De, som bærer byrder iblandt os, falder bort. Mange af dem, der er gået foran i gennemførelsen af de reformer, vi som et folk har indført, har nu passeret livets middagstime, og deres fysiske styrke og intellektuelle kraft aftager. Med den dybeste bekymring kan man stille spørgsmålet: Hvem skal udfylde deres pladser? Til hvem skal menighedens livsvigtige interesser betros, når de nulevende bannerførere falder? Vi kan ikke andet end med ængstelig spænding betragte dagens ungdom som dem, der må overtage disse byrder, og på hvem ansvaret må falde. De må optage gerningen, hvor andre forlader den, og deres handlemåde vil afgøre, hvorvidt moral, kristendom og levende gudsfrygt skal råde, eller om umoral og vantro skal fordærve og skæmme alt, som har værdi.” IMT 40.3