Personligt arbejde er mere belastende—Der er brug for kvinder, såvel som mænd, i det arbejde der må gøres. De kvinder som giver sig selv til Herrens tjeneste, som arbejder for andres frelse ved at gøre dør—til—dør arbejde, som er lige så belastende og mere belastende, som at stå foran en forsamling, bør have betaling for deres arbejde. — Manuskrift 149, 1899. Eva 493.3
Undgå overarbejde—Der er fare for at kvinder i forbindelse med arbejdet, forlanges at arbejde for hårdt uden de rette hvileperioder. En så hård belastning bør ikke påføres medarbejderne. Nogle vil ikke tage skade af det, mens andre som er samvittighedsfulde, vil blive overbebyrdet. Hvileperioder er nødvendig for alle, især for kvinder. — Brev 61, 1896. Eva 494.1
Vi er kun mennesker—Bror ___, jeg håber du vil passe godt på søster ___'s helbred. Lad hende ikke arbejde for meget så hun ikke overbelaster nerverne. Du vil forstå hvad jeg mener. Hun må forstå at vi kun er mennesker og at hvis vi ikke passer på vor helbred, så bliver vi syge. — Brev 44, 1900. Eva 494.2
Når vi handler på egen hånd—Der er omstændigheder hvor det er passende for en kvinde at handle på egen hånd, beslutte sig på den måde hun ved er Herrens vej. Hustruen skal stå ved sin mands side som hans ligestillede, dele alle livets ansvar, vise ham passende respekt, som har valgt hende som sin livs—lange ledsager. — Manuskrift 17, 1891. Eva 494.3
Undgå at rose mænd og fortrolighed—Jeg pines når jeg ser mænd blive rost, smigret og forkælet. Gud har åbenbaret at nogle som får denne opmærksomhed er uværdige til at tage hans navn i deres læber; alligevel er de ophøjet til himlen efter begrænsede menneskers vurdering, som kun ser på det ydre. Mine søstre, forkæl eller smigre aldrig de stakkels, fejlende mænd, hverken unge eller gamle, gifte eller ugifte. I kender ikke deres svagheder, og I ved ikke af andet end denne opmærksomhed og denne overstrømmende ros kan bevise deres fordærv. Jeg er foruroliget over denne kortsynethed, manglende visdom, som mange udviser i denne fortrolighed. . . . Eva 494.4
Gifte mænd som accepterer kvinders opmærksomhed, ros og forkælelse, bør forvisse sig om at denne klasses kærlighed og forståelse ikke er værd at opnå; den er værdiløs. . . . Eva 495.1
Jeg tilskynder jer atter til renhedens nødvendighed i enhver tanke, i enhver handling. Vi har et personligt ansvar over for Gud, et personligt arbejde som ingen andre kan gøre for os. Det er at gøre verden bedre ved forskrift, personlig bestræbelse og eksempel. Så længe vi er selskabelige, så lad det ikke blot være for fornøjelsens skyld, men med et fortsæt. Der er sjæle at frelse. — Review and Herald, 10. nov. 1885. Eva 495.2