Gå og fortæl

Men følelserne hos de helbredte besatte var vidt forskellige herfra. De ønskede at være sammen med deres befrier. I hans nærhed følte de sig i sikkerhed for de urene ånder, som havde gjort deres tilværelse til en pine og ødelagt deres liv. Da Jesus skulle til at gå om bord i båden, holdt de sig tæt ved siden af ham, knælede ved hans fødder og tiggede ham om at beholde dem i sin nærhed, hvor de altid kunne lytte til hans ord. Men Jesus bød dem gå hjem og fortælle, hvor store ting Herren havde gjort for dem.JSL 241.5

Her havde de en gerning at udføre — at gå tilbage til et hedensk hjem og fortælle om den velsignelse, de havde modtaget fra Jesus. Det var hårdt for dem at skilles fra Frelseren. De var sikre på at komme til at møde store vanskeligheder i forbindelse med deres hedenske landsmænd. Og deres lange isolation fra samfundet syntes at have gjort dem uegnede til det arbejde, han havde anvist dem. Men så snart Jesus viste dem, hvad der var deres pligt, var de rede til at adlyde ham. Ikke blot fortalte de deres egen familie og deres naboer om Jesus, men de gik gennem hele Dekapolis, og fortalte overalt om hans magt til at frelse og beskrev, hvordan han havde udfriet dem fra dæmonerne. Ved at gøre dette kunne de få en større velsignelse, end hvis de mest til gavn for dem selv var blevet i hans nærhed. Det er ved at arbejde for at udbrede det gode budskab om frelse, at vi kommer Frelseren nær.JSL 242.1

Disse to helbredte besatte var de første missionærer, som Kristus sendte ud for at prædike evangeliet i Dekapolis regionen. Kun i nogle få øjeblikke havde disse mænd haft det privilegium at lytte til Kristi lære. De havde aldrig hørt en eneste prædiken fra hans mund. De kunne ikke belære folket sådan som disciplene, der dagligt havde været sammen med Kristus. Men de medbragte i sig selv beviset for at Kristus var Messias. De kunne fortælle, hvad de vidste, hvad de selv havde set og hørt og oplevet af Kristi kraft. Dette er, hvad enhver kan gøre, hvis hjerte har følt Guds nåde. Johannes, den discipel Herren elskede, skrev: “Det, som var fra begyndelsen, det, som vi har hørt, det, som vi har set med vore øjne, det, som vi betragtede og vore hænder rørte ved: Livets ord, … det, som vi har set og hørt, forkynder vi også for jer.” ^{71 Joh 1,1-3} Som Kristi vidner bør vi fortælle, hvad vi ved, hvad vi selv har set og hørt og følt. Hvis vi skridt for skridt har fulgt Jesus, må vi have noget afgørende at fortælle om den måde, hvorpå han har ført os. Vi kan fortælle, hvordan vi har sat hans løfter på prøve og fundet, at de var sande. Vi kan vidne om, hvad vi har erfaret af Kristi nåde. Det er til dette vidnesbyrd, Herren kalder os, og uden det vil verden gå til grunde.JSL 242.2

Skønt gadarenerne ikke havde taget imod Jesus, lod han dem ikke forblive i det mørke, de selv havde valgt. Da de bad ham om at forlade dem, havde de ikke hørt hans ord. De var uvidende om, hvad de forkastede. Derfor sendte han atter lyset til dem og gjorde det ved hjælp af nogen, som de ikke kunne nægte at høre på.JSL 242.3

Ved at forårsage, at svinene omkom, var det Satans hensigt at vende folket fra Frelseren og forhindre, at evangeliet blev prædiket i denne del af landet. Men netop denne begivenhed vækkede hele landet, som intet andet kunne have gjort det, og henledte opmærksomheden på Kristus. Skønt Frelseren selv tog af sted, blev de mænd, han havde helbredt, tilbage som vidner om hans magt. De, som havde været medier for mørkets fyrste, blev til lyskilder og sendebud for Guds Søn. Mennesker undrede sig, mens de lyttede til den vidunderlige beretning. Der blev åbnet en dør for evangeliet i hele denne egn af landet. Da Jesus vendte tilbage til Dekapolis, flokkedes folk om ham, og i tre dage lyttede ikke blot en enkelt bys beboere til frelsens budskab, men tusinder fra hele regionen omkring den. Selv magten over dæmoner er under vor Frelsers kontrol, og påvirkningen fra det onde er overvundet for bestandig.JSL 242.4