Der gives ingen højere gerning end evangelisk kolportørarbejde; for den indbefatter udførelsen af de højeste moralske pligter. De, der beskæftiger sig med denne gerning, trænger altid til at være under Guds Ånds ledelse. Der må ingen selvophøjelse være. Hvad har nogen af os, som vi ikke modtog fra Kristus? Vi må elske som brødre og åbenbare vor kærlighed ved at hjælpe hinanden. Vi må være medlidende og høflige. Vi må slutte os sammen og handle i samdrægtighed. Kun de, der efterlever Kristi bøn og gennemfører den i det praktiske liv, vil bestå i den prøve, der skal komme over hele verden. De, som ophøjer selvet, stiller sig under Satans magt og bereder sig til at antage hans forførelser. Herrens ord til sit folk er, at vi skal løfte banneret højere og højere. Dersom vi lyder hans stemme, vil han samarbejde med os, og vore bestræbelser vil krones med held. I vort arbejde vil vi få rige velsignelser fra det høje og samle os skatte ved Guds trone. KE 29.2
Om vi blot vidste, hvad vi har i vente, ville vi ikke være så nølende i Herrens gerning. KE 30.1