Når Gud vælger mænd og kvinder til sin tjeneste, spørger han ikke, om de er i besiddelse af lærdom eller veltalenhed eller timelig rigdom. Han spørger: “Vandrer de således i ydmyghed, at jeg kan lære dem min vej? Kan jeg lægge mine ord på deres læber? Vil de repræsentere mig?” KE 118.1
Gud kan bruge enhver netop i den udstrækning, hvori han kan lade sin Ånd komme ind i sjælens tempel. Den gerning, han vil antage, er den gerning, der genspejler hans billede. Som deres fuldmagtsbevis over for verden skal hans efterfølgere bære hans udødelige princippers uudslettelige kendemærker. — “Testimonies”, VII, side 144. KE 118.2