Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents

Jesu liv

 - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    Forvirring i rådet

    Skønt saddukæerne ikke syntes om Kristus, havde de ikke været så ondskabsfulde imod ham som farisæerne. Deres had havde ikke været så bittert. Men nu blev de meget stærkt foruroligede. De troede ikke på en opstandelse fra døden. Ved hjælp af såkaldt videnskab havde de draget den slutning, at det ville være en umulighed for et dødt legeme atter at komme til live. Men ved nogle få ord fra Kristus var deres teori blevet kuldkastet. Det viste sig, at de hverken kendte Skrifterne eller Guds kraft. De kunne ikke se nogen mulighed for at slette det indtryk, som dette mirakel havde gjort på folket. Hvordan kunne mennesker ledes bort fra Ham, hvis magt havde berøvet graven dens døde? Løgnagtige rygter blev sat i omløb, men miraklet lod sig ikke benægte, og de vidste ikke, hvordan de skulle imødegå følgerne af det. Hidtil havde saddukæerne ikke støttet planen om at få Jesus dræbt; men efter Lazarus’ opvækkelse stod det dem klart, at hans frygtløse fordømmelse af dem kun kunne standses ved hans død.JSL 387.2

    Farisæerne troede på opstandelsen, og de kunne ikke undgå at se, at dette mirakel var et bevis på, at Messias var iblandt dem. Men de havde altid været modstandere af Kristi gerning. De havde hadet ham fra første færd, fordi han havde afsløret deres hykleriske påstande. Han havde afsløret, hvordan deres strenge ritualer havde dækket over deres forkrøblede moral. Den rene lære, som han forkyndte, havde virket fordømmende på deres hule erklæringer om fromhed. De tørstede efter at hævne sig på ham på grund af hans skarpe irettesættelser. De havde forsøgt at provokere ham til at sige eller gøre noget, der kunne give dem anledning til at få ham dømt. Flere gange havde de prøvet på at stene ham, men han var ganske stille gået sin vej, og de havde tabt ham af syne.JSL 387.3

    De mirakler, han udførte på sabbatten, var alle til hjælp for lidende mennesker, men farisæerne havde forsøgt at få ham dømt som sabbatsbryder. De havde prøvet at ophidse herodianerne imod ham. De angav, at han søgte at oprette et rivaliserende kongedømme, og de drøftede sammen med dem, hvordan de kunne få ham tilintetgjort. For at ophidse romerne imod ham havde de angivet ham som én, der prøvede at undergrave deres myndighed. De havde benyttet sig af ethvert påskud for at forhindre ham i at påvirke folket. Men hidtil var deres planer mislykkedes. Menneskemængderne, der var vidne til hans barmhjertighedsgerninger og hørte hans rene, hellige lære, vidste, at det ikke var gerninger og ord fra en sabbatsbryder og gudsbespotter. Selv de tjenere, som farisæerne havde udsendt, var blevet så påvirket af hans ord, at de ikke kunne lægge hånd på ham. I desperation havde jøderne til sidst udsendt en forordning om, at enhver, der bekendte at tro på Jesus, skulle udelukkes fra synagogen.JSL 388.1

    Så da præsterne, rådsherrerne og de ældste samledes for at drøfte sagen, var det deres faste beslutning at bringe Ham til tavshed, der udrettede så fantastiske ting, at alle mennesker undrede sig. Farisæere og saddukæere var tættere på hinanden end nogen sinde før. Skønt hidtil splittede, blev de ét i deres modstand mod Kristus. Nikodemus og Josef havde ved tidligere rådsforsamlinger forhindret domfældelsen af Jesus, og af denne grund var de ikke indkaldt nu. Til stede i rådet var der andre indflydelsesrige mænd, men deres indflydelse nyttede intet mod de ondskabsfulde farisæere.JSL 388.2

    Dog var rådets medlemmer ikke alle enige. På dette tidspunkt var Sanhedrin ikke nogen retsgyldig forsamling. Det eksisterede kun på grund af romernes tolerance. Nogle af dets medlemmer var i tvivl om det kloge i at dømme Jesus til døden. De frygtede, at dette ville vække oprør blandt folket og få romerne til at fratage præsteskabet yderligere begunstigelser og den magt, de endnu havde. Saddukæerne var forenede i deres had mod Jesus, men alligevel var de tilbøjelige til at være forsigtige med deres forehavender af frygt for, at romerne skulle berøve dem deres store anseelse.JSL 388.3

    I dette råd, der var samlet for at planlægge Kristi død, var det vidne til stede, som hørte Nebukadnezars pralende ord, som var vidne til Belsazzars afgudsdyrkende gæstebud, og som var til stede, da Kristus i Nazaret erklærede at være den Salvede. Dette vidne gav nu rådsherrerne et indtryk af den gerning, de var ved at udføre. Begivenheder i Kristi liv dukkede op i deres erindring så tydeligt, at det forfærdede dem. De huskede begivenheden i templet, da Jesus som tolvårig dreng stod foran de lærde lovkyndige og stillede dem spørgsmål, som de undrede sig over. Det mirakel, der lige var sket, var et vidnesbyrd om, at Jesus ikke var nogen anden end Guds Søn. Det gamle Testamentes skrifter med deres omtale af Kristus dukkede pludselig op i deres tanker i deres sande betydning. Forvirrede og bekymrede spurgte rådsherrerne sig selv: “Hvad gør vi?” Der var splittelse i rådet. Under Helligåndens påvirkning kunne præsterne og rådsherrerne ikke frigøre sig af overbevisningen om, at de kæmpede mod Gud.JSL 388.4

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents