Sande værdier

Meget længe efter, da disciplene var kommet til forståelse af Kristus gennem fællesskabet med hans lidelser, åbenbarede Herren for Johannes, hvad betingelsen for nærhed er i hans rige. Kristus sagde: “Den, der sejrer, vil jeg give sæde hos mig på min trone, ligesom jeg har sejret og har taget sæde hos min fader på hans trone” ^{2Åb 3,21} “Den, der sejrer, vil jeg gøre til en søjle i min Guds tempel, og han skal aldrig mere fjernes, og på ham vil jeg skrive min Guds navn, … og mit nye navn.” ^{3Åb 3,12} Apostlen Paulus skrev også således: “Mit blod skal snart udgydes, og tiden er inde, da jeg skal bryde op. Jeg har stridt den gode strid, fuldført løbet og bevaret troen. Nu har jeg retfærdighedens sejrskrans i vente, som Herren, den retfærdige dommer, på den dag vil give mig.” ^{42 Tim 4,6-8}JSL 393.7

Den, der står Kristus nærmest, vil være den, som her på jorden har påtaget sig mest af hans selvopofrende kærligheds ånd, “kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind, … søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag,” ^{51 Kor 13,4-5} en kærlighed, der tilskynder disciplen, som den tilskyndede vor Herre, til at give alt, til at leve, arbejde og ofre sig indtil døden for menneskers frelse. Denne ånd blev åbenbaret i Paulus’ liv. Han sagde: “Thi for mig er livet Kristus,” for hans liv åbenbarede Kristus for mennesker; “og døden en vinding,” ^{6Fil 1,21} en vinding for Kristus. Selv døden ville åbenbare hans nådes magt og vinde mennesker for ham. “At Kristus … må blive forherliget … ved det, der sker med mit legeme,” sagde han, “hvad enten jeg skal leve eller dø.” ^{7Fil 1,20}JSL 394.1