Grænseløse muligheder

“Sandelig, sandelig siger jeg jer,” fortsatte Jesus, “den, der tror på mig, han skal også gøre de gerninger, jeg gør.” Det var uendeligt magtpåliggende for Frelseren, at hans disciple skulle forstå, med hvilket formål hans guddommelighed var blevet forenet med menneskelighed. Han kom til verden for at åbenbare Guds herlighed, så mennesker kunne blive oprejst ved dens genoprettende kraft. Gud var åbenbaret i Ham, for at han skulle blive åbenbaret i dem. Jesus åbenbarede ingen evner og udøvede ingen magt, som mennesker ikke kan få ved tro på ham. Hans fuldkommenhed som menneske kan alle hans efterfølgere opnå, hvis de vil underordne sig Gud, sådan som han gjorde det.JSL 485.2

“Ja,” han skal “gøre større gerninger end dem, for jeg går til Faderen.” Hermed mente Kristus ikke, at disciplenes gerning skulle være af en mere ophøjet karakter end hans egen, men den skulle nå længere ud. Han refererede ikke blot til mirakler men til alt, hvad der ville finde sted under Helligåndens påvirkning.JSL 485.3

Efter Herrens himmelfart erkendte disciplene opfyldelsen af hans løfte. Begivenhederne ved Kristi korsfæstelse, opstandelse og himmelfart var levende virkelighed for dem. De så, at profetierne var blevet opfyldt bogstaveligt. De studerede Skrifterne og anerkendte deres lære med en hidtil ukendt tro og forvisning. De vidste, at deres guddommelige lærer var alt det, han havde hævdet at være. Når de fortalte om deres oplevelser og priste Guds kærlighed, lod mange mennesker sig overbevise og kom til tro på Jesus.JSL 485.4

Frelserens løfte til disciplene er et løfte til hans menighed indtil tidernes ende. Det var ikke Guds hensigt, at hans vidunderlige plan om at frelse mennesker kun skulle have ubetydelige følger. Alle, der vil gå i gang med arbejdet, ikke i tillid til hvad de selv kan udrette, men til, hvad Gud kan udrette for og gennem dem, vil sikkert komme til at opleve opfyldelsen af hans løfte. “Ja,” han skal “gøre større gerninger end dem, for jeg går til Faderen,” siger han.JSL 485.5

Indtil da var disciplene uden kendskab til Frelserens ubegrænsede hjælpemidler og magt. Han sagde til dem: “Indtil nu har I ikke bedt om noget i mit navn.” ^{2Joh 16,24} Han forklarede dem, at hemmeligheden ved at få deres gerning til at lykkes bestod i at bede om styrke og nåde i hans navn. Han ville være til stede og gå i forbøn for dem hos Faderen. Den ydmygt bedendes bøn fremlægger han over for Faderen som sit eget ønske til den pågældendes bedste. Enhver oprigtig bøn bliver hørt i Himmelen. Måske bliver den ikke fremført flydende, men hvis hjertet er med, vil den stige op til helligdommen, hvor Jesus gør tjeneste, og han vil forelægge den for Faderen uden et eneste ubehjælpsomt, stammende ord.JSL 485.6