En gruppe er nemmere at nå—Der er en anden klasse der er nemmere at nå. Mange af dem er mere værd end den velhavende, for dem som er rige har ikke fået deres rigdomme ved renhedens strengeste principper. Der er dem som ikke vil gå på kompromis med princippet eller ærligheden for at eje midler. Dette er den klasse som ville tage imod sandheden, hvis de fik præsenteret den på en klog måde, og være pålidelige medarbejdere sammen med Gud. Medarbejderen vil ved den visdom der gives fra Gud, arbejde på en sådan måde at disse grupper drages sammen til Kristus Jesus.—Manuskrift 66, 1894. Eva 564.1
Hvordan kan vi nå dem?—Og hvordan kan vi nå almindelige folk? Kristus prøvede at arbejde med folkets stormænd, men de ville ikke tage imod Ham, fordi Han fortalte dem sandheden. De havde ophøjede tanker om deres egen stolthed. De ville ikke lade sig undervise. De mente at deres arbejde var at undervise andre, ikke at selv lære noget. Men om den fattige bevidner skriften: “Den store skare hørte ham gerne.” “For de arme sørged du, Gud, i din godhed.” “Ord lægger Herren de kvinder i munden, som bringer glædesbud, en talrig hær.”—Manuskrift 125, 1897. Eva 564.2
Kristus møder deres tanker—Vi kan gøre meget på kort tid, hvis vi vil arbejde som Kristus arbejdede. Vi kan have nytte af at reflektere over Hans undervisningsmetode. Han forsøgte at møde almindelige menneskers sind. Hans stil var klar, enkel og letfattelig. Han tog Sine illustrationer fra de scenerier som Hans tilhørere var fortrolige med. Ved ting fra naturen illustrerede Han sandheder af evig betydning, og forbandt derved himlen og jorden.—Manuskrift 24, 1903. Eva 565.1
Studer Kristi enkelthed—Frelseren kom “for at bringe godt budskab til fattige”. Når han underviste, benyttede han nogle ganske enkle udtryk og symboler. Der står i Bibelen, at “den store folkeskare hørte gerne på ham.” De mennesker, der vil arbejde ligesom han, trænger til at få et mere grundigt kendskab til den måde, han underviste på.—I den store Læges fodspor s. 443. (vtbl 368) (1905) Eva 565.2
Herrens folk er hovedsagligt almindelige mennesker—Herrens folk kommer fra det meste fra de fattige i denne verden, almindelige mennesker. Ikke så mange kloge, ikke så mange mægtige, ikke så mange adelsmænd er kaldte. Gud har “udvalgt fattige fra denne verden.” “Evangeliet forkyndes for fattige.” I en forstand er de velhavende kaldede; de er indbudte, men de tager ikke imod indbydelsen. Men i disse onde byer har Herren mange som er ydmyge og dog tillidsfulde.—Manuskrift 17, 1898. Eva 565.3
Hvis der værnes om Guds lys—Der er intet kastesystem hos Gud. Han ignorerer alt sådant. Alle sjæle er værdifulde for ham. Arbejdet for sjæles frelse er en beskæftigelse som fortjener den højeste hæder. Det er ligegyldig hvad vor gerning består i, eller hvilken klasse vi virker blandt, om det er for høje eller lave. I Guds øjne har sådanne hensyn ingen indflydelse på den sande værdi. Den oprigtige, alvorlige, bodfærdige sjæl er dyrebar i Herrens øjne, hvor ukyndig den end måtte være. Han sætter sit eget segl på menneskene, idet han ikke bedømmer dem efter deres rang, ikke efter deres rigdom, ikke efter deres intellektuelle storhed, men efter deres enhed med Kristus. Den ulærde, den udstødte og slaven har gjort alt som kræves dersom han, har gjort det bedste ud af sine anledninger og privilegier og dersom han har agtet på det lys som Gud har givet ham. Verden kan kalde ham uvidende, men Gud kalder ham vis og god og som sådan er hans navn indført i himmelens bøger. Gud vil gøre ham skikket til at give ham ære, ikke kun i himmelen, men på jorden.—Evangeliets tjenere s. 332 (n 247). (1915) Eva 566.1