Jesus forstår sit himmelske ophav

De fandt Jesus i rabbinernes skole. Trods deres glæde kunne de ikke glemme deres sorg og ængstelse. Da han atter var sammen med dem, sagde moderen med ord, som rummede en bebrejdelse: “Barn, hvorfor gjorde du sådan mod os? Din far og jeg har ledt efter dig og været ængstelige.”JSL 47.3

“Hvorfor ledte I efter mig?” svarede Jesus. “Vidste I ikke, at jeg bør være hos min fader?” Og da de ikke lod til at forstå hans ord, pegede han opad. Der var et lys over hans ansigt, som de undrede sig over. Guddommeligheden lyste frem gennem menneskeligheden. Da de fandt ham i templet, havde de lyttet til, hvad der forgik mellem ham og rabbinerne, og de undrede sig over hans spørgsmål og svar. Hans ord satte en række af tanker i gang, som aldrig ville blive glemt.JSL 47.4

Og hans spørgsmål til dem rummede en lære for dem. “Vidste I ikke, at jeg bør være hos min fader?” Jesus havde beskæftiget sig med det arbejde, som han var kommet til verden for at udføre; men Josef og Maria havde forsømt deres. Gud havde vist dem stor ære ved at betro dem sin Søn. Hellige engle havde vejledt Josef, for at Jesu liv kunne blive bevaret. Men en hel dag igennem havde de mistet ham af syne, som de ikke et eneste øjeblik burde have glemt. Og da de blev lettet for deres ængstelse, havde de ikke bebrejdet sig selv, men havde lagt hele skylden på ham.JSL 47.5

Det faldt Jesu forældre naturligt at betragte ham som deres eget barn. Han var jo sammen med dem til daglig, hans tilværelse lignede i så mange tilfælde andre børns, og det var vanskeligt for dem at gøre sig klart, at han var Guds Søn. De var i fare for at glemme at påskønne den velsignelse, der var skænket dem ved at være sammen med verdens Frelser. Sorgen over at have været skilt fra ham og den milde bebrejdelse, der lå i hans ord, var tænkt som en påmindelse til dem om, hvor helligt et kald der var betroet dem.JSL 48.1

Ved at svare sin moder på denne måde viste Jesus for første gang, at han forstod sit forhold til Gud. Før han blev født, havde engelen sagt til Maria:JSL 48.2

“Han skal blive stor og kaldes den Højestes søn, og Gud Herren skal give ham hans fader Davids trone; han skal være konge over Jakobs hus til evig tid.” ^{6Sl 119,14-16}JSL 48.3

Maria havde grundet over disse ord i sit hjerte; men skønt hun troede, at hendes barn skulle blive Israels Messias, forstod hun ikke, hvori hans kald bestod. Nu fattede hun ikke betydningen af hans ord; men hun forstod, at han havde frasagt sig slægtskab med Josef og havde erklæret, at Gud var hans far.JSL 48.4