Lysten til spænding og morskab er en fristelse og en snare for Guds folk, og især for de unge. Satan laver stadig noget, som vil drage sindet bort fra et alvorligt arbejde, der skulle berede os for de begivenheder, som ligger lige foran os. Ved hjælp af verdslige mennesker vedligeholder han en fortsat ophidselse for at lede de troskyldige til at tage del i verdslige fornøjelser. Der er biografer, foredrag og en endeløs variation af underholdninger, som er egnede til at skabe kærlighed til verden; og ved at forene sig med verden svækkes troen. BTU 225.1
Satan er en udholdende arbejder, en kunstfærdig, dødelig fjende. Når som helst der bliver talt et uforsigtigt ord, enten det nu er for at smigre eller for at få ungdommen til at se på sin synd med mindre afsky, drager han fordel af det og nærer den onde sæd, for at den skal slå rod og frembringe en forfærdelig høst. Han er i hvilken som helst betydning, vi tager ordet, en bedrager, en dygtig forfører. Han har mange net, som er vævede fint, og som ser uskyldige ud, men som er lavet på en dygtig måde, så at de besnærer de unge og troskyldige. Det naturlige sind er vendt imod fornøjelse og nydelse, det er Satans politik at fylde sindet med et ønske om verdslige fornøjelser, for at der ikke skal blive nogen tid til at tænke på spørgsmålet: “Hvorledes står det til med min sjæl.” BTU 225.2