Helligånden vil komme til alle, der beder om livets brød for at give det til deres næste. IMT 301.2
Når vi bringer vore hjerter i overensstemmelse med Kristus og vore liv i harmoni med hans arbejde, vil den Ånd, der steg ned på pinsefestens dag, falde på os. IMT 301.3
Det er ikke, fordi der er noget forbehold fra Guds side, at hans nådes rigdomme ikke tilflyder menneskene her på jorden. IMT 301.4
Ånden venter på, at vi skal bede om den og tage imod den. IMT 301.5
Da nu dette er det middel, vi har til at modtage kraften, hvorfor hungrer og tørster vi så ikke efter Åndens gave? Hvorfor taler vi ikke om den, beder om den og prædiker om den? IMT 301.6
Hvis opfyldelsen af hans løfte ikke er så synligt, som det burde være, så er det, fordi løftet ikke værdsættes, som det skulle. Hvis alle var villige til det, ville alle fyldes med Ånden. IMT 301.7
Enhver arbejder burde dagligt trygle Gud om Åndens dåb. Kristi arbejdere burde samles for at bede om særlig hjælp, om himmelsk visdom, for at de kan få at vide, hvordan de skal tænke og handle klogt. Ganske særligt burde de bede om, at Gud ville døbe sine udvalgte vidner på missionsmarken med et rigt mål af sin Ånd. IMT 301.8
De troende bør lægge alt det bort, der skiller, og overgive sig til Gud for at frelse de fortabte. De bør i tro bede om den lovede velsignelse, så vil den blive givet. IMT 301.9
Disciplene bad ikke om en velsignelse til dem selv. De følte en byrde for sjæle. Evangeliet skulle bringes til Jordens fjerneste egne og de gjorde krav på den kraft, som Kristus havde lovet at give dem. Da var det, at Helligånden blev udgydt og tusinder blev omvendt på én dag. IMT 302.1
Kristus havde lovet Helligåndens gave til sin menighed, og dette løfte gælder for os såvel som for de første disciple. Men ligesom ethvert andet løfte blev det givet på visse betingelser. Der findes mange, som både tror og hævder at være berettigede til Herrens løfte. De taler om Kristus og om Helligånden, men det skaffer dem ingen velsignelse. De overgiver ikke deres sjæl til at lade sig lede og styre af de himmelske magter. Vi kan ikke gøre brug af Helligånden. Ånden skal gøre brug af os. Gud virker ved sin Ånd i sit folk, “for at hans gode vilje kan ske”. Fil. 2,13. Men mange vil ikke indordne sig under dette. De vil gerne være deres egne herrer. Dette er grunden til, at de ikke får den himmelske gave. Ånden gives kun til dem, der i ydmyghed venter på Gud og søger hans ledelse og nåde. Guds kraft venter på, at de beder og modtager. Når der i tro gøres krav på denne forjættede velsignelse, har den alle andre velsignelser i sit følge. Den gives i forhold til Kristi rigdom og nåde, og han er rede til at yde enhver sjæl, hvad den er i stand til at modtage. IMT 302.2
Den store udgydelse af Guds Ånd, som oplyser hele jorden med hele sin herlighed, vil ikke komme, før vi får et oplyst folk, som af erfaring ved, hvad det vil sige at være medarbejder med Gud. Når vi får en fuldstændig, helhjertet indvielse til Kristi tjeneste, vil Gud mærke sig den kendsgerning ved at udgyde sin ånd uden mål. Men dette vil ikke ske, mens den største del af menigheden ikke samarbejder med Gud. IMT 302.3