Lignelsen om de to brødre

I striden med rabbinerne var det ikke Kristi hensigt at ydmyge sine modstandere. Han blev ikke glad over at se dem trængt op i en krog. Han havde en vigtig lærdom at give. Han havde ydmyget sine fjender ved at lade dem blive fanget i det garn, som de havde sat for ham. Den uvidenhed, de vedkendte sig med hensyn til, hvor Johannes’ dåb kom fra, gav ham anledning til at tale, og han benyttede sig af lejligheden til at beskrive deres reelle situation for dem og give dem endnu en advarsel ud over de mange, der allerede var blevet givet.JSL 428.2

“Men hvad mener I?” sagde han. “En mand havde to sønner. Han gik hen til den første og sagde: Min søn, gå ud og arbejd i vingården i dag. Men han svarede: Nej, jeg vil ikke! Bagefter fortrød han og gik derud. Så gik han til den anden søn og sagde det samme til ham. Han svarede: Ja, herre! men gik ikke derud. Hvem af de to gjorde deres fars vilje?”JSL 428.3

Dette pludselige spørgsmål overrumplede hans tilhørere. De havde fulgt nøje med i lignelsen, og nu svarede de med det samme: “Den første.” Jesus så fast på dem og svarede strengt og alvorligt: “Sandelig siger jeg jer: Toldere og skøger skal gå ind i Guds rige før jer. For Johannes kom til jer og lærte jer vejen til retfærdighed, og I troede ham ikke, men toldere og skøger troede ham. Og skønt I så det, angrede I heller ikke bagefter og troede ham.”JSL 428.4

Præsterne og rådsherrerne kunne ikke andet end besvare Kristi spørgsmål rigtigt, og således fik han deres mening til fordel for den første søn. Denne søn var et billede på tolderne, dem, som farisæerne hadede og foragtede. Tolderne havde været groft umoralske. De havde virkeligt overtrådt Guds bud og i deres liv udvist en absolut modstand mod hans krav. De havde været utaknemmelige og ugudelige. Da de fik besked på at gå hen og arbejde i Herrens vingård, havde de nægtet det med foragt. Men da Johannes kom og prædikede omvendelse og dåb, tog tolderne imod hans budskab og lod sig døbe.JSL 428.5

Den anden søn var et billede på jødernes ledende mænd. Nogle af farisæerne havde omvendt sig og modtaget Johannes’ dåb, men lederne ville ikke anerkende, at han var sendt af Gud. Hans advarsler og fordømmelse førte dem ikke til omvendelse. “Men farisæerne og de lovkyndige forkastede Guds plan med dem og lod sig ikke døbe af ham.” ^{8Luk 7,30} De behandlede hans budskab med foragt. Ligesom den anden søn, der, da der blev kaldt på ham, sagde: “Ja, herre!” men ikke gik derhen, sådan foregav præsterne og de ældste lydighed, men handlede i ulydighed. De kom med mange forsikringer om fromhed, de hævdede at adlyde Guds lov, men det var kun en falsk lydighed. Tolderne blev af farisæerne fordømt og forbandet for at være utro; men de viste ved deres tro og gerninger, at de gik ind i Himmeriget før disse selvretfærdige mænd, som var blevet tildelt meget lys, men hvis gerninger ikke svarede til deres forsikringer om gudsfrygt.JSL 429.1