Talenter

Kristus havde på Oliebjerget talt til sine disciple om sit andet komme til verden. Han havde talt om visse tegn, som skulle vise, når hans komme var nær og han havde bedt disciplene våge og være rede. Han gentog atter advarslen: “Våg derfor thi I kender hverken dagen eller timen.” Derpå viste han dem, hvad det vil sige at våge og være rede for hans komme. Tiden skal ikke tilbringes med at sidde uvirksom og vente, men med at være optaget flittigt i sin gerning. Han bibragte dem denne undervisning i lignelsen om talenterne.KL 337.1

Han sagde: “Det er nemlig her som med en mand, der skulle rejse udenlands og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; en gav han fem talenter en anden to, en tredje én, hver efter hans evne. Så rejste han udenlands.”KL 337.2

Manden, som rejste udenlands, er Kristus, som, da han fortalte lignelsen, snart skulle forlade denne jord og fare til Himmelen. “Tjenerne” eller slaverne i lignelsen er Jesu efterfølgere. Vi er ikke vore egne. Vi er blevet “købt og prisen betalt” ikke “med forkrænkelige ting, med sølv eller guld, ..... men med Kristi dyrebare blod” “for at de, der lever ikke mere skal leve for sig selv, men for ham, som døde og opstod for dem”.KL 337.3

Alle mennesker er blevet købt for denne uendelig store pris. Ved at tømme hele Himmelens skatkammer for denne verden, ved at skænke os Himmelen gennem Kristus, har Gud købt og betalt prisen for at kunne eje hvert eneste menneskes vilje, kærlighed, sind og tanker Hvad enten menneskene tror på Gud eller ej, er de hans ejendom. Alle er kaldet til at udføre en gerning for ham, og alle skal aflægge regnskab på den store dommens dag for den måde, hvorpå de har røgtet deres kald.KL 338.1

Men det er ikke alle, der er klar over hvad Gud fordrer af dem. I lignelsen er det dem, der bekender sig til at være i Kristi tjeneste, der er beskrevet som hans egne tjenere.KL 338.2

Kristi efterfølgere er blevet forløst, for at de skal tjene ham. Herren underviser os om, at den virkelige hensigt med livet er at vi skal tjene og være til hjælp for andre. Kristus selv arbejdede, og han fremholder tjenestens lov for alle sine efterfølgere: at de skal tjene Gud og deres medmennesker I dette har Kristus bibragt verden en dybere forståelse af hensigten med livet, end den nogen sinde før havde haft. Det er ved at leve og opofre sig for andre, at man bliver knyttet til Kristus. Tjenestens lov bliver forbindelsesledet, der knytter os til Gud og vore medmenneskerKL 338.3

Kristus betror sin formue til sine tjenere, for at de skal forvalte den for ham. Han giver “hver sin gerning”. Enhver har sin plads at udfylde i Himmelens evige plan. Enhver skal samarbejde med Kristus for andres frelse. Lige så sikkert som der er en plads beredt for os i de himmelske boliger har Gud en særlig plads for os her på jorden, hvor vi skal virke for ham.KL 339.1

De talenter som kristus betror sin menighed, er især de gaver og velsignelser der tildeles af Helligånden. “En gives der nemlig ved Ånden at tale med visdom; en anden at tale med kundskab ifølge den samme Ånd, en gives der tro ved den samme Ånd, en anden nådegaver til at helbrede ved den ene Ånd; en at udføre undergerninger; en anden at profetere; en at bedømme ånder; en anden forskellige slags tungetale; og atter en anden at udlægge tungetale. Men alt dette virker den ene og samme Ånd, som efter sin vilje tildeler enhver sin særlige gave.” Alle modtager ikke de samme gaver men enhver Herrens tjener har løfte om en eller anden af Helligåndens gaverKL 339.2

Før Kristus forlod sine disciple, åndede han på dem og sagde til dem: “Modtag Helligånden!” Og han sagde også: “Jeg vil sende over jer hvad min Fader har forjættet.” Men denne gave modtog de ikke i helhedens fylde før efter Jesu himmelfart. Disciplene modtog ikke Åndens udgydelse i hele dens fylde, før de gennem tro og bøn havde overgivet sig helt til dens ledelse, men da fik Kristi efterfølgere på en særlig måde overdraget Himmelens rige gaver “Han steg op til det høje, bortførte fanger og gav menneskene gaver” “Men hver enkelt af os blev nåden givet, alt efter som Kristus har tilmålt ham sin gave, Gaverne hører allerede os til i Kristus, men det afhænger af vor modtagelse af Guds Ånd, om vi virkelig skal komme i besiddelse af dem.KL 339.3

Løftet om Helligånden bliver ikke værdsat, som det burde. Det bliver ikke opfyldt og virkeliggjort, som det kunne. Det er fordi Helligånden mangler at forkyndelsen er uden kraft. Man kan have lærdom, talenter veltalenhed og alle medfødte og tillærte færdigheder men hvis Guds Ånd ikke er til stede, vil intet hjerte blive berørt og ingen synder vundet for Kristus. Hvis man derimod har forbindelse med Kristus og er i besiddelse af Åndens gaver vil selv den fattigste og mest uvidende Jesu discipel eje en kraft, som vil tale til hjerterne. Gud bruger dem som sine redskaber til at udøve den mest ophøjede indflydelse i verdensaltet.KL 340.1

Åndens særlige gaver er ikke de eneste talenter der er beskrevet i lignelsen. De indbefatter alle gaver og egenskaber hvad enten de er medfødte eller erhvervede, timelige eller åndelige. De skal alle bruges i Kristi tjeneste. Når vi bliver hans disciple, overgiver vi os til ham med alt, hvad vi er og har og disse gaver giver han os tilbage igen rensede og forædlede, for at vi skal bruge dem til hans ære og til velsignelse for vore medmennesker.KL 340.2

Gud har givet ethvert menneske talenter “efter hans evne”. Talenterne bliver ikke uddelt i flæng. Den, der er i stand til at udnytte fem, modtager fem. Den, der kun kan bruge to, får to. Den, der kun forstår at benytte én, får én. Ingen behøver at beklage sig over ikke at have modtaget større gaver for den, der har tildelt hvert menneske disse talenter vil blive æret i lige stor grad, når det betroede benyttes, hvad enten det er meget eller lidt. Den, der er blevet betroet fem talenter skal udnytte de fem; men den, der kun er blevet betroet én, skal kun udnytte én. Gud venter at få igen efter vor gode vilje, efter “hvad den evner ikke efter hvad den ikke evner”.KL 341.1

Vi læser i lignelsen, at den, der havde fået fem talenter gik hen og “købslog med dem og tjente fem til. På samme måde tjente han med de to talenter to til”.KL 341.2

Hvor få end talenterne er må de benyttes. Det spørgsmål, som angår os mest, er ikke; “Hvor meget har jeg modtaget?” men: “Hvad gør jeg med det, jeg har?” Det er vor første pligt over for Gud og vore medmennesker at udvikle vore evner og kræfter Ingen der ikke vokser daglig og bliver dygtigere og mere brugbar opfylder hensigten med livet. Idet vi bekender os til at tro på Kristus, forpligter vi os til at blive alt, hvad det er muligt for os at blive som arbejdere for Mesteren, og vi bør udvikle alle vore evner til den højeste grad af fuldkommenhed, så at vi kan udføre så meget godt, som det overhovedet er muligt.KL 341.3

Herren har en stor og vigtig gerning, som skal gøres, og han vil belønne dem mest, som her i livet udfører den mest trofaste og villige tjeneste for ham. Herren vælger selv sine medarbejdere, og hver dag under forskellige omstændigheder prøver han at lade dem tage del i gerningen. Han vælger sine tjenere i ethvert oprigtigt forsøg på at gennemføre sin plan, ikke fordi de er fuldkomne, men fordi det er muligt for dem at blive fuldkomne, når de samarbejder med ham.KL 342.1

Gud vil kun antage sådanne tjenere, som er fast besluttet på at sætte målet højt. Han kræver at alle tjenere skal gøre deres bedste. Der kræves moralsk fuldkommenhed af alle. Vi bør aldrig slække på kravene med hensyn til målet for retfærdighed for at gøre plads for nedarvede og tillærte tilbøjeligheder til det onde. Vi behøver at forstå, at en ufuldkommen karakter er synd. Alle egenskaber som hører til en retfærdig karakter findes hos Gud som en fuldkommen, harmonisk helhed, og enhver der tager imod Kristus som sin personlige frelser har den forret at eje disse egenskaberKL 342.2

De, der ønsker at være Guds medarbejdere, må stræbe efter fuldkommenhed såvel i legemlig som i åndelig henseende. Sand uddannelse består i at dygtiggøre de fysiske, åndelige og moralske kræfter til udførelsen af enhver opgave; den består i at opøve legeme, sind og sjæl til tjeneste for Gud. Det er en sådan uddannelse, der vil bestå og føre til evigt liv.KL 343.1

Af enhver kristen fordrer Herren vækst og fremgang i alt. Kristus har betalt vor løn med sit blod og sin lidelse på korset for at sikre sig vor villige tjeneste. Han kom til verden for at give os et eksempel på, hvorledes vi skal arbejde, og i hvilken ånd vi skal udføre vor gerning. Han ønsker at vi skal grunde over hvorledes vi bedst kan fremme hans sag og forherlige hans navn i verden og med den største kærlighed og hengivenhed ære og ophøje Faderen, som elskede verden så højt, “at han gav sin Søn den enbårne, for at enhver som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv”.KL 343.2

Men Kristus har ikke givet os nogen vished for at det er let at opnå en fuldkommen karakter Man arver ikke en ædel, fuldkommen karakter Den kommer ikke til os ved et tilfælde. En ædel karakter opnås ved personlige anstrengelser formedelst Kristi fortjeneste og nåde. Gud giver os talenterne, de åndelige evner og kræfter; vi danner karakteren. Den dannes gennem hårde og bitre kampe med vort eget jeg. Vi må stride og kæmpe mod nedarvede tilbøjeligheder Vi må nøje ransage os selv og ikke tillade, at et eneste ugunstigt karaktertræk går upåagtet hen.KL 343.3

Lad ingen sige: “Jeg kan ikke gøre noget for at rette på mine karaktermangler” Hvis du kommer til den slutning, er det ganske sikkert, at du vil gå glip af det evige liv. Umuligheden har sin grund i din egen vilje. Hvis du ikke vil, kan du ikke rette på dem. Den virkelige vanskelighed opstår på grund af et vanhelligt og fordærvet hjerte og uvillighed til at underkaste sig Guds ledelse.KL 344.1

Mange, som Gud har givet evner til at udføre et udmærket arbejde, får kun gjort meget lidt, fordi de kun prøver at gøre lidt. Tusinder går gennem livet, som om de ikke har nogen bestemt hensigt med livet, noget mål at nå. Sådanne mennesker vil få en løn, der svarer til deres gerningerKL 344.2

Husk, at du aldrig vil nå et højere mål end det, du selv sætter dig. Derfor skal du sætte dit mål højt og stige op ad hele fremgangens stige, idet du tager trin for trin, selv om det skal koste dig smertefulde anstrengelser selvfornægtelse og opofrelse. Lad intet hindre dig. Skæbnen har ikke spundet sit net så fast omkring noget menneske, at det behøver at forblive i uvished og være hjælpeløst. Vanskeligheder burde fremkalde en fast beslutning om at overvinde dem. Når én hindring overvindes, vil du få nyt mod og blive bedre i stand til at gå fremad. Gå med bestemthed og fasthed frem i den rigtige retning, og det vil vise sig, at omstændighederne er dig til hjælp i stedet for at være en hindring.KL 344.3

Læg vind på at opelske enhver hellig dyd til ære for Mesteren, Du skal ære Gud på ethvert trin i dannelsen af den rette karakter og det kan du gøre, for Enok behagede Gud, skønt han levede i en fordærvet slægt. Og der er mange som Enok i vore dage.KL 345.1

Stå fast som Daniel, den trofaste statsmand en mand, som ikke kunne rokkes af nogen fristelse. Skuf ikke ham, der elskede dig så højt, at han gav sit eget liv for at udslette dine synder Han siger: “Skilt fra mig kan I slet intet gøre.” Husk på det. Hvis du har begået fejl, vil du visselig vinde sejr dersom du får øjnene op for disse fejl og betragter dem som en advarsel til dig. På denne måde vender du nederlag til sejr skuffer fjenden og forherliger din forløser.KL 345.2

En karakter der er dannet efter det guddommelige billede, er den eneste skat, vi kan tage med os fra denne verden til den kommende. De, der lader sig undervise af Kristus i denne verden, vil tage ethvert guddommeligt karaktertræk, som de har erhvervet sig, med til Himmelens sale, og der skal vi vedblive at gøre fremgang. Hvor betydningsfuldt er det da ikke at udvikle karakteren her i livet.KL 345.3

Guds engle vil stå det menneske bi, der med urokkelig tro søger at nå den karakterens fuldkommenhed, som vil vise sig i fuldkommen handling. Kristus siger til enhver der søger at opnå dette: Jeg står ved din højre side for at hjælpe dig.KL 345.4

Når menneskets vilje virker i forening med Guds vilje, bliver den almægtig. Hvad han end beder os om at gøre, kan vi udføre i hans kraft. Med alle hans befalinger følger evnen til at kunne efterkomme dem.KL 346.1

Gud påbyder at vi skal opøve åndsevnerne. Det er hans hensigt, at hans tjenere skal være i besiddelse af større indsigt og skarpsindighed end et verdsligt menneske, og han er misfornøjet med dem, der er alt for ligegyldige og lade til at blive dygtige, velunderrettede arbejdere. Herren byder os at elske ham af hele vort hjerte og hele vor sjæl og hele vor styrke og hele vor forstand. Dette forpligter os til at udvikle vore åndsevner til det yderste, så at vi kan kende og elske vor skaber af hele vort sind.KL 346.2

Forstanden må stilles under Helligåndens ledelse, og jo grundigere den bliver opøvet, jo bedre kan den bruges i tjeneste for Gud. Et menneske uden særlig skoleuddannelse, som har helliget sig til Gud, og som længes efter at være til velsignelse for andre, kan og vil blive brugt af Herren i hans tjeneste. Men de, som har helliget sig til Herren på samme måde og har haft anledning til at få en grundig uddannelse, kan udføre en endnu større gerning for Kristus. De er bedre udrustet.KL 346.3

Herren ønsker at vi skal skaffe os al den uddannelse, vi kan, med det mål for øje at bringe vor kundskab til andre. Ingen ved, hvor og under hvilke omstændigheder de vil blive kaldet til at arbejde eller tale for Gud. Vor himmelske fader alene ser hvad han kan gøre med et menneske. Der ligger muligheder foran os, som vor svage tro ikke kan få øje på. Vi burde have en sådan uddannelse, at vi, dersom det var nødvendigt, kunne fremholde sandhederne i hans ord for de højeste myndigheder her i verden således, at hans navn blev forherliget. Vi burde ikke lade en eneste anledning gå tabt, hvor vi kunne dygtiggøre os til at arbejde for Gud.KL 347.1

De unge, der behøver en uddannelse, bør med beslutsomhed søge at skaffe sig den. Vent ikke på, at du skal få en anledning; skab den selv Begynd i det små med det, der måtte vise sig. Vær sparsommelig. Brug ikke dine penge til at tilfredsstille appetitten eller til fornøjelser Bestem dig for at blive så dygtig og nyttig, som Gud kalder dig til at være. Vær grundig og tro i alt, hvad du foretager dig. Søg at opnå enhver fordel, du kan, til at styrke åndsevnerne. For en bogligt studium med nyttigt legemligt arbejde og tilegn dig visdommen, som er ovenfra, ved trofast stræben, årvågenhed og bøn. Dette vil give dig en alsidig uddannelse. Derved vil din karakter udvikles, og du vil få indflydelse over andre og blive i stand til at lede dem ind på oprigtighedens og hellighedens vej.KL 347.2

Vi kunne forøge vore kundskaber langt mere ved selvstudium, hvis vi benyttede alle vore anledninger og forrettigheder Sand uddannelse betyder mere end det, de højere skoler kan give. Medens vi ikke må forsømme studiet af de forskellige videnskaber er der en højere uddannelse, som vi kan tilegne os gennem en levende forbindelse med Gud. Enhver elev bør tage sin bibel og sætte sig ved Den store Lærers fødder og modtage undervisning af ham. Sindet bør opøves og oplæres til at tage fat på vanskelige opgaver når man søger efter guddommelige sandheder.KL 348.1

De, der hungrer efter kundskab, for at de kan være til velsignelse for deres medmennesker, vil selv modtage velsignelser fra Gud. Gennem studiet af hans ord vil deres åndsevner blive vakt. De vil forøges og udvikles og styrkes til at løse større opgaver.KL 348.2

Alle, der ønsker at blive arbejdere for Gud, må udvise selvbeherskelse. Dette vil udrette mere end veltalenhed og de mest glimrende talenter. Et almindeligt menneske, der forstår at beherske sig, vil kunne udføre mere og bedre arbejde end det lærdeste menneske, der er i besiddelse af de største talenter men mangler selvbeherskelse.KL 348.3

Stemmen er et talent, som burde udvikles og skoles med flid. Af alle de gaver vi har fået af Gud, er der ingen, der kan være til større velsignelse end den. Med vor stemme overbeviser og overtaler vi, vi beder og lader vor tak og pris opstige til Gud med den, og med den fortæller vi andre om Forløserens kærlighed. Hvor vigtigt er det da ikke, at den bliver uddannet og opøvet, så at den kan yde sit bedste i det godes tjeneste.KL 349.1

Stemmens udvikling og rette brug bliver i høj grad forsømt selv af personer med indsigt og dannelse, og som virker i Herrens gerning. Der er mange, der læser eller taler så lavmælt eller så hurtigt, at det ikke er let at forstå dem. Nogle har en grødet og utydelig stemme, andre taler med en høj, skarp og skingrende stemme, der er ubehagelig for tilhørerne. Skriftsteder salmer og rapporter eller andre ting, som oplæses i offentlige forsamlinger fremføres til tider på en sådan måde, at de er uforståelige, og ofte således, at det vigtige budskab, de bringer ikke kan gøre indtryk på tilhørerne.KL 349.2

Dette er et onde, som vi kan og bør forhindre. Bibelen giver os undervisning om det. Der står om levitterne, som oplæste skrifterne for folket på Ezras tid: “De oplæste stykke for stykke af bogen med Guds lov og udlagde det, så man kunne fatte det.”KL 349.3

Ved flittig øvelse kan alle opnå færdighed i at læse tydeligt og tale med en klar og fyldig stemme, på en forståelig og indtryksfuld måde. Ved at gøre dette vil vi i høj grad forøge vor dygtighed som arbejdere for Kristus.KL 349.4

Enhver kristen er kaldet til at fortælle andre om Kristi uransagelige rigdom, og derfor burde man stræbe efter at tale korrekt. Man bør fremholde Guds ord således, at det tiltaler dem, der hører derpå. Gud ønsker ikke, at hans tjenere skal være udannede eller mangelfulde i deres tale og opførsel. Det er ikke hans vilje, at mennesker skal forringe og nedværdige budskabet fra Himmelen, som det er givet dem at forkynde for verden.KL 350.1

Vi bør se på Jesus, som er det fuldkomne eksempel; vi bør bede om Helligåndens hjælp, og i hans kraft skal vi søge at udvikle alle vore evner og talenter til fuldkommenhed.KL 350.2

Dette gælder især dem, der er kaldet til at virke offentligt. Enhver prædikant og enhver lærer burde huske, at han bringer sine tilhørere et budskab, der har evighedsbetydning for dem. Den sandhed, som fremholdes for dem,vil dømme dem på den sidste store afgørelsens dag, og for nogles vedkommende vil det afhænge af den persons opførsel, som forkynder det, om de vil antage eller forkaste det. Forkynd derfor ordet på en sådan måde, at det vil kunne forstås og gøre indtryk på sind og hjerte. Tal langsomt, tydeligt og inderligt og med den alvor som det vigtige budskab kræver.KL 350.3

Stemmens udvikling og rette brug griber ind i enhver gren af kristeligt arbejde; den påvirker hjemmet og vor omgang med hinanden. Vi burde vænne os til at tale med en behagelig stemme, at bruge et rent og korrekt sprog og venlige og høflige ord. Blide ord er som dug og mild regn for dem, man taler til. Skriften siger om Jesus, at ynde var udgydt på hans læber” for at han kunne “vide at styrke de trætte med ord ” så de kan blive til velsignelse for dem, der hører dem.” Og Herren siger til os: “Jeres tale skal altid være vindende.”KL 351.1

Når vi søger at tilrettevise og retlede andre, må vi være forsigtige med at vælge ord. De vil blive en duft af liv til liv eller af død til død. Når der skal gives irettesættelser eller vejledning, benytter mange skarpe, hårde ord, der ikke egner sig til at læge den sårede. Den fejlende bliver irriteret over disse ubetænksomme ord, og ofte vil han ikke lade sig tale til rette. Alle, der ønsker at fremholde sandhedens principper behøver at modtage kærlighedens olie fra det høje. Under alle omstændigheder må tilrettevisninger altid gives i kærlighed. Så vil vore ord kunne frembringe en forandring i stedet for at gøre tingene værre. Kristus vil give kraft og styrke ved Helligånden. Det er dens gerning.KL 351.2

Vi bør ikke lade et eneste ubetænksomt ord komme over vore læber Ingen bagtalelse, ingen letsindig snak, ingen knur og klage eller urene hentydninger vil undslippe den, der er en Kristi efterfølger hentydninger vil undslippe den, der er en Kristi efterfølger Apostlen Paulus, der skriver under Helligåndens vejledning, siger: “Lad ingen rådden snak udgå af jeres mund.” Rådden snak betyder ikke alene smudsig tale. Det betyder ethvert udtryk, der er i strid med hellige principper og en ren og ubesmittet gudsdyrkelse. Det indbefatter urene hentydninger og skjulte, syndige antydninger Hvis den slags tale ikke bliver aflagt med det samme, vil den føre til alvorlige synderKL 351.3

Det er enhver families og enhver enkelt kristenspligt at dæmme op for rådden tale. Når vi er sammen med mennesker som ynder tåbelig snak, er det vor pligt at forandre samtaleemnet, om det er muligt. Ved Guds hjælp bør vi ubemærket søge at lade et ord falde og tale om et emne, der vil lede samtalen i en anden retning.KL 352.1

Det er forældres opgave at vænne deres børn til at føre et godt sprog. Hjemmet er den allerbedste skole, hvor det kan læres. Fra de tidligste år bør børnene lære at tale venligt og ærbødigt til deres forældre og til hinanden. De bør lære, at kun venlige, sandfærdige og rene ord må lyde fra deres læber Forældrene må selv daglig være elever i Kristi skole. Så kan de med deres formaninger og eksempel lære børnene at benytte “sund, upåklagelig” tale. Det er en af de største og mest ansvarsfulde af deres pligter.KL 352.2

Som Kristi efterfølgere burde vi vælge vore ord således, at vi kan være til hjælp og opmuntring for hinanden i kristenlivet. Vi bør tale langt mere, end vi gør om de dyrebare erfaringer vi har haft. Vi burde tale om Guds barmhjertighed og langmodighed, om vor frelsers uforlignelige kærlighed. Vore ord skulle give udtryk for lovprisning og taksigelse. Hvis sind og hjerte er opfyldt af kærlighed til Gud, vil det åbenbares i vore samtaler med andre. Det vil ikke være vanskeligt for os at berette om det, der optager vore tanker Ophøjede tanker ædle bestræbelser en klar forståelse af sandheden, uegennyttige formål og en længsel efter fromhed og hellighed vil bære frugt i ord, som åbenbarer hvad hjertet gemmer. Når Kristus kommer tilsyne i vor tale på denne måde, vil den være i besiddelse af en kraft, der kan vinde mennesker for ham.KL 352.3

Vi bør tale om Kristus til dem, der ikke kender ham. Vi må gøre ligesom Kristus. Hvor han end var i synagogen, på vejen, i båden et stykke fra land, ved farisæerens gæstebud eller ved tolderens bord, talte han til menneskene om de ting, der angår det åndelige liv. Ting i naturen og begivenheder fra dagliglivet blev brugt til at forklare sandheden. Tilhørerne følte sig draget til ham, for han havde helbredt deres syge, trøstet de sørgende og taget deres børn i sine arme og velsignet dem. Når han begyndte at tale, havde han deres fulde opmærksomhed, og hvert ord blev for en eller anden sjæl en duft af liv til liv.KL 353.1

Det burde også være sådan med os. Hvor vi end er burde vi også benytte enhver anledning til at tale med andre om Frelseren. Hvis vi følger Kristi eksempel i at gøre godt, vil menneskene også åbne deres hjerter for os, som de gjorde det for ham. Ikke overilet, men med taktfølelse og omtanke, ledet af Guds kærlighed, bør vi fortælle dem om ham, som er “herlig blandt titusinder” og den, som er “idel ynde”.” Dette er den mest ophøjede gerning, hvortil vi kan benytte det talent, vi har fået i talens brug. Den blev os givet, for at vi skulle tale om Kristus, som Frelseren, der tilgiver os vore synder.KL 353.2

Kristi liv udøvede en større og større indflydelse, en indflydelse, der var ubegrænset, og som knyttede ham til Gud og til hele den menneskelige familie på jorden. Gennem Kristus har Gud udrustet mennesket med en indflydelse, der gør det umuligt for det at leve for sig selv alene. Som individer er vi forbundet med vore medmennesker en del af Guds store hele, og vi er undergivet gensidige, forpligtelser intet menneske kan være uafhængigt af sine medmennesker for den enes vel indvirker på den andens: Det er Guds hensigt, at enhver skal føle, at han ikke kan undværes for andres skyld, og at han skal gøre sit bedste for at fremme deres lykke.KL 354.1

Enhver er omgivet af sin egen atmosfære. Det kan være en atmosfære, der er mættet med troens, modets og håbets livgivende kraft og kærlighedens søde duft, eller den kan være fyldt med utilfredshedens og egenkærlighedens kolde og klamme mørke eller med skjulte synders dødelige gift. Enhver der kommer i berøring med os, vil bevidst eller ubevidst blive påvirket af den atmosfære, der omgiver os.KL 354.2

Hermed følger et ansvar som vi ikke kan unddrage os. Vor tale, vore handlinger vor klædedragt, vor opførsel, ja selv vort ansigtsudtryk øver en indflydelse. Af det indtryk, som vi øver på andre, afhænger følger på godt eller ondt, som intet menneske formår at beregne. Enhver tilskyndelse til godt eller ondt er som et frø, der vil frembringe sin høst. Det er et led i den lange kæde af begivenheder hvis ende vi ikke kan se. Ved vort eksempel kan vi hjælpe andre til at udvikle gode principper vi kan styrke dem i at gøre godt, og de kan igen udøve den samme indflydelse over andre og disse over endnu andre. Således kan vi ubevidst øve en indflydelse på tusinder som vil blive velsignet derved.KL 355.1

Kast en sten ud i søen, og der dannes en bølge, efter den en anden og atter en anden, og efter som der bliver flere og flere, bliver kredsen større, indtil den når bredden. Det går på samme måde med vor indflydelse. Uden vort vidende og uden at vi kan gøre noget for at hindre det, vil den gøre sig gældende hos andre til velsignelse eller til forbandelse.KL 355.2

Karakter er kraft. Et ædelt, uegennyttigt, gudfrygtigt liv udøver en næsten uimodståelig indflydelse. Ved at åbenbare Kristi karakter i vort eget liv samarbejder vi med ham i at frelse vore medmennesker. Det er kun ved at åbenbare hans karakter i vort liv, at vi kan samarbejde med ham. Og jo videre vor indflydelse rækker des mere godt kan vi udrette. Når de, der bekender sig til at tjene Gud, følger Kristi eksempel, idet de praktiserer lovens principper i deres daglige liv når alt, hvad de udfører, vidner om, at de elsker Gud over alt og deres næste som sig selv, da vil menigheden have kraft til at bevæge verden.KL 356.1

Men man må aldrig glemme, at indflydelse ikke har mindre magt, når det gælder det onde. Det er forfærdeligt at miste det evige liv, men at være årsag til, at andre går fortabt, er endnu mere forfærdeligt. Det er en frygtelig tanke, at vor indflydelse skulle kunne blive en duft af død til død, og dog er det muligt. Mange, der bekender sig til at samle med Kristus, spreder i virkeligheden. Det er grunden til, at menigheden er så svag. Mange tager frit del i kritik og beskyldninger Ved at give udtryk for mistanke, misundelse og misfornøjelse overlader de sig i Satans tjeneste. Før de er blevet klar over hvad de gør har modstanderen opnået sin hensigt ved deres hjælp. Det onde har efterladt sin indflydelse, skyggen er blevet kastet, Satans pile har ramt målet. Mistillid, vantro og ligefrem fritænkeri har fået tag i dem, der ellers kunne have taget imod Kristus, mens de, der har arbejdet for Satan, roligt betragter dem, som de har drevet ud i skepticisme, og som nu har forhærdet deres hjerte er over for tilrettevisning og bønner. De glæder sig over at de er dydige og retfærdige i sammenligning med dem. De er ikke klar over at disse stakkels, åndelige vrag skyldes deres egne ustyrlige tunger og oprørske hjerter. Det er på grund af deres indflydelse, at disse fristede mennesker er faldet.KL 356.2

Således sker det, at mange såkaldte kristnes letsindighed, tilfredsstillelse af selvet og skødesløse ligegyldigheder leder mange mennesker bort fra vejen til livet. Der er mange, som vil være bange for at møde følgerne af deres indflydelse på dommens dag.KL 357.1

Det er alene ved Guds nåde, at vi kan gøre den rette brug af denne gave. Der er intet i os selv, som vi kan benytte til at øve indflydelse over andre til det gode. Dersom vi forstår vor hjælpeløshed og vort behov for guddommelig kraft, vil vi ikke sætte vor lid til os selv. Vi ved ikke, hvad der kan ske i løbet af en dag, en time eller et øjeblik, og vi burde aldrig begynde dagen uden at overlade vore veje til vor himmelske Fader Hans engle er blevet udvalgt til at våge over os, og hvis vi stiller os under deres beskyttelse, vil de være hos os i farens stund. Når vi uden at vide det står i fare for at øve en dårlig indflydelse, vil englene være ved vor side og tilskynde os til at vælge en anden fremgangsmåde, idet de lægger os andre ord på sinde og påvirker vore handlinger På denne måde kan vor indflydelse virke stille og ubevidst og være en mægtig kraft, der drager andre til Kristus og Guds rige.KL 357.2

Vor tid tilhører Gud. Hvert øjeblik er hans, og det er vor hellige pligt at benytte den til hans ære. Af alle de talenter han har skænket os, er der ikke noget, han vil kræve nøjere regnskab for end tiden.KL 358.1

Vi kan ikke udregne værdien af vor tid. Kristus regnede hver tjeneste øjeblik for at være kostbart, og det må vi også gøre. Livet er alt for kort til at blive bortødslet. Vi har kun en meget kort prøvetid til at berede os for evigheden. Vi har ingen tid at spilde, ingen tid at benytte til egenkærlige fornøjelser ingen tid til syndige nydelser Det er nu, vi skal danne vor karakter for fremtiden, for det evige liv. Det er nu, vi skal berede os for dommen.KL 358.2

Mennesket er næppe begyndt at leve, før det begynder at dø, og verdens uafbrudte gøremål bliver til intet, medmindre man får en sand forståelse med hensyn til det evige liv. Det menneske, der forstår at tiden er hans arbejdsdag, vil gøre sig skikket til at eje en bolig i evigheden og et liv, der aldrig får ende. Det er godt for et sådant menneske, at det blev født.KL 358.3

Vi rådes til at benytte det gunstige øjeblik, for den tid, vi ødsler bort, kan aldrig fås tilbage. Vi kan ikke kalde et eneste øjeblik tilbage igen. Den eneste måde, hvorpå vi kan genvinde spildt tid, er ved at benytte den tid, vi har tilbage, så godt som muligt ved at blive Guds medarbejdere i hans store frelsesplan.KL 358.4

Hos den, der gør dette, foregår der en forandring af karakteren. Han bliver en Guds søn, medlem af den kongelige familie, et barn af den himmelske konge. Han er værdig til at omgås engle.KL 359.1

Nu bør vor tid benyttes til at arbejde for vore medmenneskers frelse. Der er nogle, der mener at hvis de giver penge til at fremme Kristi sag, er det alt, hvad der kræves af dem. Den kostbare tid, som de kunne benytte til at yde en personlig tjeneste for ham, går upåagtet hen. Men det er alle sunde og raskes forret og pligt at yde Gud virksom tjeneste. Alle bør arbejde for at vinde andre for Kristus. Pengegaver kan ikke træde i stedet for personligt arbejde.KL 359.2

Hvert øjeblik har evighedsbetydning. Vi bør stå rede til at kunne yde en tjeneste for Mesteren med et øjebliks varsel. Anledningen, som vi har nu, til at tale livets ord til et menneske i nød, kommer måske aldrig igen. Gud siger måske til ham: “I denne nat kræves din sjæl af dig,” og som følge af vor forsømmelser han måske ikke rede. Hvorledes skal vi aflægge regnskab for Gud på den store dommens dag?KL 359.3

Livet er alt for alvorligt til at blive benyttet til timelige og jordiske ting alene, i bekymring og ængstelse for de ting, der er som intet at regne i sammenligning med det, der hører evigheden til. Og dog har Gud kaldet os til at tjene ham i livets timelige anliggender Flid i denne gerning er lige så meget en del af sand gudsdyrkelse som bøn og andagter Bibelen giver ikke sit samtykke til lediggang. Det er den største forbandelse, som vor verden lider under. Enhver mand og kvinde, som har erfaret sand omvendelse, vil være en flittig arbejder.KL 360.1

Vor fremgang i kundskab og dannelse er afhængig af, at vi anvender tiden ret. Forstandens udvikling behøver ikke at blive hindret af fattigdom, ringe herkomst eller ugunstige omgivelser Vi skal blot sætte pris på tiden og benytte hvert øjeblik. Et øjeblik her og et øjeblik der som fjases bort i ligegyldig snak, morgentimerne, som ofte tilbringes i sengen, tiden, der går tabt i sporvogne og tog eller med at vente på stationerne, de minutter der går med at vente på måltider eller på dem, der ikke er nøje med at holde en aftale, ja, hvad ville man ikke kunne nå at lære, hvis man havde en bog ved hånden og disse minutter her og der blev benyttet til studium, læsning og betragtninger En fast beslutning, ihærdig flid og omhyggelig anvendelse af tiden vil gøre det muligt for mange mennesker at erhverve sig kundskaber og åndelig indsigt, som vil gøre dem egnede til at indtage næsten en hvilken som helst indflydelsesrig og nyttig stilling.KL 360.2

Det er enhver kristens pligt at vænne sig til orden, grundighed og hurtighed. Der er ingen undskyldning for sendrægtighed og fuskeri i noget som helst arbejde. Når man altid er i virksomhed, og arbejdet aldrig bliver færdigt, er det, fordi man ikke har hjertet med i sin gerning. Den, der er langsom, og som udfører sit arbejde dårligt, burde forstå, at det er fejl, som må rettes. Han bør øve sig i at planlægge arbejdet og bruget i den, så at han kan opnå de bedste resultater Ved at have orden og system i arbejdet kan nogle få lige så meget gjort på fem timer som andre på ti. Nogle, som er beskæftiget med husligt arbejde, er altid i virksomhed, ikke fordi de har så meget at gøre, men fordi de ikke indretter sig, så de kan spare tid. Ved at arbejde langsomt og planløst bruger dem egen tid til at udføre lidt. Men alle, der ønsker det, kan overvinde disse overdrevent langsomme vaner De må følge en bestemt plan i deres arbejde. De må bestemme, hvor lang tid der kræves til at udføre et vist arbejde, og så gøre deres bedste for at fuldføre det til den fastsatte tid. Når de sætter deres vilje ind på at blive færdige, vil det hjælpe hænderne til at bevæge sig hurtigt.KL 361.1

Ved ikke at bestemme sig for at rette på sine mangler kan man blive indgroet i forkerte vaner og måder at udføre arbejdet på, men ved at udnytte sine evner kan man opnå dygtighed til at udføre sin gerning på allerbedste måde. Man vil da finde, at ens hjælp ønskes og påskønnes, hvor man end kommer.KL 361.2

Mange børn og unge spilder tiden, som de kunne benytte til at hjælpe med at bære hjemmets byrder og således vise, at de elsker deres forældre. Mange ansvar som må bæres af en eller anden i hjemmet, kunne lægges på de unges stærke skuldre.KL 362.1

Kristi liv var fra han tidligste år et liv i flittig virksomhed. Han levede ikke for at behage sig selv. Han var den evige Guds Søn, men alligevel arbejdede han som tømrer sammen med sin fader Josef. Hans erhverv var betydningsfuldt. Han var kommet til verden for at danne menneskets karakter og derfor var alt hans arbejde fuldkomment. Hele hans timelige gerning blev udført til samme fuldkommenhed som de menneskers karakter han forvandlede med sin guddomskraft. Han er vort eksempel.KL 362.2

Forældre bør lære deres børn den rette værdi og brug af tiden. Lær dem, at det er af stor værdi at udføre noget, som vil være til Guds ære og til velsignelse for deres medmennesker Selv i deres tidligste barndom kan de være missionærer for Gud.KL 362.3

Forældre kan ikke begå en større synd end at tillade, at deres børn ikke har noget at beskæftige sig med. Børnene lærer hurtigt at elske lediggang og vokser op som ubehjælpsomme, unyttige mænd og kvinder Når de bliver gamle nok til at tjene til deres eget brød og finde beskæftigelse, arbejder de dovent og dvask og venter alligevel at få lige så meget for deres arbejde, som hvis de var trofaste. Der er en meget stor forskel mellem denne klasse arbejdere og dem, der forstår at de må være trofaste husholdere.KL 362.4

Når man er lad og skødesløs i sin timelige gerning, vil man også være det i kristenlivet, og man vil være uskikket til at udføre en gerning for Gud. Mange, der ved at arbejde flittigt kunne have været til velsignelse for verden, er blevet ruineret på grund af dovenskab. Mangel på beskæftigelse og et bestemt mål i livet baner vejen for tusinde fristelser dårlige kammerater og slette vaner fordærver sind og sjæl, og følgen bliver et forspildt liv her og tab af evigt liv.KL 363.1

Guds ord siger til os: “Vær ikke lunkne i jeres iver; vær brændende i ånden; tjen Herren.” “Gør efter evne alt, hvad din hånd finder styrke til,” “I ved jo, at I til gengæld af Herren skal få arven; Kristus skal være den Herre, I tjener.”KL 363.2

Et godt helbred er en velsignelse, som meget få sætter pris på, og det er dog det, vore åndsevner og fysiske kræfter for en stor del er afhængige af. Vore ønsker og følelser har deres sæde i legemet, og det må holdes i den bedst mulige form og under den bedste åndelige påvirkning, for at vore talenter kan bruges og udnyttes på bedste måde.KL 363.3

Alt, hvad der svækker vore fysiske kræfter vil også svække forstanden, så den vanskeligere kan skelne mellem ret og uret. Vi får svært ved at vælge det gode og at ville det, som vi ved er ret.KL 364.1

Misbrug af vore fysiske kræfter vil afkorte den tid, vi har til at benytte livet til forherligelse af Gud, og det gør os uskikkede til at fuldføre den gerning, Gud har givet os at gøre. Ved at tillade os at danne forkerte vaner ved at gå sent i seng, ved at tilfredsstille appetitten på sundhedens bekostning lægger vi grunden til et dårligt helbred. Ved at forsømme passende legemsbevægelse, ved at overanstrenge vore åndelige og fysiske kræfter sætter vi nervesystemet ud af ligevægt. De, der på denne måde forkorter livet og gør sig uskikkede til at udføre deres gerning, fordi de ikke tager hensyn til naturens love, røver fra Gud, og de røver også fra deres medmennesker Anledningerne, som de havde til at være til velsignelse for andre, netop den gerning, som Gud sendte dem ind i verden for at udføre, har de ikke kunnet benytte som følge af deres handlemåde, og de har gjort sig uskikkede til at udføre selv det, som de kunne have udrettet på kortere tid. Vi er skyldige over for Herren, når vi berøver verden noget godt på grund af vore dårlige vaner.KL 364.2

Overtrædelse af de fysiske love er også overtrædelse af moralloven, for Gud har givet begge love. Hans lov er skrevet med hans egen finger på hver nerve, hver muskel, hver evne, som er blevet betroet mennesket, og ethvert misbrug af vort legeme er en overtrædelse af denne lov.KL 364.3

Alle burde have et indgående kendskab til det menneskelige legemes opbygning, så at de kan holde deres legemer i den form, der kræves for at kunne udføre Herrens gerning. Vi må passe nøje på vort fysiske liv og udvikle det, så at den guddommelige natur kan åbenbares i hele sin fylde gennem mennesket. Forholdet mellem den fysiske organisme og det åndelige liv er en af de mest betydningsfulde grene inden for vor uddannelse og opdragelse. Man bør skænke det omhyggelig opmærksomhed både i hjemmet og i skolen. Det er vigtigt, at alle bliver bekendt med deres fysiske opbygning og de love, der gælder for legemets funktioner Den, der med vilje er uvidende om de love, der angår hans legeme, og som overtræder dem på grund af uvidenhed, synder imod Gud. Alle burde sørge for at være udrustet bedst muligt, hvad angår liv og sundhed. Vore vaner bør beherskes af vor forstand, der selv må være undergivet Guds ledelse.KL 365.1

“Eller ved I ikke,” siger apostlen Paulus, “at jeres legeme er et tempel for Helligånden, som er i jer og som I har fra Gud, og at I ikke tilhører jer selv? I er jo købt og prisen betalt; ær derfor Gud i jeres legeme!”KL 365.2

Vi skal ikke alene elske Gud af hele vort hjerte, men også af hele vor styrke. Dette omfatter en fuldstændig og fornuftig brug af vore fysiske kræfter.KL 366.1

Kristus var en trofast arbejder både i det timelige og det åndelige, og han var besluttet på at gøre sin Faders vilje i alt sit arbejde. Det himmelske og det jordiske hører nøjere sammen og står mere direkte under Kristi ledelse, end mange regner med. Det var Kristus, som lagde planerne for det første jordiske tabernakel. Han gav alle anvisninger til opførelse af Salomos tempel. Den, der i sin ungdom her på jorden arbejdede som tømrer i landsbyen Nazaret, var den himmelske arkitekt, som lavede tegningen til den hellige bygning, hvor hans navn skulle æres.KL 366.2

Det var Kristus, som gav tabernaklets bygmestre visdom til at udføre det mest kunstneriske og smukke arbejde. Han sagde: “Se, jeg har kaldet Bezalel, en søn af Hurs søn Uri, af Judas stamme og fyldt ham med Guds Ånd, med kunstsnilde, kløgt og indsigt i alskens arbejde. ..... Og se, jeg har givet ham Oholiab, Ahisamaks søn, af Dans stamme til medhjælper og alle kunstforstandige mænds hjerte har jeg udrustet med kunstsnilde, for at de kan udføre alt, hvad jeg har pålagt dig.”KL 366.3

Gud ønsker at hans arbejdere i enhver gren af hans gerning skal betragte ham som den, der giver dem alt, hvad de ejer Alle gode opfindelser og forbedringer kommer fra ham, der er underfuld i rådgivning og mægtig i gerning. Lægens øvede hånd, hans magt over nerver og muskler hans kendskab til legemets fine organisme skyldes Guds visdom og kraft, der skal benyttes til gavn for de lidende. Den færdighed, hvormed snedkeren bruger sit værktøj, den styrke, hvormed smeden får den tunge hammer til at klinge på ambolten, kommer fra Gud. Han har betroet menneskene talenter og han forventer at de skal søge råd hos ham. Hvad vi end foretager os, og hvor vi end er beskæftigede, ønsker Gud at lede vort sind og vore tanker så at vi kan udføre vort arbejde til fuldkommenhed.KL 366.4

Religion og forretning er ikke to forskellige ting; de hører sammen. Bibelens religion bør indflettes i alt, hvad vi gør og siger Det guddommelige og det menneskelige bør forenes i timelige såvel som i åndelige anliggender De bør være forenede i alt, hvad mennesket foretager sig, i industrielle arbejder og i arbejdet på landet, i handelsmæssige og videnskabelige foretagender Der må være samarbejde i alt, hvad der hører med til kristelig virksomhed.KL 367.1

Gud har fremsat de principper hvorefter dette samarbejde alene kan være muligt. At ære hans navn må være bevæggrunden, der leder alle, der er hans medarbejdere. Alt vort arbejde må udføres af kærlighed til Gud og i overensstemmelse med hans vilje.KL 367.2

Det er lige så vigtigt at gøre Guds vilje, når vi opfører en bygning, som når vi tager del i en gudstjeneste. Og dersom arbejderne har ladet de rette principper råde i dannelsen af deres egen karakter vil de vokse i nåde og kundskab, medens de arbejder med at opføre en hvilken som helst bygning.KL 368.1

Men Gud vil ikke antage de største talenter eller den bedste tjeneste, medmindre vort eget jeg er lagt på alteret som et levende Gud velbehageligt offer Roden må være hellig, ellers vil der ikke blive nogen frugt, som er antagelig for Gud. Herren gjorde Daniel og Josef til dygtige ledere. Han kunne virke gennem dem, fordi de ikke levede for at behage sig selv, men for at tjene Gud.KL 368.2

Daniels liv rummer en lærdom for os. Det åbenbarer den kendsgerning, at en forretningsmand ikke nødvendigvis må være dreven og snu. Han kan vejledes af Gud hele tiden. Medens Daniel var førsteminister i det babyloniske rige, var han Guds profet og modtog inspiration og lys fra Himmelen. Verdslige, ærgerrige statsmænd fremstilles i Guds ord som græsset, der vokser op, og som græssets blomst, der visner men alligevel ønsker Gud at have intelligente mænd i sin tjeneste, mænd, der er egnede til at indtage forskellige stillinger Der er brug for forretningsmænd, som vil indflette sandhedens vigtige principper i alle deres foretagender og deres talenter bør udvikles ved grundigt studium og opøvelse. Dersom der er nogen, der behøver at benytte deres anledninger til at blive vise og dygtige, er det dem, der bruger deres evner til at fremme Guds rige i denne verden. Vi læser om Daniel, at man ikke kunne finde en eneste fejl i alle hans forretningsanliggender hvor nøje de end blev undersøgt. Han var et billede på, hvad enhver forretningsmand kan være. Hans levnedsløb viser hvad der kan udrettes af et menneske, der helliger sine forstandsevner hele sin styrke og hele sit liv til Guds tjeneste.KL 368.3

Gud betror også menneskene penge. Han giver dem magt til at erhverve sig rigdomme. Han væder jorden med dug fra himmelen og med forfriskende regn. Han giver os solskin, som varmer jorden og vækker planterne til live og får dem til at blomstre og bære frugt, og han beder os om at give ham den del tilbage, der tilhører ham.KL 369.1

Vi har ikke fået vore penge, for at vi skal bruge dem til at ære og forherlige os selv. Som tro husholdere skal vi anvende dem til Guds ære og forherligelse. Nogle mener at det kun er en del af vore midler der tilhører Gud. Når de har sat en del til side til religiøse og velgørende formål, betragter de resten som deres egen og mener at de kan bruge den, som de finder for godt. Men deri tager de fejl. Alt, hvad vi ejer er Herrens, og vi skal aflægge regnskab for ham over hvorledes vi anvender det. I den måde, vi bruger hver øre på, vil det kunne ses, om vi elsker Gud af hele vort hjerte og vor næste som os selv.KL 369.2

Penge er meget værd, fordi der kan udrettes meget godt med dem. I Guds børns hænder betyder de mad til de sultne, drikke til de tørstige og klæder til de nøgne. De er et værn for de fortrykte og kan bringe hjælp til de syge. Men penge er ikke mere værd end sand, dersom de ikke benyttes til at skaffe livets fornødenheder til at glæde andre og til at fremme Guds værk.KL 370.1

Store rigdomme, som ikke anvendes, er ikke alene til ingen nytte, men de er en forbandelse. Her i livet er de en snare for vort åndelige liv, idet de drager vort hjerte bort fra de himmelske skatte. På Herrens store dag vil deres vidnesbyrd om ubenyttede talenter og forsømte anledninger fordømme ejeren. Skriften siger: “Og nu, I rige! klag og græd over den elendighed, som venter jer Jeres rigdom er rådnet op, og jeres klæder er mølædte; jeres guld og sølv er fortæret af rust, og den rust skal være et vidne imod jer og æde jeres kød som ild; I har samlet jer skatte i de sidste tider. Se, den løn, I har forholdt arbejderne, der høstede jeres marker den råber højt, og høstfolkenes skrig er nået frem til Herren Zebaots øren.”KL 370.2

Men Kristus bifalder ikke ødselhed eller skødesløs anvendelse af vore midler Hans undervisning i sparsommelighed: “Saml de tiloversblevne stykker sammen, så intet går til spilde,” gælder alle hans efterfølgere. Den, der forstår at hans penge er et talent, som Gud har givet ham, vil bruge dem økonomisk og vil føle det som en pligt at spare, for at han kan have noget at give.KL 370.3

Jo flere penge vi bruger til luksus og vellevned, jo færre vil vi have til mad til de sultne og klæder til de nøgne. Enhver øre, der gives ufornuftigt ud, berøver sin ejermand en anledning til at gøre godt. Det er at berøve Gud den ære og pris, som skulle tilfalde ham ved den rette brug af de betroede talenter.KL 371.1

Venlighed, gavmildhed og en hurtig opfattelse af åndelige ting er dyrebare talenter og pålægger den, der er i besiddelse af dem, et stort ansvar. De skal alle bruges i Guds gerning. Men der er mange, der tager fejl i denne henseende. De er tilfreds med at eje disse egenskaber men undlader at benytte dem til andres bedste. De siger til sig selv at hvis de havde anledninger hvis omstændighederne tillod det, ville de udføre et stort og godt arbejde. Men de går og venter på en anledning. De foragter den snæversynede gnier der ikke engang under de nødlidende den mindste almisse. De kan se, at han kun lever for sig selv, og at han er ansvarlig for sine misbrugte talenter.KL 371.2

Med stor tilfredshed drager de en sammenligning mellem sig selv og sådanne snæversynede mennesker og føler at de er meget gunstigere stillet end deres gerrige naboer Men de bedrager sig selv. For blot det, at de ejer ubenyttede midler forøger deres ansvar De, der har et venligt og kærligt væsen, er forpligtede over for Gud til at vise det mod alle, der behøver deres hjælp, og ikke bare mod deres venner Sociale fortrin er talenter og de bør benyttes til gavn for alle, som vi kommer i berøring med. Den kærlighed, som kun viser venlighed mod nogle få, er ikke kærlighed, men egenkærlighed. Den vil ikke på nogen måde være til gavn for andre eller til forherligelse af Gud. De, der således lader deres Mesters talenter ligge ubenyttede, er endnu mere skyldige end de mennesker som de foragter Der vil blive sagt til dem, at de vidste, hvad deres Mester ønskede, men de gjorde det ikke.KL 372.1

Talenter som bruges, vil forøges og formeres. Fremgang er ikke et resultat af tilfældigheder eller skæbnens tilskikkelse, men er en følge af Guds eget forsyns styrelse, belønningen for tro og klogskab, for dyd og udholdenhed. Herren ønsker at vi skal benytte alle de evner vi har og hvis vi gør det, vil vi få endnu flere evner Han udfører ikke et mirakel for at give os de egenskaber vi mangler men når vi gør brug af dem, vi har vil han samarbejde med os, så vi kan forøge og styrke enhver evne. Vore evner vil blive forøget ved hver helhjertet, alvorlig opofrelse i Mesterens tjeneste. Medens vi overgiver os som villige redskaber for Helligåndens ledelse, vil Guds nåde virke i os, så vi giver afkald på onde tilbøjeligheder sejrer over stærke lyster og danner nye vaner Når vi glæder os over Helligåndens stemme og følger dens vejledning, oplades vore hjerter så vi kan modtage mere og mere af dens kraft og udføre mere og bedre arbejde. Vore slumrende kræfter vækkes og vore svækkede åndsevner får nyt liv.KL 372.2

Den ydmyge arbejder der lydigt tager imod Guds kald, kan være sikker på at få hjælp fra Gud. Alene det at tage imod et så stort og helligt ansvar forædler karakteren. Det påvirker både vore forstandsevner og vort åndelige liv og styrker og lutrer sind og hjerte. Det er forunderligt, hvor stærkt et skrøbeligt menneske kan blive ved troen på Guds kraft, hvor afgjort frugtbringende hans bestræbelser kan blive. Den, der ydmygt og beskedent begynder med få kundskaber og fortæller hvad han ved, medens han flittigt søger at skaffe sig mere viden, vil opdage, at hele Himmelens store forråd står til hans rådighed. Jo mere han forsøger at lade andre få del i lyset, des mere lys vil han selv modtage. Jo mere vi i kærlighed til andre prøver at forklare Guds ord for dem, des klarere vil det blive for os selv Jo mere vi bruger vore kundskaber og øver vore kræfter, des mere kundskab og kraft vil vi få.KL 373.1

Enhver indsats, vi gør for Kristus, vil virke tilbage på os selv og blive til velsignelse for os. Dersom vi bruger vore midler til hans ære, vil han give os flere. Når vi søger at vinde andre for Kristus og frembærer dem i vore bønner vil vi selv blive opmuntret og føle Guds nådes hellige indflydelse. Vore hjerter vil blive fyldt med mere af Guds inderlige kærlighed, hele vort kristenliv vil blive mere virkeligt, mere alvorligt og mere optaget af bøn.KL 374.1

Et menneskes værdi beregnes i Himmelen efter hjertets evne til at kende Gud. Denne kundskab er en kilde, hvorfra al kraft udgår Gud skabte mennesket i den hensigt, at enhver evne skulle være i harmoni med det guddommelige, og han prøver altid at bringe menneskenes tanker i berøring med det, der hører ham til. Han tilbyder os den forret at samarbejde med Kristus i at åbenbare hans nåde for verden, for at vi skal kunne forøge vort kendskab til de himmelske ting. Når vi betragter Jesus, får vi en klarere og tydeligere forståelse af Gud, og vi bliver forvandlede ved beskuelse. Godhed, kærlighed til vore medmennesker vil falde naturligt for os. Vi vil udvikle en karakter der svarer til Guds karakter idet vi kommer til at ligne Gud, vil vi blive bedre i stand til at kende ham. Vi vil få mere og mere inderligt samfund med den himmelske verden, og vi vil stadig få fornyet kraft til at modtage kundskabens og visdommens evige skatte.KL 374.2

Manden, som fik den ene talent, “gik bort og gravede et hul i jorden og gemte sin herres penge”. Det var den, der fik den mindste gave, der lod sin talent ligge ubenyttet. Heri ligger en advarsel til alle, der føler at deres ringe evner undskylder dem for at tjene Kristus. Hvor gerne ville de ikke tage del, dersom de kunne udføre en eller anden stor gerning, men fordi de kun kan udføres må tjenester mener de, at de ikke behøver at gøre noget. Men heri tager de fejl. Herren prøver menneskenes karakter ved at uddele sine gaver Manden, der forsømte at benytte sin talent, viste, at han var en utro tjener. Dersom han havde fået fem talenter ville han have gemt dem i jorden, som han gjorde med den ene. Ved ikke at benytte den ene talent viste han, at han ringeagtede Himmelens gaver.KL 375.1

“Den, som er tro i det små er også tro i det store.” Betydningen af små ting bliver ofte undervurderet, fordi de er så små, men i virkeligheden spiller de en stor rolle i livets skole. Der er, når det kommer til stykket, ingen ubetydeligheder i kristenlivet. Vor karakters dannelse vil være udsat for mange farer dersom vi undervurderer betydningen af små ting.KL 375.2

“Den, som er uretfærdig i det små er også uretfærdig i det store.” Ved at være utro i selv de mindste pligter berøver man Skaberen den tjeneste, som tilkommer ham. Denne utroskab vil blive til skade for en selv. Man går glip af den vækst i nåde, kraft og karakterstyrke, som opnås ved uforbeholden overgivelse til Gud. Når man lever adskilt fra Kristus, vil man være udsat for Satans fristelser og man vil begå fejl i sin gerning for Mesteren. Fordi man ikke er ledet af de rette principper i små ting, kan man ikke adlyde Gud i større sager som man betragter som sin særlige gerning. De mangler som man tillader at passere i de små ting i livet, vil også vise sig i mere betydningsfulde anliggender. Man følger de principper som man har vænnet sig til. Gentagne handlinger danner vaner og vaner danner karakteren, og ens karakter vil bestemme ens skæbne for tid og evighed.KL 375.3

Det er kun ved at være tro i de småting, at man kan opøves til at være tro, når man får større ansvar Gud lod Daniel og hans medbrødre komme i berøring med de indflydelsesrige mænd i Babylon, for at disse hedninger kunne lære den sande religions principper at kende. Det var Daniels opgave at fremstille Guds karakter ved sit liv og sin vandel blandt dette folk, som tilbad afguder. Hvorledes blev han skikket til at indtage en sådan tillidspost og ærefuld stilling? Det var hans troskab i det små, der var hemmeligheden ved hele hans nyttige og fortjenstfulde liv Han ærede Gud i de mindste pligter og Gud samarbejdede med ham. Gud gav Daniel og hans medbrødre “kundskab og indsigt i al skrift og visdom; Daniel forstod sig også på alle hånde syner og drømme”.KL 376.1

Ligesom Gud kaldte Daniel til at være vidne for sig i Babylon, sådan kalder han os til at være sine vidner i verden i dag. Han ønsker at vi skal åbenbare hans riges principper for menneskene såvel i det små som i det store i livet.KL 377.1

Kristi liv på jorden bar i sig selv vidnesbyrd om, at vi skal være omhyggelige, selv når det gælder småting. Det store forløsningsværk lå stadig som en byrde på hans skuldre. Når han underviste og helbredte, anspændte han sine åndelige og fysiske kræfter til det yderste, men alligevel lagde han mærke til de mindste enkeltheder i livet og naturen. Hans mest slående undervisning var den, hvor han illustrerede Guds riges sandheder med enkle ting i naturen. Han overså ikke noget, der kunne være til gavn for den mest beskedne af hans tjenere. Hans øre hørte ethvert råb om hjælp. Han mærkede den syge kvindes berøring i skaren; selv det svageste udtryk for tro blev besvaret. Da han opvakte Jairus datter mindede han forældrene om, at hun måtte have noget at spise. Da han ved sin egen mægtige kraft opstod fra de døde, undlod han ikke at folde ligklæderne sammen og lægge dem omhyggeligt til side.KL 377.2

Den gerning, som vi kristne er kaldet til at udføre, er at være Kristi medarbejdere for andres frelse. Vi har indgået pagt med ham om at udføre dette arbejde. Forsømmer vi denne gerning, svigter vi vor troskab mod Kristus. Men vi må følge hans eksempel med hensyn til trofast, samvittighedsfuld opmærksomhed over for små ting, hvis vi skal kunne udføre denne gerning. Det er hemmeligheden til fremgang i enhver gren af kristelig virksomhed og indflydelse.KL 377.3

Herren ønsker at hans folk skal nå stigens øverste trin, så at de kan forherlige ham ved at være i besiddelse af de evner og den dygtighed, som han er villig til at give dem. Ved Guds nåde er der gjort alt for at vi kan følge bedre fremgangsmåder end verden følger Det bør kunne ses, at vi er overlegne i forstand, forståelse, dygtighed og kundskab, fordi vi tror på Gud og på hans magt til at virke på menneskenes hjerter.KL 378.1

Men de, der ikke er udstyret med mange talenter behøver ikke at blive modløse De skal blot bruge dem, de har og trofast give agt på ethvert svagt punkt i deres karakter og søge at rette på det med Guds hjælp. Vi skal vise trofasthed og hengivenhed i alle livets gøremål og udvikle de egenskaber der vil dygtiggøre os til at udføre vor gerning.KL 378.2

Skødesløshed og lignende dårlige vaner bør overvindes med det samme. Mange mener at det er nok at undskylde de alvorligste fejltagelser med at sige, at det var en forglemmelse. Men har disse ikke, lige så vel som andre, forstandens brug? Hvis så er da bør de opøve sig i at huske. Det er en synd at glemme, en synd at være skødesløs. Hvis det bliver en vane for dig at være skødesløs og ligegyldig, vil du måske forsømme din egen frelse og til sidst opdage, at du ikke er rede til at gå ind i Guds rige.KL 378.3

Store sandheder må indflettes i små ting. Praktisk kristendom må udøves i dagliglivets almindelige gøremål. Det højeste mål for ethvert menneske er ubetinget lydighed mod Guds ord.KL 379.1

Mange føler at deres liv er spildt, fordi de ikke har direkte del i kristeligt arbejde, og at de ikke gør noget for at fremme Guds rige. Men det er en fejltagelse. Dersom deres arbejde er noget, der må gøres, burde de ikke bebrejde sig selv for at de ikke udfører noget nyttigt i Guds store husholdning. Selv de mest beskedne pligter må ikke overses. Alt ærligt arbejde er til velsignelse, og trofasthed i det kan være en forberedelse til større ansvar.KL 379.2

Hvor ringe den gerning end er som vi udfører for Gud, er den lige så velbehagelig i hans øjne som den mest ophøjede tjeneste, når vi har overgivet os helt til ham. Ingen gave er ringe, når den skænkes af en oprigtig og glad giver.KL 379.3

Kristus byder os at optage de pligter der møder os, hvor vi end er. Dersom det er i hjemmet, tag da villigt og med alvor fat på at gøre hjemmet til et hyggeligt sted. Hvis du er moder opdrag da dine børn til at tjene Kristus. Dette er lige så meget en gerning for Gud som prædikantens. Hvis du har din gerning i køkkenet, da prøv at blive en dygtig kok. Tilbered sund, nærende og velsmagende mad, og når du bruger det bedste til de forskellige retter husk da på, at du også skal beskæftige dine tanker med det bedste. Hvis det er din gerning at dyrke jorden eller at være beskæftiget med handel og håndværk, gør dig da flid for at du må have fremgang der hvor du er Læg alle dine evner og kræfter ind i dit arbejde. Vis, hvorledes en kristen bør være, i alt, hvad du foretager dig. Gør som Kristus ville gøre, hvis han var i dit sted.KL 379.4

Gud kan bruge din talent, hvor lille den end er Når den ene talent bliver brugt med forstand, vil den kunne udføre sin gerning. Når vi udfører vore ringe pligter med troskab fra dag til dag, vil Gud velsigne os mange fold, og det lidet, vi har udført, vil få stor indflydelse i hans værk.KL 380.1

Når vi lader en levende tro løbe som gyldne tråde gennem udførelsen af selv de mindste pligter vil al vor gerning gennem dagen fremme vor vækst i kristenlivet. Vi vil stadig se hen til Jesus. Kærligheden til ham vil bringe liv og kraft til alt, hvad vi foretager os. Ved den rette brug af vore talenter kan vi blive knyttet til den højere verden med en gylden kæde. Dette er sand helliggørelse; for helliggørelse består i, at vi med glæde udfører vore daglige pligter i fuldkommen lydighed mod Guds vilje.KL 380.2

Men mange kristne venter på, at der skal blive givet dem en eller anden stor gerning at udføre. Fordi de ikke kan finde et arbejde, der er betydningsfuldt nok til at tilfredsstille deres ærgerrighed, undlader de at udføre livets daglige pligter med troskab. De finder dem kedelige. Dag for dag lader de anledninger gå tabt til at vise deres troskab mod Gud. Medens de venter på at få del i et eller andet stort foretagende, svinder livet hen hensigten med det er ikke nået og arbejdet ikke udført.KL 380.3

Lang tid efter kommer disse tjeneres herre tilbage og gør regnskabet op med dem.” Når Herren gør regnskabet op med sine tjenere, vil han se nøje på, hvad hver eneste talent har indbragt. Det udførte arbejde åbenbarer arbejderens karakterKL 381.1

De, der fik fem og to talenter giver Herren det betroede gods tilbage med renter men de kræver ingen ros for det. Deres talenter er dem, der blev givet til dem. De har vundet andre fem, men der ville ikke have været nogen renter hvis ikke der var blevet indskudt noget. De forstår at de kun har gjort deres pligt. Kapitalen var Herrens, renterne er hans. Dersom Frelseren ikke havde ladet dem få del i sin kærlighed og nåde, ville de have mistet alt for tid og evighed.KL 381.2

Men når Mesteren modtager talenterne, roser og belønner han tjenerne, som om fortjenesten skyldtes dem selv Hans ansigt lyser af glæde og tilfredshed. Han fryder sig over at han kan tildele dem sine velsignelser Han belønner dem for hver tjeneste og for hvert offer ikke fordi han skylder dem noget, men fordi hans hjerte strømmer over af kærlighed og ømhed.KL 381.3

“Vel, du gode og tro tjener” siger han, “du har været tro over lidt, jeg vil sætte dig over meget; gå ind til din herres glæde.”KL 382.1

Det er trofasthed, hengivenhed og kærligheds gerninger der vinder Guds bifald. Enhver tilskyndelse af Helligånden, der leder menneskene til det gode og til Gud, nedtegnes i Himmelens bøger og på Guds store dag vil tjenerne, som den har virket igennem, få deres belønning.KL 382.2

De vil gå ind til deres Herres glæde, og de vil fryde sig, når de ser dem, som de har været med til at frelse, forløst i Guds rige. Og der vil de nyde den forret at tage del i Guds gerning, fordi de er blevet skikkede til at være med i den her Hvad vi skal være i Himmelen, vil blive en genspejling af vor karakter og hellige tjeneste her i livet. Kristus sagde om sig selv: “Ligesom Menneskesønnen ikke er kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene ” Som hans gerning var her på jorden, er den også i Himmelen, og vor belønning for at arbejde med Kristus her på jorden vil blive den større kraft og herlige forret at virke sammen med ham i Guds rige.KL 382.3

“Men også han, som havde fået den ene talent, kom hen og sagde: Herre, jeg havde lært dig at kende som en hård mand, der høster hvor du ikke såede, og samler hvor du ikke spredte, og af frygt for dig gik jeg hen og gemte din talent i jorden; se, her har du, hvad dit er.”KL 382.4

Således kommer mennesker med undskyldninger for ikke at have benyttet Guds gaver. De regner Gud for at være streng og hård, for at være en, der prøver at udspejde deres fejl og hjemsøge dem med straffedomme. De beskylder ham for at kræve det, han aldrig har givet dem, og høste, hvor han ikke har sået.KL 383.1

Der er mange, som inderst inde anklager Gud for at være en hård herre, fordi han gør fordring på deres ejendom og deres tjeneste. Men vi kan ikke bringe noget til Gud, som ikke allerede tilhører ham. “Fra dig kommer det alt sammen,” sagde kong David, “og af din egen hånd har vi givet dig det.” Alt tilhører Gud, ikke blot gennem skabelsen, men gennem forløsningen. Alle gode gaver i dette liv og i det tilkommende gives til os mærket med Golgatas kors. Derfor er det en falsk beskyldning, at Gud er en hård herre, der høster hvor han ikke har sået.KL 383.2

Herren benægter ikke den onde tjeners beskyldning, selv om den er uretfærdig, men idet han betragter sagen fra hans synspunkt, viser han, at han ikke har nogen undskyldning for sin opførsel. Der var sørget for midler hvorved talenten kunne være udnyttet til bedste for ejeren. Han sagde: “Så burde du jo have anbragt mine penge hos vekselererne, så jeg havde fået mit igen med rente, når jeg kom hjem.”KL 383.3

Vor himmelske Fader kræver hverken mere eller mindre, end han har givet os evner til at udrette. Han pålægger ikke sine tjenere nogen byrde, som de ikke kan bære. “Thi han kender vor skabning, han kommer i hu, vi er støv.” Alt, hvad han fordrer af os, kan vi yde ved hjælp af guddommelig kraft.KL 384.1

“Enhver som har fået meget givet, af ham skal man kræve meget.” Vi vil hver især komme til at aflægge regnskab for selv den mindste smule, som vi havde evner til at gøre, men dog undlod. Gud ved nøjagtig, hvor meget han kan kræve af os. Han ser lige så vel på de ubenyttede talenter som på dem, vi har gjort brug af. Gud holder os ansvarlige for alt, hvad vi kan opnå ved den rette brug af vore talenter Vi vil blive dømt efter det, vi burde have gjort, men ikke gjorde, fordi vi ikke benyttede vore evner til Guds ære. Selv om vi ikke går fortabt, vil vi i evigheden komme til at forstå følgerne af vore ubenyttede talenter for al den kundskab og dygtighed, som vi kunne have skaffet os, men undlod at gøre, vil blive et evigt tab.KL 384.2

Men når vi overgiver os helt og fuldt til Gud og følger hans anvisninger i vort arbejde, vil han selv være ansvarlig for dets udførelse. Han ønsker ikke, at vi skal nære tvivl om udfaldet af vore ærlige bestræbelser Vi bør ikke en eneste gang nære den tanke, at vort arbejde skal mislykkes. Vi ..... skal samarbejde med en, som ikke kender til nederlag.KL 384.3

Vi bør ikke tale om vor egen svaghed og uduelighed, for derved viser vi mistillid til Gud og fornægter hans ord. Når vi klager over vore byrder eller vægrer os ved at bære de ansvar han pålægger os, siger vi i virkeligheden, at han er en hård herre, som kræver at vi skal udføre noget, som han ikke har givet os kræfter og evner til at gøre.KL 385.1

Vi fristes ofte til at kalde den ånd, som besjæler den lade tjener for ydmyghed, men sand ydmyghed er noget ganske andet. At besidde ydmyghed betyder ikke, at vi skal være udstyret med ringe evner mangle foretagsomhed og være feje og unddrage os at bære ansvar af frygt for at vi ikke kan udføre dem tilfredsstillende. Virkelig ydmyghed består i at opfylde Guds hensigt og stole på hans styrke.KL 385.2

Gud virker gennem hvem han vil. Han vælger undertiden den ringeste og mest beskedne til at udføre den største gerning, for hans kraft udfoldes gennem svage mennesker. Vi har vor målestok, hvorefter vi bedømmer om en ting er stor eller lille, men Gud benytter ikke vor målestok. Vi må ikke mene, at det, der synes stort for os, også må være stort i Guds øjne, eller at det, vi ikke regner for noget, heller ikke bliver værdsat af Gud. Det er ikke vor opgave at bedømme vore talenter eller at udvælge vor gerning. Vi skal bære de byrder som Gud pålægger os, og gøre det for hans skyld og så vende os til ham for at søge hvile. Vi kan ære Gud i vor gerning, hvori den end består når blot vi udfører den med glæde og af hele vort hjerte. Det glæder ham, når vi optager vore pligter med taknemmelighed og glæder os over at vi er agtet værdige til at være hans medarbejdere.KL 385.3

“Tag nu den talent fra ham og giv den til ham, der har ti talenter” var dommen, der blev udtalt over den unyttige tjener Ligesom det var med den tro tjeners belønning, hentydes der her både til belønningen på dommens dag og en gradvis gengældelse her i livet. Det gælder både i timelig og åndelig henseende, at enhver evne, som ikke bruges, vil blive svækket og sygne hen. Virksomhed er livets lov, uvirksomhed betyder død. “Åndsåbenbarelse gives den enkelte til fælles gavn.” Når Guds gaver benyttes til gavn for andre, vil de blive forøget. Gemmes de blot til glæde for os selv, vil de aftage og til sidst blive taget fra os. Den, der ikke vil dele det med andre, som han har modtaget, vil til sidst opdage, at han intet har at give. Han er slået ind på en bane, der med sikkerhed vil sløve hans tankegang og til sidst ødelægge hans åndelige liv.KL 386.1

Ingen må mene, at de kan leve et liv i egennytte og, når de så har tjent deres egne interesser gå ind til deres herres glæde. De ville ikke kunne tage del i uegennyttig kærligheds glæder De ville ikke være egnede til at bo i de himmelske sale. De ville ikke kunne sætte pris på den rene, kærlige omgangstone, der findes i Himmelen. De ville ikke finde tilfredsstillelse ved at lytte til englesangen og harpe musikken. Himmelens videnskab ville være en gåde for dem.KL 386.2

De, der ikke har virket for Kristus, de, der har ladet sig drive med strømmen uden at bære ansvar de, der kun har tænkt på at glæde sig selv uden tanke for andre, vil på den store dommens dag af al jordens dommer blive stillet på de ugudeliges side. De vil få den samme dom.KL 387.1

Mange, der bekender sig til at være kristne, tilsidesætter Guds krav og alligevel føler de ikke, at der er noget galt i det. De ved, at gudsbespotteren, morderen, ægteskabsbryderen fortjener straf, men hvad angår dem selv så finder de glæde i gudsdyrkelse. De elsker at høre evangeliet forkyndt, og derfor mener de, at de er kristne. Selv om de har brugt hele deres liv til at drage omsorg for sig selv vil de blive lige så overraskede som den unyttige tjener i lignelsen, når de hører dommen: “Tag nu den talent fra ham.” Ligesom jøderne forveksler de glæden over deres velsignelser med den brug, de burde gøre af dem.KL 387.2

Mange, som vægrer sig ved at udføre kristeligt arbejde, undskylder sig med, at de ikke er dygtige nok. Men skabte Gud dem så udygtige? Nej, og atter nej. Denne udygtighed skyldes deres egen uvirksomhed og deres eget valg. I deres egen karakter erfarer de allerede følgen af dommen: “Tag nu den talent fra ham.” Den stadige misbrug af deres talenter vil resultere i, at Helligånden, deres eneste lys, vil udslukkes for dem. Dommen: “Kast den unyttige tjener ud i mørket udenfor” sætter Himmelens stempel på det valg, som de selv har gjort for evigheden.KL 387.3