En af jer skal forråde mig

Ved fodvaskningen havde Kristus givet et klart bevis på, at han kendte Judas’ karakter. “I er ikke alle rene,” ^{3Joh 13,11} sagde han. Disse ord overbeviste den falske discipel om, at Kristus kendte hans hemmelige planer. Nu sagde Jesus det mere tydeligt. Da de sad sammen ved bordet, sagde han, mens han så på sine disciple: “Jeg taler ikke om jer alle; jeg ved, hvem jeg har udvalgt, men Skriftens ord må gå i opfyldelse: Den, der spiser brødet med mig, har løftet hælen imod mig.”JSL 477.4

Selv nu mistænkte disciplene ikke Judas. Men de så, at Kristus lod til at være dybt bekymret. En sky havde lagt sig over dem alle, en forudanelse om en rædselsfuld ulykke, men de forstod ikke, hvad det var. Mens de sad og spiste i tavshed, sagde Jesus: “Sandelig, sandelig siger jeg jer: En af jer vil forråde mig.” Ved at høre disse ord blev de grebet af forbavselse og bestyrtelse. De kunne ikke fatte, hvordan nogen af dem skulle kunne handle forræderisk mod deres guddommelige lærer. Af hvilken grund skulle de forråde ham? Og til hvem? Hvem kunne udtænke sådan en plan? Sikkert ikke en af de udvalgte tolv, der havde været privilegeret frem for alle andre ved at høre hans lære, havde fået del i hans vidunderlige kærlighed, og som han havde vist så stor opmærksomhed ved at have bragt dem i nær forbindelse med sig selv!JSL 477.5

Da betydningen af hans ord gik op for dem, og de huskede på, at alle hans ord var sandhed, blev de grebet af frygt og manglende selvtillid. De begyndte at granske sig selv for at se, om de husede en eneste tanke imod deres Mester. Med den mest pinefulde sindsbevægelse spurgte den ene efter den anden: “Det er vel ikke mig, Herre?” Men Judas sad tavs. Til sidst spurgte Johannes dybt fortvivlet: “Hvem er det, Herre?” Og Jesus svarede: “Det er ham, som med hånden dyppede i fadet sammen med mig, der vil forråde mig. Menneskesønnen går bort, som der står skrevet om ham, men ve det menneske, som Menneskesønnen forrådes af. Det var bedre for det menneske, om det aldrig var født.” Disciplene havde set undersøgende på hinanden, da de spurgte:JSL 478.1

“Det er vel ikke mig, Herre?” Og nu fik Judas’ tavshed alles blikke til at rette sig mod ham. Midt i forvirringen med spørgsmål og udbrud af bestyrtelse havde Judas ikke hørt, hvad Jesus svarede på Johannes’ spørgsmål. Men nu spurgte han, ligesom disciplene havde gjort, for at undgå deres undersøgende blikke: “Det er vel ikke mig, Rabbi?” Jesus svarede alvorligt: “Du sagde det selv.”JSL 478.2

Forundret og forvirret ved afsløringen af sine planer rejste Judas sig hastigt for at forlade lokalet. “Jesus siger nu til ham: Hvad du gør, gør det snart. Da han havde fået brødet, gik han straks ud. Det var nat.” Det var nat for forræderen, da han vendte sig fra Kristus og gik ud i mørket.JSL 478.3

Indtil Judas havde taget dette skridt, havde han endnu haft en mulighed for at angre. Men da han forlod sin Herre og sine meddisciple, var den endelige afgørelse truffet. Han havde overskredet grænsen.JSL 478.4