Etableret for at fremme evangeliets budskab—At forkynde evangeliet betyder meget mere end mange erkender. Det er et bredt og vidtrækkende arbejde. Vore sanatorier er blevet fremstillet for mig som det mest effektive medium til at fremme evangeliets budskab.—Manuskrift 5, 1908. Eva 536.2
At bibringe sjælen sundhed—Nogle vil tiltrækkes af en enkelt sætning i evangeliet, og nogle af en anden. Vi er blevet undervist af Herren til at arbejde på en sådan måde at alle klasser vil kunne nås. Budskabet må gå ud til hele verden. Vore sanatorier skal hjælpe med at øge antallet hos Guds folk. Vi skal ikke oprette nogle få mammut institutioner, for derved vil det være umuligt at give patienterne de budskaber som bringer helse til sjælen. Der skal oprettes små sanatorier på mange steder.—Medical Ministry s. 327. (1905) Eva 536.3
At gøre evangeliet tiltrækkende—Dem som er knyttet til vore sanatorier skal være undervisere. Med behagelige ord og venlige handlinger skal de gøre evangeliet attraktivt. Som Kristi efterfølgere, bør de søge at give det bedste indtryk af den religion de bekender sig til, og indgyde ædle tanker. Nogle vil påvirkes af deres indflydelse for tid og for evighed. Eva 537.1
I arbejdet med at hjælpe andre, kan vi vinde de dyrebareste sejre. Med utrættelig iver, med alvorlig troskab, med selvfornægtelse, og med tålmodighed bør vi hellige os selv til at hjælpe dem, der har brug for at udvikle sig. Venlige og opmuntrende ord vil gøre underne. Der er mange som vil vise sig som modtagelige, hvis der arbejdes stadigt og venligt for deres skyld, uden kritik eller skænderi. Jo mindre vi kritiserer andre, des større vil vor indflydelse være over dem for det gode. For mange vil tydelige formaninger gøre mere skade en godt. Lad den kristelige venlighed blive indskærpet for alle.—Medical Ministry s. 208, 209. (1905) Eva 537.2
Det store mål—Sjæles omvendelse er en af de store mål for vore lægeinstitutioner. Det er derfor at disse institutioner er oprettet. Den syge og forpinte, der kommer til vore sanatorier, kommer inden for de evangelisters rækkevidde som arbejder der. Oh, hvilke dyrebare anledninger er der ikke for at så sandhedens frø!—brev 213, 1902. Eva 537.3
Bringe budskabet på en klog måde—Lad den åndelige atmosfære på disse institutioner være sådan, at mænd og kvinder, som kommer på sanatoriet for at få behandlet deres kropslige sygdomme, lærer den lektie at deres syge sjæle har brug for helbredelse. . . . . Eva 537.4
Der bør tales enkelt og alvorligt i salonerne, der peger den lidende hen til deres eneste håb for sjælens frelse. Disse religiøse møder bør være korte og direkte til pointen, og de vil vise sig at være en velsigne for tilhørerne. Hans ord som grundlagde verden på seks dage, og på den syvende dag hvilede han og fornyede sig, bør fremholdes klart for menneskesindet. . . . . Eva 538.1
Publikationer med dyrebare evangeliesandheder bør være i patienternes værelser, eller hvor de let kan få adgang til dem. Der bør være et bibliotek i ethvert sanatorium, og det bør forsynes med bøger der indeholder evangeliets lys. Der bør lægges kloge planer for at patienterne hele tiden har adgang til at læse materiale der indeholder den nærværende sandheds lys. . . . . Eva 538.2
Lad vore sanatorier blive hvad de bør være—hjem hvor helbredelse tjener synds-syge sjæle. Og dette vil ske når medarbejderne har en levende forbindelse til den Store Helbredelseslæge.—Manuskrift 5, 1908. Eva 538.3
Medarbejdere som kan give åndelig hjælp—På vore sanatorier, og på alle steder i verden, behøver vi sundt omvendte læger og kloge medarbejdere—mænd og kvinder som ikke vil pådutte den syge deres særlige tanker, men som vil bringe Guds Ords sandheder på en måde som vil bringe trøst, opmuntring og velsignelse til patienterne. Dette er det arbejde vore sanatorier er funderet på—at frembringe Guds ords sandheder korrekt, og lede mænd og kvinders tanker hen til Kristus. Eva 538.4
Lad de religiøse andagter blive holdt hver dag på en kort måde, men som undervisning. Bring bibelen og dets Ophavsmand, himlens og jordens Gud, og Kristus sønnen, Guds gave til verden. Fortæl patienterne hvordan Frelseren kom til jorden for at åbenbare Guds kærlighed til mennesker. Bring dem Hans store offer, idet han kom her for at leve og dø. Lad det være kendt at ethvert syndigt menneske, igennem troen på Kristus, kan få del i guddommelig natur, og lære at samarbejde med Gud i frelsesarbejdet.—Medical Ministry s. 208. (1909) Eva 538.5
Fjerne fordomme—Den undervisning patienterne på vore sanatorier får, skal ikke gives i form af love der skal adlydes. Der er blevet sagt: “Alt hvad der kan gøres er at bringe syge og forpinte til sandhedens og retfærdighedens vej. Sundhedsmissionsarbejdet er et middel til dette. Vi ved ikke hvor mange fordomme falder bort, når folk kommer i kontakt med oprigtige sundhedsmissionsmedarbejdere. Som læger og sygeplejersker, tilstræb at gøre det arbejde som Kristus gjorde da han var på denne jord, sandheden for denne tid vil finde adgang til sind og hjerter.” . . . . Eva 539.1
Aftenandagterne ved vore sanatorier bør føres på en måde så der er anledning til at stille spørgsmål.—brev 213, 1902. Eva 539.2
Doktrinære spørgsmål—I sanatoriets gæstestue, hvor ganske mange fremtrædende patienter samles, skal ikke være rum for at diskutere doktrinære spørgsmål. Lad vore pålidelige liv vinde tillid og vække et ønske for at vide hvorfor vi tror som vi gør. Indbyd da dem som spørger, til at tage del til sabbatsmøderne.—Manuskrift 53, 1899. Eva 539.3
En klog indskrænkning—I har et vigtigt arbejde at gøre på sanatorierne. Når I arbejder for patienterne, så lad dem ikke få indtrykket at du er meget ivrig efter at de skal forstå og acceptere vor tro. Det er naturligt at der skal være en stærk inderlighed for dette. Men ofte er en skønsom beherskelse nødvendig. I nogle tilfælde kan de ord der skulle være passende, gøre fatal skade, og lukke en dør som kunne åbnes højere op. Eva 539.4
Udvis ømsindet kærlighed, og udvis skønsom overbærenhed. Hvis I ser en god anledning til at indskærpe et punkt i argumentet, er det ofte bedre at bære over. Bring ikke de stærkeste beviser du kender ved enhver lejlighed, for dette vil vække mistænksomhed, så at du blot prøver at omvende dine tilhørere til Syvendedags adventisternes tro. Eva 540.1
Guds enkle ord har en stor magt til at overbevise til sandheden. Lad Ordet tale og gøre sit arbejde. Der må udvises en skønsom beherskelse i det evangeliske arbejde. Gennemtving ikke præsentation til et prøvende punkt. Vent indtil spørgsmålene er stillet. Lad dit eksempel undervise. Lad ord og gerninger vise at du tror den levende Lærers ord.—brev 308, 1906. Eva 540.2
Nærme sig med taktfølelse—Den levende Gud skal gøres kendt på vore sundhedsinstitutioner. Dette betyder ikke at doktoren eller nogen anden medarbejder skal introducere sandheden for enhver. Dette er ikke vejen. Sandheden kan overføres uden at gøre sådan. Sygeplejersker og medarbejdere skal ikke gå til patienterne og sige: Vi tror den tredje engels budskab. Dette er ikke deres arbejde, medmindre patienterne ønsker at lytte, medmindre deres fordomme er blevet fjernet, og deres hjerter er blødgjorte. Eva 540.3
Gør sådan at patienterne vil se syvendedags adventisterne som en folk med jordforbindelse. Gør sådan at de vil føle at institutionen er en fredfyldt sted. Bibelsandheden skal bringes videre, men særlige sandhedspunkter skal ikke bringes frem for alle patienter. Hvis de stiller jer spørgsmål, så giv dem begrundelserne for jeres tro. På denne måde vil lys skinne frem. Eva 540.4
Patienter kan blive bedt om at tage del i vore møder, og der vil de høre sandheden, og samtidig være klar over at den ikke påduttes dem. Når de forlader sanatoriet og hører folk sige: Jeg ønsker ikke at tage dertil for at blive syvendedags adventist, vil de fortælle dem at medarbejderne på sanatoriet ikke pådutter nogen sandheden. Eva 541.1
Det vil være umuligt at afholde patienter fra at spørge om vor tro. Der er dem som hungrer og tørster efter sandheden, og disse vil finde den. Det er derfor vi ønsker at vor institution skal oprettes med det samme.—Manuskrift 111, 1899. Eva 541.2
Vidne til et pålideligt kristenliv—De hellige sandheder, der tros og praktiseres skal ikke fremføres på en tvingene måde, men i Mesterens ånd. Helligånden vil nå de ædle tanker og menneskers bedre ånd. På alle vore sanatorier bør der være mennesker som forstår sandhedens lære, og som kan viderebringe den ved pen og stemme. De vil komme i kontakt med ikke så uforstandige mennesker, og de bør bede med dem som de vil bede for en eneste søn. Det vil være vort mål, siger Herren, ikke at sætte betroede mennesker i ansvarlige stillinger, som ikke har erfaringen, mennesker som ikke ser dybt i bibelsandheden. Eva 541.3
Mange tror at det skal se ud som om, og give påskud af at gøre et stort arbejde med at nå de højere klasser. Men dette er forkert. Disse personer kan læse disse ting. Udseendet har noget, ja meget at gøre med indtrykket man får, men udseendet må være et en guddommelig slags. Lad det kunne ses at medarbejderen er knyttet til Gud og himlen. Der bør ikke stræbes efter verdslige menneskers anerkendelse, for at tillægge sig karakter og indflydelse på disse sidste dages arbejde og karakter. Konsekvens er en juvel. Vor tro, vore klæder og vor opførsel må være i harmoni med vort arbejdes karakter: Præsentationen af det alvorligste budskab der nogensinde er givet verden. Vort arbejde er at vinde mennesker til tro på sandheden, vinde dem ved at forkynde og også ved eksemplets magt, at leve et gudfrygtigt liv. Sandheden skal udvirkes i alle sine afskygninger, vise troens pålidelighed i praksis. Værdien af vor tro vil vises ved dets frugter. Herren kan og vil indprente mennesker, ved vor intense alvor. Vore klæder, vor optræden, vor omgang og dybderne i en voksende erfaring i åndelighed, skal alt vise at sandhedens grundsætninger som vi begår os med, er virkelige for os. Således skal sandheden være ligeså udtryksfuld som en stor helhed og beherske forstanden. Sandheden, bibelsandheden, skal være skal være autoritet for samvittigheden og sjælens kærlighed og liv.—brev 121, 1900. Eva 541.4
Ikke ord, men gerninger—Med hensyn til at gøre vor tro kendt bør der ikke gøres noget for at skjule den, og der må ikke gøres noget uklogt for at få den frem. Personer vil komme til sanatoriet, som har gode forudsætninger for at få indtryk af sandheden. Hvis de stiller spørgsmål om vor tro, vil det være rigtigt at sige det på en klar og enkel måde, at vi tror. Iboende gudsfrygt giver en kraft der leder den sande troende, og giver han en påvirkning for det rette. Eva 542.1
Men heri bør vi handle diskret. Der er samvittighedsfulde mennesker som tror at det er deres opgave at tale frit ud om trospunkter, som der er meningsforskelle i, og derved vækkes stridslyst hos dem de taler med. Ved så forhastede og skadelige anstrengelser kan de lukke hans ører som ellers ville have hørt tålmodigt, men som nu vil påvirke andre ugunstigt. Derved opspringer bitterhedens rødder, som mange ligger under for. Ved at være åbenmundet, kan manges ører og hjerter lukkes for sandheden. Eva 542.2
Alle kender til at ivrige religiøse mennesker fra forskellige sekter, udviser meget lidt åbenhed over for dem som har andre synspunkter på religiøse punkter. Mennesker i denne klasse forventer at møde den samme urimelighed blandt syvendedags adventister, og så tager de deres rustning på, parat til at modstå alt som vil reflektere på deres særlige synspunkter. Eva 543.1
For nogen tid siden, har nogle i sanatoriet set det som deres opgave at introducere sabbatsspørgsmålet på alle steder. De har indskærpet det over for patienterne med alvor og vedholdende. Til disse vil Guds engle sige: Ikke ord, men gerninger. Dagligdagen siger mere end mange ord. En ensartet glæde, øm venlighed, kristen godgørenhed, tålmodighed og kærlighed vil bortsmelte fordomme, og åbne hjertet til at tage imod sandheden. Kun få forstår kraften i denne dyrebare påvirkning.—Manuskrift 53, 1899. Eva 543.2