Den slags oprømthed og inspiration har ikke nogen himmelsk oprindelse, men hører ganske og aldeles denne jord til. Himlens engle ser med bedrøvelse på deres glemsomhed, for hvem Kristus har gjort så meget. Når sygdom og død kommer til dem, som bare har levet for selvbehag, finder de for sent, at de ingen olie har på deres lamper, og at de i høj grad er uskikket til at afslutte livet. BTU 234.4
Arten af desamtaler, som føres ved mange selskabelige sammenkomster, åbenbarer hvad der bor i hjerterne. Letfærdig skæmt, naragtige vittigheder, som bare fremkommer for at skabe latter, repræsenterer ikke på rette måde Kristus. De, som kommer med dem, bryder sig ikke meget om at få at høre igen, hvad de har sagt. De, som lytter til, får et dårligt indtryk, og der kastes skam over Kristus. O, om de unge ville vogte vel på deres ord; for af dine ord skal du retfærdiggøres, og af dine ord skal du fordømmes. Kom i hu, at Jesus er ved din side, hvor som helst du går, og lægger mærke til dine handlinger og lytter til dine ord. Ville du være nødt til at skamme dig, om hans røst lød til dig, idet du vidste at han havde hørt dine udtalelser? ... BTU 234.5
Den en gang alvorlige kristne, som nu tager del i verdslige fornøjelser er på farlig grund. Han har forladt det stade, hvor han er omgivet af den himmelske atmosfære og har kastet sig ud i en atmosfære fuld af tåge, for i mange tilfælde er den slags fornøjelse, selskabelighed og sammenkomster til morskab, en vanære for Kristi religion. BTU 235.1
Den som fastholder sin forbindelse med Gud, kan ikke af hjertet tage del i den slags fornøjelser. De ord han hører, er ikke til behag for ham, for de har ikke hjemme i kanaans sprog. De som udtaler ordene, giver ikke til kende, at de synger i deres hjerter for Gud. BTU 235.2