Gør evangeliseringen dobbelt så succesrig Nogle indser ikke at missionærer også skal være sundhedsmissionærere. En evangelieprædikant vil have dobbelt succes med sit arbejde hvis han forstår hvordan han behandler sygdomme. . . . En evangelieprædikant, som også er lægemissionær, som kan kurere fysiske lidelser, er en meget mere effektiv medarbejder, end han som ikke kan dette. Hans arbejde som evangelieprædikant er meget mere fuldstændigt.—Medical Ministry s. 245. (1901) Eva 519.2
Opdages ikke—Sundhedsarbejdet skal på ingen måde adskilles fra evangelietjenesten. Herren har bestemt at de to skal være tæt knyttet sammen, som armen er til kroppen. Uden denne forening kan ingen dele af værket være fuldendt. Sundhedsarbejdet er en illustration på evangeliet.—Vidnesbyrdene bd. 6 s. 240, 241. (1900) Eva 519.3
Herrens plan for et forenet arbejde—Men verdens behov i dag kan ikke imødekommes helt med Guds tjeneres forkyndergerning, som er blevet kaldet til at forkynde evangeliet for al skabningen. Så længe det er godt, og så vidt muligt, for evangeliemedarbejdere lærer at tjene kroppens fornødenheder, såvel som sjælen, og derved følge Kristi eksempel, kan de dog ikke bruge al deres tid og kræfter på at hjælpe dem, der har brug for hjælp. Herren har forordnet at dem som forkynder Ordet skal stå sammen med sundhedsmissionsarbejdere, kristne læger og sygeplejersker, som har fået en særlig oplæring i at helbrede sygdomme og i sjælevinding.—Råd til lærere s. 468. (1913) Eva 519.4
Sundhedsmissionærere er evangelister—Læger bør huske at det ofte forlanges af dem at gøres en prædikants pligter. Lægemissionærere kom under evangelisternes hoved. Medarbejderne bør gå ud to og to, så de må bede og rådføre sig med hinanden. De bør aldrig sendes alene ud. Herren Jesus Kristus sendte sine disciple ud to og to til alle Israels byer. Han gav dem denne opgave: “Helbred de syge i byen og sig til dem: Guds rige er kommet nær til jer.” Eva 520.1
Vi er undervist i Guds ord, at en evangelist er en lærer. Han bør også være en lægemissionær. Men alle har ikke fået det samme arbejde. ” Og han har givet os nogle til at være apostle, andre til at være profeter, andre til at være evangelister og andre til at være hyrder og lærere for at udruste de hellige til at gøre tjeneste, så Kristi legeme bygges op.” . . . . . Eva 520.2
Dem som arbejder i vore konferenser som prædikanter bør kende til arbejdet for de syge. Ingen prædikant bør være så stolt, at han er uvidende der hvor han bør have forstand. Lægemissionsarbejdet knytter mennesket til sine medmennesker og med Gud. At vise forståelse og tillid skal ikke begrænses til tid og rum.—Medical Ministry s. 249, 250. (1901) Eva 520.3
Ligegyldighed bland prædikanter—Der er i vor verden mange kristne arbejdere som endnu ikke har hørt de store og vidunderlige sandheder der er kommet fra os. Disse gør et godt arbejde i forhold til det lys som de har, og mange af dem er længere fremme i kendskabet til praktisk arbejde end dem der har haft det store lys og de store anledninger. Eva 521.1
Den ligegyldighed der har været blandt vore prædikanter med hensyn til sundhedsreformen og lægemissionsarbejdet er forbavsende. Nogle der ikke bekender sig til at være kristne, behandler disse sager med større ærbødighed end nogle af vor egne folk gør; og medmindre vi vækkes, vil de få fortrin frem for os.—Vidnesbyrd til prædikanter s. 416, 417. (1898) Eva 521.2
Konferensformanden kan se det—Vi beder nu dem, som skal vælges som formænd for vore konferenser at begynde rigtigt på steder hvor intet er gjort. Se sundhedsmissionsarbejdet som Guds hjælpende hånd. Som Hans udpegede organ, skal det have plads og opmuntres til værket. Lægemissionærere skal opmuntres lige så meget som andre anerkendte evangelister. Bed for disse medarbejdere. Rådfør jer med dem, hvis de behøver råd. Neddæmp ikke deres iver og energi. Forvis jer om, ved jeres helligelse, at fremholde en høj standard for dem. Der er stærkt brug for medarbejdere i Herrens vingård, og der bør ikke siges et modløst ord til dem som helliger sig til dette arbejde.—Medical Ministry s. 240, 241. (1901) Eva 521.3
Konferensens sundhedsmissionsafdeling—Sundhedsmissionsarbejdet skal knyttes nøje til forkyndelsesarbejdet. Der bør udpeges mænd til at gøre dette arbejde, som har vist sig selv som troværdige, som er troværdige, som er sande over for princippet. I enhver konferens bør der sættes en mand til side, for at få overblikket. Han bør være en mand der beviser sig som samvittighedsfuld, så han behandler verdslige og dem af vor tro konsekvent. Han må ikke lide af begærlighed og selviskhed.—brev 139, 1898. Eva 521.4
Advarsel mod uafhængigt arbejde—Idet sundhedsvirksomheden bliver mere udbredt, vil man fristes til at gøre det uafhængigt af vore konferenser. Men det er blevet fremstillet for mig at denne plan ikke er rigtig. Vort arbejdes forskellige linier er kun dele af en stor helhed. De har ét center. . . . . Eva 522.1
I evangeliearbejdet bruger Herren forskellige redskaber, intet får lov til at adskille disse redskaber. Et sanatorium bør aldrig oprettes som en uafhængig virksomhed fra menigheden. Vore læger skal forene sig med evangelieprædikanternes arbejde. Ved deres arbejde skal sjæle blive frelste, så Guds navn kan ophøjes. . . . . . Eva 522.2
Men Gud har ikke tænkt sig at sundhedsarbejdet skal fordunkle arbejdet med den tredje engels budskab. Armen skal ikke blive til kroppen. Den tredje engels budskab er evangeliebudskabet for disse sidste dage og skal på ingen måde overskygges af andre interesser og se ud som en uvæsentlig ting. Når noget, på vore institutioner, sættes oven over den tredje engels budskab, er evangeliet ikke den ledende kraft, på det sted.—Vidnesbyrdene bd. 6, s. 235-241. (1900) Eva 522.3
Sundhedstjeneste går ikke i stedet for evangeliseringen—Sundhedsmissionsarbejdet skal ikke gå i stedet for Ordets forkyndelse. Dette skal ikke tage midlerne, som skulle være brugt på at støtte Herrens værk på fremmede marker. Uanset hvorfra pengene lægges i kassen, så er de Herrens, og de skal ikke bruge på at rejse bygninger i Amerika. Folks donationer skal ikke synke ned i de arbejdslinjer som viser få resultater. Sandheden skal proklameres, så Herrens vej må forberedes. Basunen må ikke have en usikker lyd. . . . . Eva 523.1
Sundhedsmisionsarbejdet må give plads til tjenesten af Ordet. Der må aldrig udtrykkes foragt for Guds Ords proklamation. Den tredje engels budskab må ikke udglattes til døde.—Manuskrift 177, 1899. Eva 523.2
Det sidste prædikantarbejde—Jeg ønsker at fortælle dig, at der snart ikke vil blive gjort andet arbejde indenfor forkyndergerningen end lægemissionsarbejde. En prædikants arbejde er at tjene. Vore prædikanter skal arbejde for evangelisering med tjenersind. . . . Eva 523.3
I vil aldrig være prædikanter efter evangeliets orden, før I viser en afgjort interesse for sundheds-missionsarbejdet, evangeliet om helbredelse, velsignelse og styrkelse. . . . . Eva 523.4
Det er på grund af de anvisninger jeg har fået fra Herren at jeg har mod til at stå op iblandt jer og tale som jeg gør, uanset den måde som I ser sundhedsmissionsarbejdet på. Jeg ønsker at sige at sundhedsmissionsarbejdet er Guds værk. Herren har brug for at alle hans tjenere indordner sig i rækken. Grib fat i sundhedsmissionsarbejdet, og det vil give dig adgang til folket. Deres hjerter vil berøres idet I tjener til deres behov. Eva 523.5
Idet I lindrer deres lidelser, vil I få anledning til at tale om Jesu kærlighed til dem.—Råd om sundhed s. 533. (1901) Eva 524.1