsker, “at det i alle måder må gå dig vel, og du må være rask, ligesom din sjæl har det godt.” 3. Joh 2. Og vi skal være Guds medarbejdere med hensyn til at skabe sundhed både for sjæl og legeme. Og sundheden fremmes I begge henseender ved hjælp af en sundhedsmæssig klædedragt. Klæderne bør have den stil og skønhed, som naturlig enkelhed kræver. BTU 211.3