En velafbalanceret oplæring. — Undervisningen bør gives, som Gud har bestemt det. Børnene skal opdrages med tålmodighed, omhu, flid og barmhjertighed. Der påhviler alle forældre en forpligtelse til at give deres børn en legemlig, intellektuel og åndelig oplæring. Det er af afgørende betydning, at Guds krav hele tiden fremholdes for børnene. BIH 476.1
Den fysiske oplæring, udviklingen af legemet, er langt lettere at give end den åndelige oplæring. . . . BIH 476.2
Sjælens opdragelse, der højner tankerne og gør dem rene, og som giver ord og handling vellugt, kræver en mere omhyggelig indsats. Det kræver tålmodighed at luge alle onde motiver ud af hjertets have. BIH 476.3
Den åndelige oplæring bør under ingen omstændigheder forsømmes. Lad os undervise vore børn i de smukke lektier fra Guds ord, så de gennem dem kan få kendskab til ham. Lad dem forstå, at de ikke bør gøre noget, som ikke er rigtigt. Lær dem at øve ret og retfærdighed. Fortæl dem, at I ikke kan give dem lov til at slå ind på en forkert bane. Fremstil dem i Herren Jesu Kristi navn for Gud ved nådens trone. Lad dem vide, at Jesus lever for at gå i forbøn for dem. Tilskynd dem til at forme deres karakter efter det guddommelige forbillede.1Review and Herald, 15. sept. 1904. BIH 476.4
Grundlaget er kendskab til Gud og Kristus. — Den ån-delige oplæring bør under ingen omstændigheder for-sømmes, for “Herrens frygt er visdoms begyndelse.” SI. 111, 10. Nogle sætter uddannelse næst efter gudsfrygt, men sand uddannelse er gudsfrygt.2Counsels to Parents, Teachers, and Students, s. 108. BIH 476.5
Beskriv praktisk religiøs erfaring nærmere. — En praktisk undervisning i religiøs erfaring er, hvad kristne forældre bør være forberedte på at give deres børn. Gud forlanger dette af jer, og I forsømmer jeres pligt, hvis I ikke gør det. Under oplæringen af jeres børn bør I tage hensyn til Guds særlige opdragelsesmetoder og betingelserne for fremgang i kristenlivet. Lær børnene, at de ikke kan tjene Gud og samtidig lade deres sind være optaget af at træffe overdrevent omhyggelige forholdsregler for dette liv; men lad dem ikke få den idé, at de ikke har nødig at bestille noget, og at de kan tilbringe deres ledige øjeblikke i uvirksomhed. På dette punkt er Guds ord tydeligt.3Samme, s. 42. BIH 477.1
Undervis i kundskaben om Gud. — At kende Gud er evigt liv. Lærer I jeres børn dette, eller lærer I dem at følge verdens standard? Gør I jer rede til det hjem, som Gud er ved at berede for jer? . . . Undervis jeres børn om Frelserens liv, død og opstandelse. Lær dem at studere Bibelen. . . . Lær dem at forme en karakter, der vil kunne bestå gennem evige tider. Vi må bede som aldrig før, at Gud vil bevare og velsigne vore børn.4Manuskript 16, 1895. BIH 477.2
Lær dem at angre og få syndsforladelse hver dag. — Det er ikke nødvendigt, at alle med bestemthed skal kunne fastslå, hvornår deres synder blev tilgivet. Det, børnene skal lære, er, at deres fejl og vildfarelser skal bringes til Jesus, mens de endnu er børn. Lær dem daglig at bede ham om tilgivelse for alt det forkerte, de har gjort, og at Jesus hører det angergivne hjertes enfoldige bøn og vil tilgive dem og tage imod dem, ligesom han tog imod de børn, der blev bragt til ham, da han var her på Jorden.5Manuskript 5, 1896. BIH 477.3
Undervis i den sunde lære. — De, der har forstået sandheden og erkendt dens betydning, og som har fået erfaring i det, der hører Gud til, skal undervise deres børn i den sunde lære. De bør gøre dem bekendt med vor tros store grundpiller og grunden til, at vi er syven- de dags adventister — hvorfor vi, ligesom Israels børn, er blevet kaldet til at være et ejendomsfolk, et helligt folk, udskilt og adskilt fra alle andre folk på Jorden. Disse ting bør forklares børnene med enkle ord, der er lette at forstå; og efterhånden som de bliver ældre, bør den undervisning, de får, afpasses efter deres voksende evner, indtil der er blevet lagt en både dyb og bred grundvold for sandheden.6Testimonies for the Church V, s. 330. BIH 477.4
Undervis kortfattet og hyppigt. — De, som underviser børn og unge, bør undgå trættende bemærkninger. Korte taler, som går lige til sagen, vil have en heldig virkning. Er der noget, som skal siges, så lad hyppighed opveje kortfattethed. Nogle få interessante bemærkninger med korte mellemrum vil være til større hjælp, end at man giver al undervisning på én gang. Lange taler trætter de unges sind. For megen snak vil endog kunne vække afsky hos dem for åndelig belæring, akkurat som forspisning bebyrder maven og nedsætter appetitten, hvilket leder til afsky for mad.7Evangeliets Tjenere, s. 154. BIH 478.1
Aftenen er en værdifuld tid. — Hjemmet bør hellere gøres til en instruktionsskole end et sted med ensformigt slid og slæb. Aftenerne bør skattes højt som værdifuld tid, der skal helliges til undervisning af børnene i retfær-dighedens vej.8Counsels on Sabbath School Work, s. 48. BIH 478.2
Fortæl udførligt om Guds løfter. — Vi må anerkende Helligånden som den, der oplyser os. Ånden elsker at henvende sig til børnene og åbenbare for dem de værdifulde og skønne ting i Guds ord. De løfter, den store lærer har udtalt, vil tiltale barnets sanser og levendegøre dets sjæl med en guddommelig åndelig magt. Det modtagelige sind vil efterhånden blive fortroligt med de guddommelige ting, og det vil virke som et værn mod fjen-dens fristelser.9Counsels to Parents, Teachers, and Students, s. 172. BIH 478.3
Gør den religiøse undervisning behagelig. — Børnene bør få religiøs undervisning fra deres tidligste år. Denne bør ikke meddeles i en dømmende ånd, men med et frejdigt, glad sind. Mødre må stadig se til, at fristelsen ikke kommer til børnene i en sådan skikkelse, at de ikke op-dager den. Forældre bør beskytte deres børn ved en klog, behagelig undervisning. Som disse uerfarnes allerbedste venner bør de stå dem bi i arbejdet for at sejre; for det betyder alt for dem at opnå sejr. De bør betænke, at deres egne kære børn, der søger at gøre, hvad der er ret, er de yngste medlemmer i Herrens familie, og med stor interesse bør de hjælpe dem til at færdes i lydighed på den himmelske konges vej. Med særlig interesse bør de dag efter dag lære dem, hvad det betyder at være Guds børn og at bøje deres vilje i lydighed mod ham. Lær dem, at lydighed mod Gud indbefatter lydighed mod deres forældre. Dette må være en gerning, der udføres hver dag og hver time. Forældre, våg, våg og bed og gør jeres børn til jeres kammerater.10Vejledning for menigheden II, s. 323. BIH 478.4
Åndelige lærdomme fra arbejdet i hjemmet. — Gud har givet forældre og lærere den gerning at opdrage børnene og de unge efter disse regler, og ud fra enhver handling i deres liv kan man bibringe dem åndelige lær-domme. Medens vi oplærer dem til renlige fysiske vaner, bør vi undervise dem om, at Gud ønsker, de skal være rene i hjertet som på legemet. Når de fejer i et værelse, skal de lære, hvordan Herren renser hjertet. De vil ikke lukke døre og vinduer til og lægge et eller andet rengøringsmiddel ind i værelset for at få snavset ud, men vil åbne dørene og slå vinduerne vidt op og med flid anstrenge sig for at fjerne alt støv. Således må tilskyndelsens og følelsernes vinduer åbnes mod Himmelen, og egoismens og jordiskhedens støv må renses ud. Guds nåde må gennemfeje sindets kamre, og ethvert naturens element må renses og fornyes af Guds Ånd. Uorden og uproperhed i de daglige pligter vil lede til, at man glemmer Gud, og til, at man fastholder gudfrygtighedens skin ved en bekendelse til troen, medens virkeligheden går tabt. Vi må våge og bede, for ellers vil vi gribe skyggen og miste realiteten. BIH 479.1
En levende tro bør som guldtråde gennemløbe den daglige erfaring i udførelsen af små pligter.11Samme, s. 359. 360. BIH 480.1
Hjertets uddannelse kontra boglig lærdom. — Det er rigtigt af de unge at føle, at de må nå den højeste udvikling af deres intellektuelle evner. Vi skal ikke begrænse den uddannelse, Gud ikke har sat nogen grænser for. Men vor dygtighed vil ikke være til nogen nytte, hvis den ikke bruges til Guds ære og menneskehedens bedste. Hvis vor viden ikke er et skridt på vejen til at nå de højeste mål, er den værdiløs. . . . BIH 480.2
Hjertets uddannelse er af større betydning end den uddannelse, der kan opnås ved hjælp af bøger. Det er godt, ja endda nødvendigt, at få kendskab til den verden, vi lever i; men hvis vi ikke tager evigheden med i vore beregninger, vil vi begå en fejl, som vi aldrig vil komme over.12Testimonies for the Church VIII, s. 311. BIH 480.3
Til gensidig hjælp. — Vore børn er Herrens ejendom. De er blevet købt og prisen betalt. Denne tanke bør være den drivende kraft i vort arbejde for dem. Den bedste metode til at sikre deres frelse og holde dem borte fra fristelsens vej er stadig at undervise dem i Guds ord. Og når forældrene bliver elever sammen med deres børn, vil de finde, at deres kendskab til sandheden øges hurtigere. Vantro vil forsvinde, tro og handling vil tiltage, og overbevisning og tillid vil vokse, når de på denne måde jager efter at kende Herren.13Review and Herald, 6. maj 1909. BIH 480.4
Hvordan forældrene kan være en hindring. — Hvilket eksempel giver I jeres børn? Hvad slags orden har I i jeres hjem? Jeres børn skulle oplæres til at være venlige over for andre, milde, lette at tale til rette og fremfor alt have mere agtelse for det religiøse og indse betydningen af Guds krav.14Vejledning for menigheden II, s. 112. BIH 480.5
Drenge og piger kan tidligt åbenbare en dyb og harmonisk fromhed, hvis den fremgangsmåde, Gud har fastsat for alle børns opdragelse, gudfrygtigt følges i kærlighed til ham. De vil bevise værdien af en korrekt oplæring og disciplin. Men det indtryk, religionslærerens ord gør på børnene, bliver ofte modarbejdet af for-ældrenes ord og handlinger. Sandheden gør tit indtryk på børnenes modtagelige og dog egensindige hjerter, men ofte kommer fristelsen til dem gennem deres fader og moder, så de falder som ofre for Satans påfund. Det er næsten umuligt at sætte barnets fod på den rette vej, uden forældrenes medvirken. Dårlige udtalelser, der kommer over uforsigtige forældres læber, er den væsentligste hindring for ægte omvendelser blandt børn.15Manuskript 49, 1901. BIH 480.6
Lev i overensstemmelse med jeres bønner. — “Hvis I bliver i mig, og mine ord bliver i jer, så bed om, hvad som helst I vil, og I skal få det.” Fremhold dette løfte, når I beder. Det er vor forret at komme til ham med hellig frimodighed. Når vi oprigtigt beder ham om at lade sit lys skinne på os, vil han høre os og besvare vor bøn. Men vi må leve i overensstemmelse med vore bønner. De er til ingen nytte, hvis vi handler stik imod dem. Jeg har set en fader, som næsten straks efter at have læst et stykke i skriften og holdt bøn begyndte at skælde sine børn ud. Hvordan skulle Gud kunne besvare den bøn, han havde opsendt? Og hvis faderen beder efter at have skældt børnene ud, vil denne bøn da gavne børnene? Nej; ikke uden det er en bøn til Gud om tilgivelse.16Manuskript 114, 1903. BIH 481.1
Når børn er rede til at blive døbt. — Lad aldrig jeres børn tro, at de ikke er Guds børn, før de er gamle nok til at blive døbt. Dåben gør ikke børn til kristne; den omvender dem heller ikke; den er blot et ydre tegn, der viser, at de er sig bevidst, at de burde blive Guds børn ved at bekræfte, at de tror på Jesus Kristus som deres frelser og fremover vil leve for ham.17Manuskript 5, 1896. BIH 481.2
De forældre, hvis børn ønsker at blive døbt, har et arbejde at udføre både med at ransage sig selv og med at give deres børn omhyggelig undervisning. Dåben er en overmåde hellig og betydningsfuld forordning, og man bør have en grundig forståelse af dens mening. Den betyder omvendelse fra synd og indtrædelse i et nyt liv i Kristus Jesus. Der bør ikke være noget ubetimeligt hastværk med at blive døbt. Lad både forældre og børn betænke omkostningen. Ved at samtykke i deres børns dåb påtager forældrene sig en hellig forpligtelse til at være tro husholdere over disse børn og til at vejlede dem i udviklingen af deres karakter. De forpligter sig til med særlig interesse at vogte disse hjordens lam, for at de ikke skal vanære den tro, de bekender sig til. . . . BIH 481.3
Når den lykkeligste periode i deres liv er kommet, og de af hjertet elsker Jesus og ønsker at blive døbt, bør I optræde oprigtigt over for dem. Spørg dem, inden de modtager dåb, om deres første forsæt i livet er at virke for Gud. Fortæl dem så, hvordan de skal begynde. Det er de første lektier, der betyder så meget. Lær dem på en enfoldig måde, hvordan de skal udføre deres første tjeneste for Gud. Gør arbejdet så let forståeligt som muligt. Forklar, hvad det vil sige at overgive selvet til Her-ren, at gøre, netop hvad hans ord anviser, under kristne forældres vejledning.18Vejledning for menigheden II, s. 323. BIH 482.1
Forældrenes ansvar efter dåben. — Hvis I efter trofast udført gerning er overbeviste om, at jeres børn forstår betydningen af omvendelse og dåb og virkelig er omvendte, så lad dem blive døbt. Men jeg gentager: bered fremfor alt jer selv til at handle som trofaste hyrder ved at lede deres uerfarne fødder på lydighedens trange vej. Gud må virke i forældrene, så disse må kunne give deres børn det rette forbillede på kærlighed, høflighed og kri-stelig ydmyghed og på en fuldstændig overgivelse af selvet til Kristus. Dersom I samtykker i jeres børns dåb og derefter overlader det til dem at gøre, hvad de har lyst til, uden at føle nogen særlig forpligtelse til at bevare deres fødder på den rette sti, er I selv ansvarlige, hvis de taber troen og frimodigheden og interessen for sandheden.19Samme, s. 323, 324 BIH 482.2
Gud kalder jer til at lære dem, hvordan de skal gøre sig rede til at blive medlemmer af den kongelige familie og børn af den himmelske konge. Samarbejd med Gud ved flittigt at arbejde for deres frelse. Skæld dem ikke ud, hvis de fejler. Hån dem ikke med, at de er blevet døbt og alligevel gør noget forkert. Husk, at de har meget at lære med hensyn til deres pligter som Guds børn.20Manuskript 80, 1901. BIH 483.1
Forberedelse for specielle sammenkomster. — Her er noget, familien bør gøre, inden de kommer til vore hellige sammenkomster. Lad spørgsmålet om mad og drikke være af underordnet betydning, men begynd hjemme med en grundig hjerteransagelse. Bed tre gange om dagen og vær indtrængende og udholdende lig Jakob. Det er hjemme, man skal finde Jesus; tag ham så med til mødet, og hvor kostelige vil ikke de stunder da blive, som du tilbringer der! Men hvorledes kan du vente at erfare Herrens velsignelse og mærke Helligåndens kraft, når du forsømmer at gøre den fornødne forberedelse for mødet? BIH 483.2
For din egen skyld, for Kristi og andres skyld beder jeg dig søge Herren hjemme. Bed således, som du ikke er vant til at bede! Lad det blive en hjertets sønderknuselse. Sæt dit hus i orden. Bered dine børn for anledningen. Lær dem at forstå, at det er mindre vigtigt at vise sig med fine klæder end at fremstille sig for Gud med uskyldige hænder og et rent hjerte. Bortfjern enhver hindring, som ligger dem i vejen, enhver uenighed, som måtte herske dem imellem eller imellem dig og dem. Derved byder du Herren ind i dit hjem, og hellige engle vil gå med dig, når du rejser til mødet, og ved deres lys og deres nærværelse vil de trænge mørket fra de onde engle tilbage.21Åndelige erfaringer, s. 238. 239. BIH 483.3
Så sandhedens sæd i tro. — Sædemandens gerning er en troens gerning. Han kan ikke fatte mysteriet ved sædens spiring og vækst; men han har tillid til de kræfter, ved hvilke Gud får planteverdenen til at trives. Han strør sæden ud i forventning om at få den mangefold igen i en rig høst. Sådan skal forældre og lærere også arbejde i forventning om at høste af den sæd, de udsår.22Uddannelse, s. 105. BIH 483.4
Vi bør bede om, at Guds velsignelse må hvile over den udsåede sæd og at selv de små må blive grebet af over-bevisning fra Helligånden. Når vi tror på Gud, vil vi blive i stand til at føre dem til Guds lam, som bærer ver-dens synd. Denne gerning er af største betydning for de yngre medlemmer af Herrens familie.23Testimonies for the Church VI, s. 105. BIH 484.1