“Slangen bedrog Eva med sin træskhed.” 2 Kor. 11, 3. KA 13.1
Satan for ind i slangen og tog sin plads i kundskabens træ, hvor han i ro og mag begyndte at spise af frugten. KA 13.2
Eva var så optaget af sit forehavende, at hun slet ikke lagde mærke til, at hun var på vej bort fra sin mand. Da hun opdagede det, følte hun en vis ængstelse, men så regnede hun med, at det nok var i orden at være lidt på afstand fra ham. Havde hun da ikke visdom og styrke til at genkende og møde det onde, hvis det kom? Det var netop det, englene havde advaret hende imod.. . . KA 13.3
Satan indgav hende den tanke at ved at spise af det forbudte træ ville de få en ny og ædel kundskab, de hidtil ikke havde opnået. Denne metode har han benyttet med held lige siden sit fald. Han får mennesker til at udforske den Almægtiges hemmeligheder. Da er de ikke længere tilfreds med det, Gud har åbenbaret. Hans enkle anvisninger tages ikke alvorligt. Derved får Satan dem til at overtræde Guds bud, og de tror, de er lige ved at nå ind på et spændende kundskabsområde. Disse spekulationer er et ynkeligt bedrag. Mennesker forstår ikke, hvad Gud har åbenbaret, og ser bort fra hans klare bud, mens de stræber efter en visdom, der er uafhængig af Gud. De forsøger at forstå det, som han til deres bedste har skjult for dødelige mennesker. De er betaget af deres egne ideer om fremskridt og henrykt over deres egen meningsløse filosofi, mens de famler i mid-natsmørke efter sand kundskab. De lærer hele tiden og når aldrig frem til erkendelse af sandheden. KA 13.4
Det var ikke Guds vilje, at dette syndfrie par skulle have kendskab til det onde. Han havde frit givet dem det gode, men holdt det onde tilbage. KA 13.5
Eva tænkte, at hun nok kunne skelne mellem ret og forkert. Det smigrende håb om at opnå et højere stade af kundskab førte hende til at tro, at slangen var hendes særlige ven, som havde stor interesse for hendes bedste. Hvis hun havde opsøgt sin mand, og de havde forelagt deres Skaber slangens ord, var de omgående blevet reddet fra denne listige fristelse.22The Story of Redemption, s. 32-37.23) Luk. 17, KA 13.6
Oprør og frafald ligger i den luft vi indånder. Hvis vi ikke klynger vor hjælpeløse sjæl til Kristus i tro, bliver vi påvirket af det onde. Hvor vil mennesket stå, når Satan fremtræder som Kristus og udfører mirakler, når det så nemt føres på vildspor? Hvem vil da stå uberørt af hans forfalskninger, når han erklærer, at han er Kristus, mens det i realiteten er Satan, som foregiver at være Kristus, og tilsyneladende udfører Kristi gerning? Hvad bevarer Guds folk mod at følge de falske krister? “Gå ikke derhen.”23Selected Messages, bog 2, s. 394. 395. KA 13.7