Til tider kan en dyb følelse af vor uværdighed gribe vor sjæl og bringe os rædsel; men det er ikke noget bevis på, at Gud har forandret sin holdning over for os, eller vi over for ham. Vi skal ikke bestræbe os for at skabe visse følelser eller stemninger i vor sjæl. Vi føler måske ikke i dag den fred og glæde som vi følte i går, men vi bør i tro gribe Kristi hånd og lige så fuldt stole på ham, når det er mørkt, som når det er lyst. BTU 59.3
Satan vil måske hviske i dit øre: “Du er for stor en synder til, at Kristus kan frelse dig; ” men på samme tid, som du erkender, at du visselig er syndig og uværdig, kan du møde fristeren med råbet: “Ved forsoningens blod påberåber jeg mig Kristus som min Frelser. Jeg stoler ikke på mine egne fortjenester, men på Jesu dyrebare blod, som renser mig. Jeg klynger mig i min hjælpeløshed til Kristus.” Den kristnes liv må være et liv i stadig, levende tro. Uforbeholden tillid og fast fortrøstning til Kristus, vil bringe sjælen fred og tryghed. BTU 59.4