Herren ønsker at vi skal skaffe os al den uddannelse, vi kan, med det mål for øje at bringe vor kundskab til andre. Ingen ved, hvor og under hvilke omstændigheder de vil blive kaldet til at arbejde eller tale for Gud. Vor himmelske fader alene ser hvad han kan gøre med et menneske. Der ligger muligheder foran os, som vor svage tro ikke kan få øje på. Vi burde have en sådan uddannelse, at vi, dersom det var nødvendigt, kunne fremholde sandhederne i hans ord for de højeste myndigheder her i verden således, at hans navn blev forherliget. IMT 77.2
Hvem har forberedt sig på at gå hen og arbejde i hans vingård? Gud er ikke tilfreds med dem, som ingen øvelse har. De talenter, han har betroet os, ønsker han, at vi skal benytte bedst muligt. IMT 77.3