Kolportørgerningen er Guds middel til at nå mange, som ellers ikke ville kunne påvirkes af sandheden. Det er en god gerning med et ophøjet og ædelt formål; og den bør være ledsaget af en tilsvarende værdighed i optræden. Kolportøren vil møde mennesker med forskellig indstilling til livets problemer. Han vil møde sådanne, som er uvidende og smalsporede, og som ikke kan værdsætte noget, der ikke skaffer dem penge. De vil bruge skældsord, men det må han ikke bryde sig om. Hans gode natur bør aldrig svigte ham; han bør se lyst og forhåbningsfuldt på enhver vanskelighed. Han vil træffe mennesker, som har sorg og føler sig forsagte, sårede og krænkede. Han vil få mange anledninger til at tale venlige ord til sådanne, ord, som bringer mod, håb og tro. Han kan være et kildevæld til vederkvægelse for andre, dersom han vil; men for at kunne være dette, må han selv øse af kilden med det levende vand. KE 66.2