Du, som bekender dig til at elske Gud, tag Jesus med, hvorhen du går; og ligesom patriarkerne gjorde i gammel tid, så byg et alter for Herren, hvor du end opslår dit telt. I denne henseende trænges der til en reform, en gennemgribende, omfattende reform. IMT 250.1
Satan gør enhver anstrengelse for at lede mennesker bort fra Gud, og hans hensigt lykkes, når det religiøse liv druknes i forretningsbekymringer, når han kan gøre deres sind så optaget med forretning, at de ikke tager tid til at læse deres bibel, bede i lønkammeret og holde lov- og takofret brændende på alteret morgen og aften. IMT 250.2
Familieandagten bør gøres interessant og tiltalende. IMT 250.3
De (børnene) bør lære at respektere bedetimen; det bør forlanges af dem, at de står op om morgenen, så de kan være til stede ved familieandagten. IMT 250.4
Religionen må gøres mere tiltrækkende for børnene, og ikke frastødende. Familieandagten bør være den dejligste tid på hele dagen. Bibelteksten bør være velvalgt og letforståelig. Lad børnene tage del i sangen, og lad bønnerne være kortfattede og lige til sagen. IMT 250.5
Ved familiebordet og ved familiealteret bydes gæsterne velkommen. Bedestunden gør sit indtryk på dem, der nyder gæstfrihed, og endog blot et besøg kan betyde en sjæls frelse fra døden. Herren holder regnskab med denne gerning og siger: “Jeg skal betale.” IMT 250.6
Børnene bør oplæres til at respektere og højagte bedestunden. Inden man forlader huset for at gå til sit arbejde, bør hele familien samles, og faderen, eller i hans fraværelse moderen, bør bede Gud inderligt om at bevare dem gennem dagen. Kom i ydmyghed og med et hjerte, som er fuldt af ømhed, og med forståelse af de fristelser og farer, som ligger foran jer og jeres børn; bind i tro børnene til alteret og bed om, at Herren må have omsorg for dem. Tjenende engle vil vogte de børn, der således helliges til Gud. Det påhviler kristne forældre som en pligt, at de morgen og aften ved alvorlig bøn og udholdende tro sætter et hegn omkring deres børn. De bør tålmodigt undervise dem, venligt og utrætteligt lære dem, hvorledes de skal leve for at kunne behage Gud. IMT 250.7
Abraham, “Guds ven,” satte os et værdigt eksempel. Han levede et liv i bøn. Overalt, hvor han opslog sit telt, byggede han et alter lige ved og indbød alle i nærheden til morgen- og aftenoffer. Når han flyttede sit telt, blev alteret stående. I de følgende år fik mange af de omvandrende kana'anæere undervisning af Abraham, og hvor som helst en af dem kom til et sådant alter, vidste han, hvem der havde været der før han, og når han havde opslået sit telt, satte han alteret i stand og tilbad den levende Gud der. IMT 251.1