En kristens liv er ofte omgivet af farer, og pligten synes at være tung at udføre. Fantasien forestiller sig truende undergang forude og trældom og død bagude. Men Guds røst taler tydeligt: Fremad! Lad os lyde befalingen, selv om vort blik ikke kan trænge igennem mørket. De hindringer, som standser vor fremgang, vil aldrig forsvinde for en betænkelig, tvivlende ånd. De, som udsætter lydigheden, til hver uvished er fjernet og der ikke længer er nogen fare for nederlag, vil aldrig komme til at lyde. Troen ser ud over vanskelighederne og holder fast ved den Usynlige, ved Almagten, og derfor kan den ikke blive skuffet. Troen består i, at man griber Kristi hånd i enhver kritisk situation.Vi har alt for snævre begreber. Gud kræver, at lyset skal spredes mere og mere. Der må udtænkes nye metoder til at komme i kontakt med mennesker. Med troens øre må vi høre den store fyrste over Herrens hær sige: “Fremad! “Vi må skride til handling, og Gud vil ikke svigte os. Han vil gøre sin del, når vi i tro gør vor del. Brødre og søstre, som længe har været med i sandheden, I har ikke gjort, hvad Gud har krævet, I skulle gøre. Hvor er jeres kærlighed til sjæle? IMT 131.1
Det var en glæde for Kristus at frelse sjæle. Lad det også være en opgave og en glæde for dig. Udfør alle pligter og bring ethvert offer for Kristi skyld, så vil han altid hjælpe dig. Gå frimodigt frem, når pligten kalder, og lad dig ikke hindre af tilsyneladende vanskeligheder. Tag de ansvar, Gud pålægger dig, og når byrden til tider kan være tung at bære, så spørg aldrig: “Hvi står min broder ledig og bærer ikke åg?” Gør det, der ligger nærmest forhånden, gør det godt og grundigt og uden tanke på løn, men virk for Mesteren, fordi du hører ham til. IMT 131.2
Guds folk skal stræbe opad og fremad, til sejren er vundet. En, som er større end Josua, fører Israels hær. En er i vor midte, vor frelses banebryder, og han har givet os denne opmuntring: “Se jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.” “Vær frimodige, jeg har overvundet verden.” Han vil føre os til fuldstændig sejr. Det, Gud har forjættet, har han også altid magt til at gøre. Og den gerning, han har pålagt sit folk, har han også magt til at gøre gennem dem. IMT 132.1
Hvorfor lader vi os ikke begejstre af Kristi Ånd? Hvorfor lader vi os ikke bevæge af en lidende verdens jammerskrig? Forstår vi rigtig, hvilket ophøjet privilegium det er at kunne indfatte endnu en stjerne i Kristi krone, en sjæl gjort fri af de lænker, hvormed Satan holdt den bundet, en sjæl frelst ind i Guds rige? Menigheden må kende sin pligt til at forkynde evangeliet om den nærværende sandhed for al skabningen. Jeg beder jer indstændigt om at læse det tredje og fjerde kapitel hos Zakarias. Hvis disse kapitler blev forstået og man tog dem til sig, ville der blive gjort noget for dem, som hungrer og tørster efter retfærdighed, en gerning, som for menigheden ville være ensbetydende med et “Gå fremad og opad!” IMT 132.2
Det store flertal af Jordens beboere har skænket fjenden deres troskab. Men vi er ikke ført bag lyset. Trods Djævelens tilsyneladende sejr udfører Kristus sin gerning i den himmelske helligdom og på Jorden. Guds ord skildrer den ugudelighed og fordærvelse, som skulle råde i de sidste dage. Når vi ser profetiens opfyldelse, bør vor tro på Kristi riges endelige sejr styrkes, og med fornyet mod bør vi gå ud for at gøre den gerning, vi har fået tildelt. IMT 132.3