Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents

Jesu liv

 - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    Jesus opvækker enkens søn

    Over tredive kilometer fra Kapernaum, på en højslette med udsigt over den store, smukke Esdralon slette, lå landsbyen Nain, og der begav Jesus sig nu hen. Mange af hans disciple og andre fulgte med ham, og langs hele vejen kom der mennesker, som længtes efter hans kærlige og medfølende ord, medbringende deres syge, for at han kunne helbrede dem, og hele tiden med håbet om, at han, som udøvede en så vidunderlig magt, ville give sig til kende som Israels konge. En stor skare flokkedes om ham, og det var en glad og forventningsfuld flok, der fulgte ham op ad bjergstien til den lille bys porte.JSL 224.2

    Mens de nærmer sig, ser de et begravelsesfølge komme ud gennem porten. Med langsomme, bedrøvede skridt bevæger det sig hen mod gravpladsen. På en åben båre forrest i følget ligger den døde, og omkring den går de sørgende, mens luften genlyder af deres klagen. Alle byens beboere ser ud til at være samlet for at vise deres respekt for den døde og deres medfølelse med den efterladte.JSL 224.3

    Det var et syn, der måtte vække deltagelse. Den afdøde var sin moders eneste søn, og hun var enke. Den ensomme, sørgende kvinde fulgte sin eneste jordiske støtte og trøst til graven. “Da Herren så hende, ynkedes han over hende.” Mens hun grædende vandrede fremad som i blinde og ikke bemærkede hans tilstedeværelse, gik han tæt hen til hende og sagde blidt: “Græd ikke!” Jesus ville forvandle hendes sorg til glæde, men alligevel kunne han ikke lade være med at sige disse kærlige, medfølende ord.JSL 224.4

    “Og han gik hen og rørte ved båren.” På ham kunne ikke engang berøring med døde virke besmittende. Bærerne stod stille, og de sørgende holdt op med deres klageråb. De to flokke samledes om båren med håb imod håb. Der var én til stede, som havde helbredt sygdom og overvundet onde ånder; mon døden også var undergivet hans magt?JSL 224.5

    Med klar og myndig røst lyder ordene: “Unge mand, jeg siger dig: Rejs dig op!” Denne stemme trænger igennem til den dødes ører. Den unge mand åbner sine øjne. Jesus tager ham ved hånden og rejser ham op. Hans blik falder på hende, som har stået grædende ved siden af ham, og moder og søn forenes i en lang, tæt og lykkelig omfavnelse. Skaren ser til i tavshed som tryllebundne. “Alle blev fyldt af frygt.” Fuldstændigt tavse og ærbødige, som om Gud var til stede, stod de der en kort tid. Så priste de “Gud og sagde: En stor profet er fremstået iblandt os, og Gud har besøgt sit folk”. Begravelsesfølget vendte tilbage til Nain som et triumftog. “Og det ord om ham nåede ud over hele Judæa og i hele omegnen.”JSL 225.1

    Han, som stod ved den sørgende moders side ved porten til Nain, lægger mærke til enhver, som står sørgende ved en båre. Han har medfølelse med os i vor sorg. Hans hjerte, som elskede og følte medynk, er fyldt med uforanderlig ømhed. Hans ord, som vakte den døde til live, er ikke mindre virkningsfuldt i dag end dengang, det blev talt til den unge mand i Nain. Han siger: “Mig er givet al magt i Himmelen og på jorden.” 5Matt 28,18 Denne magt er hverken formindsket i årenes løb eller blevet opbrugt som følge af hans overvældende nådes uophørlige aktivitet. For alle, der tror på ham, er han stadig en levende Frelser.JSL 225.2

    Jesus forvandlede moderens sorg til glæde, da han gav hende sønnen tilbage; og dog blev denne unge mand kun hentet tilbage til dette jordiske liv for at udholde dets sorger, dets møje og farer, og så igen komme i dødens magt. Men Jesus trøster os i vor sorg over de døde med et budskab om evigt håb: “Jeg er den, … som lever: Jeg var død, og se, jeg lever i evighedernes evigheder, og jeg har nøglerne til døden og dødsriget.” 6Åb 1,18 “Siden børnene alle er af kød og blod, måtte han også blive det ligesom de, for at han med sin død skulle gøre ham magtesløs, som har dødens magt, nemlig Djævelen, og befri alle dem, som af frygt for døden hele livet igennem havde været holdt nede i trældom.” 7Hebr 2,14-15JSL 225.3

    Satan kan ikke fastholde taget i de døde, når Guds Søn byder dem at leve. Han kan heller ikke holde en eneste fast i åndelig død, hvis han i tro tager imod Kristi mægtige ord. Gud siger til alle, der er døde i synden: “Vågn op, du som sover, stå op fra de døde.” 8Ef 5,14 Dette ord er evigt liv! Som Guds ord, der bød det første menneske leve, stadig giver os liv; som Kristi ord: “Unge mand, jeg siger dig: Rejs dig op!” gav liv til den unge mand fra Nain; sådan er ordene “Stå op fra de døde!” livet for den, der i tro på Gud tager imod det. “Gud friede os ud af mørkets magt og flyttede os over i sin elskede søns rige.” 9Kol 1,13 Det bliver alt sammen tilbudt os i hans ord. Hvis vi tager imod ordet, får vi frelsen.JSL 225.4

    “Og når hans ånd, han som oprejste Jesus fra de døde, bor i jer, skal han, som oprejste Kristus fra de d¢de, ogsa g¢re jeres d¢delige legemer levende ved sin and, som bor i jer.” 10Rom 8,11 “For Herren selv vil, nar befalingen lyder, nar a:rkeenglen kalder og Guds basun gjalder, stige ned fra himlen, og de, der er d¢de i Kristus, skal opsta f¢rst. Sa skal vi, der lever og endnu er her, rykkes bort i skyerne sammen med dem for at m¢de Herren i luften, og sa skal vi altid vere sammen med Herren.”111 Tess 4,16-17 Dette er det tr¢stende ord, hvormed han byder os tr¢ste hinanden.JSL 225.5

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents