Den jødiske nation — en lære og advarsel

Den jødiske nation var et symbol på folk, som håner den evige kærligheds indtrængende bønner. Kristi tårer, da han græd over Jerusalem, gjaldt synden til alle tider. I den dom, der blev fældet over Israel, kan de, der forkaster formaninger og advarsler fra Guds hellige Ånd, læse deres egen domfældelse.JSL 422.3

I vores generation er der mange, der træder i de vantro jøders fodspor. De har oplevet åbenbaringen af Guds kraft. Helligånden har talt til deres hjerte, men de klamrer sig til deres vantro og modstand. Gud sender dem advarsler og formaninger, men de vil ikke indrømme deres vildfarelser og afviser hans budskab og hans budbringere. Selv midlet, han bruger for at frelse dem, bliver en anstødssten for dem.JSL 422.4

Det frafaldne Israel hadede Guds profeter, fordi de bragte deres skjulte synder frem i lyset. Akab betragtede Elias som sin fjende, fordi profeten var trofast og bebrejdede kongen hans hemmelige synder. På samme måde vil den, der i dag tjener Kristus, og som irettesætter synden, møde foragt og afvisning. Bibelens sandhed — Kristi lære — kæmper mod en stærk strøm af moralsk urenhed. Fordomme hos mennesker er endnu stærkere i dag end på Kristi tid. Kristus indfriede ikke menneskers forventninger. Hans liv var en irettesættelse af deres synder, og de forkastede ham. På samme måde harmonerer sandheden i Guds ord ikke med menneskers handlemåde og deres naturlige tilbøjeligheder, og tusinder afviser dets lys. Mennesker, som bliver tilskyndet af Satan, drager Guds ord i tvivl og vælger at følge deres egen uafhængige dømmekraft. De vælger mørket frem for lyset, men de gør det med fare for deres frelse. De, som kom med urimelig kritik af Kristi ord, fandt på stadig mere, indtil de var kommet helt bort fra sandheden og livet. Sådan er det også nu. Det er ikke Guds hensigt at fjerne enhver indvending, som det kødelige hjerte kan fremkomme med imod hans sandhed. For dem, som afviser det dyrebare lys, som ville oplyse mørket, vil hemmelighederne i Guds ord forblive hemmelige for evigt. For dem er sandheden skjult. De går i blinde og erkender ikke den undergang, som venter dem.JSL 422.5

Fra Oliebjerget så Kristus ud over verden og alle tider, og hans ord henvender sig til ethvert menneske, der tilsidesætter påvirkningen fra Guds nåde. Du, som foragter hans kærlighed, det er til dig, han taler i dag. Det er dig, netop dig, der burde vide, hvad der tjener til din fred. Kristus græder bitre tårer over dig, som ikke har tårer at græde over dig selv. Den skæbnesvangre hårdhjertethed, som ødelagde farisæerne, viser sig også i dig. Hvert vidnesbyrd om Guds nåde, hvert glimt af guddommeligt lys, vil enten smelte og blødgøre dit hjerte, eller fastholde det i en håbløs forhærdelse.JSL 423.1

Kristus forudså, at Jerusalem ville blive ved med at være stivsindet og forhærdet. Men det var folkets egen skyld, og konsekvenserne af at afvise nåden måtte de selv bære. Sådan vil det være for ethvert menneske, der følger denne kurs. Herren siger: “Ødelæggelsen kommer over dig, Israel, hvem kommer dig til hjælp?” ^{8Hos 13,9} “Hør, du jord: Jeg bringer en ulykke over dette folk, den er frugten af deres planer. For de lyttede ikke til mine ord, de forkastede min lov.” ^{9Jer 6,19}JSL 423.2