Guds gave

Det samme viser sig tydeligt i verden af i dag. Kun få værdsætter alt, hvad Kristus er for dem. Hvis de gjorde, ville Marias store kærlighed komme til udtryk, og salvelsen ville blive foretaget i rigt omfang. Den dyre olie ville ikke blive betragtet som spildt. Intet ville være for kostbart at give til Kristus, og ingen selvfornægtelse eller selvopofrelse for stor til at udholdes for hans skyld.JSL 405.5

De forargede ord, “Hvorfor ødsle sådan?”, fik Kristus til at se det største offer for sig, der nogen sinde er blevet bragt — gaven, der bestod af ham selv som sonoffer for en fortabt verden. Herren ville være så gavmild over for sin menneskelige familie, at der ikke kunne siges om ham, at han kunne have gjort mere. Ved at give Jesus gav Gud hele Himmelen. Fra et menneskeligt synspunkt var sådan et offer et formålsløst spild. Ud fra menneskelig tankegang er hele frelsesplanen spild af barmhjertighed og resurser. Selvfornægtelse og helhjertet opofrelse møder os overalt. Med rette må de himmelske hærskarer se med forbavselse på menneskeslægten, som nægter at lade sig ophøje og berige med den uendelige kærlighed, der kommer til udtryk i Kristus. De kan med rette spørge: “Hvorfor ødsle sådan?”JSL 406.1

Men soningen for en fortabt verden måtte være total, i rigeligt mål og fyldestgørende. Kristi offer var mere end rigeligt til at kunne nå hvert eneste menneske, som Gud har skabt. Det kunne ikke begrænses til ikke at overskride det antal, som ville tage imod den store gave. Ikke alle mennesker bliver frelst; men alligevel er frelsesplanen ikke et spild, selvom der ikke bliver brug for alt, hvad der gavmildt var stillet til rådighed. Der skal være nok, og der skal være ekstra reserver!JSL 406.2