Nogle er bange for, at de skal lide tab på jordisk gods, og derfor forsømmer de bøn og andagt for at få mere tid til arbejdet på gården eller i forretningen. Deres gerninger vidner om, hvilken verden de sætter størst pris på. De ofrer religiøse privilegier, som er så vigtige for deres åndelige fremgang, for det, som hører dette liv til, og lærer ikke Guds vilje at kende. De forsømmer at fuldkomme en kristelig karakter og når ikke målet, Gud har sat. De giver deres timelige, jordiske interesser førstepladsen og stjæler den tid fra Gud, som de skulle have brugt i hans tjeneste. Disse mennesker har Gud mærket sig og de vil få en forbandelse i stedet for en velsignelse. IMT 255.2