De ville gøre Jesus til konge

I dagens løb er denne overbevisning blevet stærkere. Denne krone på værket giver vished for, at den længe ventede befrier er hos dem. Folkets håb vokser og vokser. Her står han, som vil gøre Judæa til et paradis på jorden, til et land, der flyder med mælk og honning. Han kan opfylde ethvert ønske. Han kan bryde de forhadte romeres magt. Han kan befri Israel og Jerusalem. Han kan helbrede de soldater, der er såret i kampen. Han kan skaffe mad til hele hæren. Han kan besejre folkeslagene og give Israel det længe ønskede herredømme.JSL 267.2

I deres begejstring er de rede til at kåre ham til konge. De ser, at han ikke selv bestræber sig for at tiltrække sig opmærksomhed eller sikre sig nogen ære. Heri er han væsentligt forskellig fra præsterne og rådsherrerne, og de frygter, at han aldrig vil hævde sin ret til Davids trone. De rådfører sig med hinanden, og bliver enige om med magt at tage ham og udråbe ham til Israels konge. Disciplene forener sig med mængden i erklæringen om, at Davids trone er deres Mesters retmæssige arv. Ifølge dem er det Kristi beskedenhed, der får ham til at afvise en sådan ære. Lad folket hylde deres befrier. Lad de hovmodige præster og rådsherrer blive tvunget til at ære ham, der kommer til dem med Guds myndighed!JSL 267.3

De forbereder sig ivrigt på at gennemføre deres forsæt, men Jesus ser, hvad der er i gære, og i modsætning til dem indser han, hvad resultatet af en sedan udvikling ville blive. Allerede nu stræber præsterne og rådsherrerne ham efter livet. De anklager ham for at lokke folket bort fra dem. Vold og oprør ville blive følgen af at sætte ham på tronen, og det åndelige riges gerning ville blive hindret. Denne udvikling må omgående standses. Jesus kalder sine disciple til sig og befaler dem at tage båden tilbage til Kapernaum og overlade til ham at sende folket hjem.JSL 267.4

Aldrig nogen sinde før havde en befaling fra Kristus syntes så umulig at efterkomme. Disciplene havde længe håbet på en folkelig bevægelse til at sætte Jesus på tronen. De kunne ikke udholde tanken om, at al denne begejstring ikke skulle føre til noget. Skarerne, der var samlede for at fejre påske, var spændte på at se den nye profet. For hans disciple syntes dette at være en gylden chance for at anbringe deres elskede mester på Israels trone. I glansen af denne nye ambition var det svært for dem selv at tage af sted og efterlade Jesus alene på denne øde bred. De protesterede mod beslutningen; men Jesus talte nu med en autoritet, som han aldrig før havde anvendt over for dem. De vidste, at yderligere modstand fra deres side ville være nytteløs, og i tavshed gik de mod søen.JSL 268.1

Jesus befaler nu skaren at sprede sig, og hans adfærd er så bydende, at de ikke vover at være ulydige. De lovprisende ord forstummer på deres læber. I samme øjeblik, som de vil gå frem for at tage fat i ham, standser de op, og det glade ivrige udtryk forsvinder fra deres ansigter. I denne skare er der mænd med stærke viljer og fast beslutsomhed; men Jesu kongelige attitude og de få bydende ord, han siger, dæmper uroen og tilintetgør deres planer. De erkender i ham en magt, der er hævet over enhver jordisk autoritet, og de adlyder uden indvendinger.JSL 268.2