Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents

Med Mesteren på bjerget

 - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    “Salige er de. som er forfulgte for retfærdigheds skyld. Thi Himmeriget er deres”

    Jesus fremholder ikke for sine efterfølgere håbet om opnåelse af jordisk herlighed og rigdom og om et liv uden prøvelse: men han fremstiller for dem den fortet at kunne vandre sammen med deres Mester på selvfornægtelsens og forsmædelsens stier, fordi verden ikke kender dem.MMPB 35.3

    Han, som kom for at genløse verden, mødte modstand hos Guds og menneskers modstanderes forenede styrker. Onde mennesker og onde engle sluttede sig sammen i et ubarmhjertigt forbund imod fredsfyrsten. Skønt hvert ord og hver handling fra hans side åndede af guddommelig medlidenhed, var hans ulighed med verden sådan, at den vakte det bitreste fjendskab. Fordi han ikke ville billige udøvelsen af de onde lidenskaber i vor natur, pådrog han sig den stærkeste modstand og det bitreste fjendskab. Således går det alle, der vil leve helt i Kristus Jesus. Mellem retfærdighed og synd, mellem kærlighed og had og mellem sandhed og vildfarelse råder en strid, der ikke lader sig betvinge. Den, der fremholder Kristi kærlighed og hellighedens ynde, drager undersåtter bort fra Satans rige, og ondskabens fyrste ægges til modstand. Forfølgelse og skændsel venter alle, som besjæles af Kristi ånd. Tiden medfører forandringer i forfølgelsens art, men princippet den ånd, der ligger til grund for forfølgelsen er det samme, som har ihjelslået Herrens udvalgte lige siden Abels dage.MMPB 35.4

    Når menneskene søger at forene sig med Gud, vil de finde, at korsets forargelse ikke er ophørt. Magter og myndigheder og ondskabens åndevæsener i det høje flokkes imod alle, der viser lydighed imod Himmelens lov. I stedet for at volde sorg bør forfølgelse derfor tværtimod bringe Kristi disciple glæde, da den er et vidnesbyrd om, at de vandrer i deres mesters fodspor.MMPB 36.1

    Medens Herren ikke har givet sit folk løfte om fritagelse for prøver, har han lovet dem det, som er langt bedre. Han har sagt: “Som dine dage skal din styrke være.” “Min nåde er dig nok; thi i magtesløshed udfolder min kraft sig helt.” (5Mos. 33,25; 2Kor. 12,9). Dersom det tilfalder dig at gå igennem ildovnen for Jesu skyld, vil han være ved din side, ligesom han var med de tre trofaste mænd i Babylon. De, som elsker deres genløser, vil fryde sig over enhver anledning til at dele ydmygelse og forsmædelse med ham. Den kærlighed, de nærer til deres Herre, gør lidelse for hans skyld liflig.MMPB 36.2

    Djævelen har gennem alle tider forfulgt Guds folk. Han har pint dem og slået dem ihjel; men ved døden vandt de sejr. Ved deres standhaftige tro åbenbarede de én, som er mægtigere end Satan. Den onde kunne pine legemet og slå det ihjel, men han kunne ikke røre ved det liv, der var skjult med Kristus i Gud. Han kunne spærre dem inde bag fængselsmure, men han kunne ikke lægge ånden i lænker. Bag mørket kunne de skue herligheden og sige: “Jeg holder for, at den nærværende tids lidelser ikke er at regne mod den herlighed, som skal åbenbares på os.” “Thi vor trængsel, der er stakket og let, virker uden mål og måde en evig vægt af herlighed for os.” (Rom. 8,18; 2Kor. 4,17).MMPB 36.3

    Gennem prøvelser og forfølgelse lægges Guds herlighed hans karakter for dagen hos hans udvalgte. Forfulgt og hadet af verden oplæres og opdrages Guds menighed i Kristi skole. De vandrer på trange stier i verden og lutres i trængslens ildovn. De følger Kristus gennem svære kampe, tåler selvfornægtelse og oplever bitre skuffelser; men deres smertelige erfaringer viser dem syndens brøde og ulykke, og de ser på den med afsky. Fordi de har del i Kristi lidelser, er de udset til at få del i hans herlighed. I et himmelsk syn så profeten Guds folks sejr. Han siger: “Og jeg så noget ligesom et glarhav, isprængt med ild. Og jeg så dem, som var gået sejrende ud af kampen ..... stå ved glarhavet med Guds harper i deres hænder. Og de sang Moses Guds tjeners, sang og Lammets sang: “Store og underfulde er dine gerninger, Herre vor Gud, du Almægtige! retfærdige og sande er dine veje, du folkenes konge!” “Det er dem, som kommer fra den store trængsel, og de har tvættet deres klæder og gjort dem hvide i Lammets blod. Derfor står de nu foran Guds trone og tjener ham dag og nat i hans tempel; og han som sidder på tronen, skal opslå sit telt over dem.” (Åb. 15,2-3; 7,14-15).MMPB 37.1

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents