Perlen

Vor frelser sammenlignede de velsignelser vi modtager gennem hans forløserkærlighed, med en kostbar perle. Han belyste sin undervisning med. I lignelsen om købmanden, der søgte efter skønne perler og “da han havde fundet én meget kostbar perle, gik han hen og solgte alt, hvad han havde, og købte den”. Kristus er selv den kostbare perle. I ham findes al Faderens herlighed, “thi i ham bor hele guddomsfylden legemlig” “Han er hans herligheds afglans og hans væsens udtrykte billede.” Guds egenskabers herlighed genspejles i hans karakter Hans lys stråler ud fra hvert eneste blad i den hellige skrift. Kristi retfærdighed har ingen fejl, ingen plet, den er som en ren, hvid perle. Ingen menneskehånd kan forskønne Guds ædle og kostbare gave, Den er uden plet og lyde. I Kristus er “alle visdommens og kundskabens skatte ..... skjult til stede”. Han “er blevet os visdom fra Gud, både retfærdighed og helliggørelse og forløsning”. Alt det, der kan stille menneskets behov og længsler i denne og i den tilkommende verden, findes i Kristus. Vor forløser er en perle så kostbar, at alt andet er for intet at regne mod den.KL 105.1

Kristus “kom til sit eget, og hans egne tog ikke imod ham”. Guds lys skinnede i denne verdens mørke, men “mørket begreb det ikke” Men det var ikke alle, der ringeagtede Himmelens gave. Købmanden i lignelsen er et billede på en klasse mennesker der oprigtigt ønskede at finde sandheden. I de forskellige nationer var der alvorlige og tænkende mænd, som havde søgt i litteraturen, videnskaben og den hedenske verdens religioner for at finde det, som kunne stille deres inderste længsel. Blandt jøderne var der nogle, der søgte det, de ikke havde. De var ikke tilfredse med en formel religion og længtes efter noget, der kunne styrke dem og være til åndelig opbyggelse. Kristi udvalgte disciple hørte til denne sidste gruppe, Kornelius og den ætiopiske hofmand til den første. De havde længtes efter og bedt om lys fra Himmelen, og da Kristus blev åbenbaret for dem, tog de med glæde imod ham.KL 106.1

I lignelsen bliver perlen ikke fremstillet som en gave. Købmanden købte den for en pris, der krævede alt, hvad han havde. Mange undres over hvad betydningen kan være af dette, da Kristus fremstilles som en gave i den hellige skrift. Han er en gave, men kun til dem, der giver sig selv ånd, sjæl og legeme, til ham uden forbehold. Vi må give os selv til Kristus for at leve livet i villig lydighed mod alle hans befalinger Alt, hvad vi er alle de evner og kræfter vi ejer er Herrens og må bruges i hans tjeneste. Når vi således giver os selv til ham, vil Kristus med alle Himmelens skatte give sig selv til os. Vi modtager da den kostbare perle.KL 106.2

Frelsen er en gave, og alligevel kan den købes og sælges. På det marked, hvor guddommelig nåde har ledelsen, fremstilles perlen som noget, man kan købe uden penge og uden betaling. På dette marked kan alle få Himmelens varer Sandhedensskatkammerer åbent for alle. “Se, jeg har stillet dig foran en åben dør” siger Herren, “som ingen kan lukke.” Intet sværd vogter indgangen til denne dør Stemmer ved døren og indefra siger: “Kom.” Frelserens stemme lyder alvorligt og kærligt og siger til os: “Jeg råder dig til hos mig at købe guld, lutret i ild, så du kan blive rig.”KL 107.1

Kristi evangelium er en velsignelse, som alle kan eje. Den fattigste er lige så godt i stand til at købe frelse som den rigeste, for ingen jordisk rigdom, hvor stor den end er kan skaffe den. Den kan kun fås ved villig lydighed, ved at give os selv til Kristus som hans købte ejendom. Selv den højeste uddannelse formår ikke af sig selv at bringe et menneske nærmere Gud. Farisæerne var begunstiget med enhver form for timelige og åndelige fordele, og pralende og stolte sagde de: “Vi er rige, vi har vundet rigdom og trænger ikke til noget,” og dog var de elendige og ynkværdige og fattige og blinde og nøgne. Kristus tilbød dem den kostbare perle, men de vægrede sig ved at tage imod den, og han sagde til dem: “Toldere og skøger skal gå ind i Guds rige førend I.”KL 107.2

Vi kan ikke fortjene frelse, men vi skal søge efter den med lige så stor interesse og udholdenhed, som om vi ville give afkald på alt i verden for at komme i besiddelse af den.KL 108.1

Vi skal søge efter den kostbare perle, men ikke på denne verdens markedspladser eller på verdslig måde. Den betaling, som ønskes af os, består ikke af guld eller sølv, for det tilhører Gud. Du må forlade den tanke, at timelige eller åndelige fordele vil kunne skaffe dig frelse. Gud ønsker villig lydighed af dig. Han beder dig slippe dine synder. Kristus siger: “Den, som sejrer ham vil jeg lade sidde sammen med mig på min trone, ligesom også jeg har sejret og taget sæde hos min Fader på hans trone.”KL 108.2

Der er nogle, som altid synes at være optaget af at søge efter den himmelske perle. Men de opgiver ikke helt deres dårlige vaner De lader ikke selvet dø, for at Kristus kan leve i dem. Derfor kan de ikke finde den kostbare perle. De har ikke overvundet vanhellig ærgerrighed og deres kærlighed til verdens tillokkelser De tager ikke korset op og følger Kristus på selvopofrelsens og selvfornægtelsens vej. De er næsten kristne, men ikke helt kristne, de synes nær Himmeriget, men de kan ikke komme derind. At være næsten, men ikke helt frelst, betyder at være ikke næsten, men helt fortabt.KL 108.3

Lignelsen om købmanden, der søgte efter kostbare perler har en dobbelt betydning: den passer ikke alene på mennesker der søger Himmeriget, men også på Kristus, der søger efter sin tabte arv. Kristus, der er den guddommelige købmand, som søger efter smukke perler så i den tabte menneskehed en kostbar perle. Han så, at det var muligt at forløse mennesket, der var besmittet og ødelagt af synd. De hjerter der har været en slagmark i kampen med Satan, og som er blevet frelst af kærlighedens magt, er mere dyrebare for Forløseren end dem, der aldrig er faldet i synd. Guds så på menneskene, ikke som onde og uværdige, for han så på dem gennem Kristus, han så, hvorledes de ville blive på grund af Forløserens kærlighed. Han samlede alle universets rigdomme og gav dem for at kunne købe perlen. Og når Jesus har fundet den, sætter han den igen i sin egen krone. “Thi de er kronesten, der funkler over hans land.” “Den dag jeg griber ind, skal de tilhøre mig som mit eje, siger Hærskarers Herre.”KL 109.1

Men Kristus som den kostbare perle, og den forret, det er for os at eje denne himmelske skat, er det emne, som vi mest af alt behøver at fordybe os i. Det er Helligånden, der åbenbarer for menneskene, hvor dyrebar denne kostbare perle er Det er når Helligånden virker i al sin kraft, at den himmelske gave især søges og findes. På Kristi tid var der mange, der hørte evangeliet, men deres sind var formørket af falske lærdomme, og de kunne ikke i den beskedne lærer fra Galilæa se den frelser der var udsendt af Gud. Men efter Kristi himmelfart, da han begyndte sin gerning som midler blev dette til kendegivet ved udgydelsen af Helligånden. Ånden blev udgydt på pinsedagen. Kristi vidner forkyndte den opstandne frelsers magt. Lyset fra Himmelen trængte ind i de menneskers formørkedes ind, der var blevet bedraget af Kristi fjender De så ham nu ophøjet til at være en “fører og frelser for at give Israel omvendelse og syndernes forladelse”. De så ham omsluttet af Himmelens herlighed med uendelige rigdomme i sine hænder til at give til alle dem, der ville omvende sig fra deres oprør mod ham. Da apostlene beskrev Faderens enbårne Søns herlighed, blev tre tusinde sjæle overbevist. De kom til at se sig selv, som de virkelig var syndige og besmittede, og Kristus som deres ven og forløser Kristus blev ophøjet, Kristus blev forherliget ved Helligåndens kraft, der hvilede over skaren. Ved tro så disse troende ham som den, der havde udholdt forsmædelse, lidelse og død, for at de ikke skulle fortabes, men have evigt liv. Da Kristus blev åbenbaret for dem ved Ånden, blev de klar over hans magt og majestæt, og de udrakte deres hænder mod ham i tro og sagde: “Jeg tror”KL 109.2

Det glade budskab om den opstandne frelser blev da båret til den beboede verdens yderste grænse. Menigheden så, hvorledes omvendte mennesker kom til den alle vegne fra. Troende blev omvendt på ny Syndere forenede sig med de kristne for at søge den kostbare perle. Profetien, der siger at den skrøbeligste skal blive “som David” og Davids hus “som Herrens engel” blev opfyldt. Enhver kristen så i sin broder det guddommelige billede på godhed og kærlighed. Man interesserede sig kun for én ting. Ét emne fordunklede alle andre. Man var enige indbyrdes. De troendes eneste ønske var at åbenbare Kristi karakter og at arbejde for at udvide hans rige. “Hele forsamlingen af dem, der var kommet til troen, havde ét hjerte og en sjæl ..... Og med stor kraft aflagde apostlene vidnesbyrdet om Herren Jesu opstandelse, og alle havde de stor yndest hos folket.” “Og Herren føjede daglig nogle til, som lod sig frelse.” Kristi Ånd besjælede hele menigheden, for de havde fundet den kostbare perle.KL 110.1

Sådanne tildragelser vil finde sted igen og med større kraft. Udgydelsen af Helligånden på pinsedagen var tidligregnen, men sildigregnen vil falde i rigere mål. Ånden venter på, at vi skal bede om den og tage imod den. Kristus vil igen blive åbenbaret i hele sin fylde ved Helligåndens kraft. Menneskene vil komme til at forstå den kostbare perles værdi, og de vil sige med apostlen Paulus: “Men det, der engang var mig fordele, det har jeg for Kristi skyld lært at regne for tab. Ja, jeg regner i sandhed alt for tab i sammenligning med det langt højere at kende Kristus Jesus, min Herre.”KL 111.1