Børnene vil efterligne forældrene. — Fædre og mødre, I er lærere; jeres børn er elever. Jeres stemmeføring, optræden og sindelag bliver kopieret af de små.1Signs of the Times, 11. marts 1886. BIH 209.1
Børn efterligner deres forældre; som følge deraf bør der drages nøje omsorg for at give dem et rigtigt forbillede. Forældre, som er venlige og høflige hjemme og samtidig faste og bestemte, vil se de samme træk komme til syne hos deres børn. Hvis de er reelle, ærlige og retskafne, vil deres børn højst sandsynlig ligne dem på disse punkter. Hvis de ærer og tilbeder Gud, vil deres børn, som er oplært til det samme, heller ikke glemme at tjene ham.2Testimonies for the Church V, s. 319. 320. BIH 209.2
I familien bør fædre og mødre altid give deres børn det eksempel, som de ønsker efterlignet. De bør i tale, blik og handling vise hinanden kærlig agtelse. Ved at fremstille Jesu Kristi karakter for deres børn bør de give til kende, at Helligånden behersker dem. Efterligningen har en vældig magt; og i barndommen og ungdommen, hvor denne evne er mest aktiv, bør der gives de uerfarne et fuldkomment forbillede. Børn bør have tillid til deres forældre og således modtage den undervisning, de vil indprente dem.3Review and Herald, 13. marts 1894. BIH 209.3
Undervis ved forskrift og eksempel. — For moderen er opdragelsen af børnene en stadig skolegang. Dagligt lærer hun selv, medens hun underviser sine børn. De lektier, hun giver sine børn i selvbeherskelse, må hun selv efterleve. Når hun har med børnenes forskellige indstilling og sindsstemning at gøre, har hun brug for en skarp opfattelsesevne, ellers vil hun stå i fare for at bedømme sine børn forkert og behandle dem med partisk- hed. Hun må efterleve venlighedens lov i hjemmet, hvis hun vil have sine børn til at være høflige og venlige. Således får de daglig undervisningen gentaget ved forskrift og eksempel.4Pacific Health Journal, juni 1890. BIH 209.4
Lærerne i skolen vil gøre noget for at opdrage jeres børn, men jeres eksempel vil udrette mere, end der kan opnås på nogen anden måde. Jeres adfærd, den måde I udfører jeres arbejde på, den sympati og antipati, I giver udtryk for, alt hjælper til at forme karakteren. Det venlige sindelag, den selvbeherskelse, ro og høflighed, jeres barn ser i jer, vil være en daglig lære for det. Ligesom tiden fortsætter denne undervisning til stadighed, og hensigten med denne hverdagsskole bør være at gøre jeres barn til det, som det bør være.5Review and Herald, 27. juni 1899. BIH 210.1
Pas på, I ikke bliver ubarmhjertige mod jeres børn. . . Forlang lydighed, og tillad jer ikke at sige noget i tankeløshed til jeres børn, for jeres opførsel og tale er deres lærebog. Hjælp dem blidt og nænsomt gennem denne periode i deres liv. Lad solskinnet fra jeres nærværelse skabe solskin i deres hjerter. Disse opvoksende drenge og piger er meget følsomme, og ved hårdhed kan I ødelægge hele deres liv. Pas på, mødre; skæld ikke ud, for det hjælper aldrig.6Manuskript 127, 1898. BIH 210.2
Forældrene skal være forbilleder på selvbeherskelse. — Børn bør så vidt muligt holdes fri for sindsbevægelse; derfor må moderen være rolig og sindig og fri for al op-hidselse og nervøst hastværk. Dette er opdragelsens skole for hende selv og for barnet. Medens hun lærer de små selvfornægtelse, opdrager hun sig selv til at være et forbillede for sine børn. Medens hun med omsorgsfuld interesse bearbejder deres hjerters jordbund, for at hun kan undertrykke de naturlige syndige tilbøjeligheder, udvikler hun Åndens dyder i sin egen tale og optræden.7Manuskript 43, 1900. BIH 210.3
En sejr, I vinder over jer selv, vil være til stor værdi og opmuntring for jeres børn. I kan stå på sikker grund, idet I siger: “Jeg er Guds ager. Jeg er Guds bygning. Jeg giver mig ind under hans hånd for at blive formet efter det guddommelige billede, så jeg kan blive Guds medarbejder under udformningen af mine børns sind og karakter, så det vil blive lettere for dem at vandre på Herrens vej. . . . Fædre og mødre, når I kan beherske jer selv, vil I vinde store sejre i at kunne styre jeres børn.8Brev 75, 1898. BIH 210.4
Udbyttet af selvbeherskelsen. — Forældre, hver gang I mister selvbeherskelsen og taler og handler utålmodigt, synder I mod Gud. Den regnskabsførende engel nedskriver hvert utålmodigt og tankeløst ord, der udtales i skødesløshed eller i spøg. Hvert ord, som ikke er rent og ophøjet, betegner han som en plet på jeres kristne karakter. Tal venligt til jeres børn. Tænk på, hvor følsomme I selv er, hvor lidt bebrejdelse I kan tage, og læg ikke noget på dem, som I ikke selv kan bære, for de er svagere end I og kan ikke tåle så meget. Udbyttet af jeres selvbeherskelse, betænksomhed og flid vil blive hundrede fold. BIH 211.1
Lad altid jeres behagelige, venlige ord være som solstråler i familiens kreds.9Signs of the Times, 10. april 1884. BIH 211.2
Hvis forældrene ønsker, at deres børn skal være retskafne og gøre det rigtige, må de selv være retskafne både i teori og praksis.10Good Health, jan. 1880. BIH 211.3
Børn påvirkes af bekendende kristnes optræden. — Der er børn af sabbatsholdere, som fra de var små har lært at helligholde sabbaten. Nogle af disse er vældig gode børn, som gør deres pligt, så længe det drejer sig om timelige ting; men de har ingen dyb overbevisning om synd og føler intet behov for at omvende sig fra synd. Disse befinder sig i en farlig tilstand. De betragter de bekendende kristnes optræden og flid. De ser nogle, som har en høj bekendelse, men som ikke er samvittighedsfulde kristne, og de sammenligner deres egne synspunkter og handlinger med disse anstødsstene, og da der ikke er nogen åbenbare syndefald i deres eget liv, smigrer de sig med, at de er omtrent som de skal være.11Testimonies for the Church IV, s. 40. BIH 211.4
Det er på grund af, at så mange forældre og lærere hævder at tro Guds ord, mens de gennem deres liv fornægter dets kraft, at skriftens lære ikke har større magt over de unge. Til tider bringes de unge til at føle ordets magt. De ser, hvor vidunderlig Kristi kærlighed er. De ser skønheden i hans karakter og de muligheder, der findes i et liv i hans tjeneste. Men i modsætning hertil ser de, hvordan de, som hævder at ære Guds forskrifter, lever.12Uddannelse, s. 261. BIH 212.1
Forældrene må sige nej til fristelser. — Mødre, ved ikke at følge verdens handlemåde kan I give jeres børn et eksempel på troskab mod Gud og således lære dem at sige nej. Lær jeres børn betydningen af formaningen: “Sig nej, når syndere lokker!” Men hvis I ønsker, at jeres børn skal kunne sige nej til fristelser, må I selv kunne sige nej. Det er lige så nødvendigt for den voksne at sige nej, som for barnet.13Review and Herald, 31. marts 1891. BIH 212.2
Vær et eksempel på mildhed. — Forældre, vær venlige og milde mod jeres børn, så vil de lære at være milde. I vore hjem må vi vise, at vi er kristne. Jeg regner den bekendelse for værdiløs, som ikke giver sig udtryk i venlighed, overbærenhed og kærlighed i hjemmet.14Manuskript 97, 1909. BIH 212.3
Våg over tonefaldet så vel som ordene. — Lad ikke ét utålmodigt, hårdt eller heftigt ord undslippe dine læber. Kristi nåde venter på, at du skal gøre krav på den. Hans Ånd vil råde i dit hjerte og din samvittighed og lede dine ord og handlinger. Sæt aldrig din selvrespekt over styr ved forhastede, ubetænksomme ord. Dine ord bør være rene og din livsførelse hellig. Giv dine børn et eksempel på, hvordan du ønsker, de skal være. . . . Fred, elskværdige ord og glade ansigter bør være det fremherskende.15Brev 28, 1890. BIH 212.4
Forældre kan ikke på nogen måde være herskesyge uden risiko. De må ikke være despotiske, kritiske og dømmesyge. Ordene, de siger, og den tone, de taler i, er en undervisning til det gode eller det onde for deres børn. Fædre og mødre, hvis gnavne ord går over jeres læber, lærer I jeres børn at tale på samme måde, og Helligåndens forædlende indflydelse bliver uden virkning. Hvis I vil gøre jeres pligt over for jeres børn, er det vigtigt, at I viser tålmodig udholdenhed i at gøre det gode.16Brev 8a, 1896. BIH 212.5
Forældrene er Guds medarbejdere ved udformningen af karakteren. — Jeres børns forstand tager form, følelserne og karakteren udformes, men efter hvilket forbillede? Forældrene bør erindre, at de handler på en andens vegne i denne gerning. Og når de sover i graven, vil det, de har udrettet, stadig bestå og være et godt eller dårligt vidnesbyrd om dem.17Pacific Health Journal, juni 1890. BIH 213.1
Præget af Guds billede. — I må undervise, advare og give råd, idet I altid husker på, at jeres ansigtsudtryk, ord og handlinger har direkte indflydelse på jeres kæres fremtidige livsretning. Jeres gerning er ikke gjort med at male en smuk skikkelse på et lærred eller udhugge den i marmor, men ved at præge Guds billede i menneskesjælen.18Signs of the Times, 25. maj 1882. BIH 213.2