Helbrede de syge
“De skal lægge hænderne på syge, så de bliver raske.” Denne verden er som et stort sygehus, men Kristus kom for at helbrede de syge og forkynde frihed for Satans fanger. Han var selv sundhed og styrke. Han gav af sit liv til fysisk og psykisk syge. Han afviste ingen, der kom for at modtage hans helbredende kraft. Han vidste, at mange, som bønfaldt ham om hjælp, selv var skyld i deres sygdom, men alligevel nægtede han ikke at helbrede dem. Og når Kristi kraft virkede i disse stakkels mennesker, blev de overbevist om deres synd, og mange blev helbredt for såvel deres åndelige som for deres legemlige svagheder. Evangeliet har stadig den samme kraft, og hvorfor skulle vi i dag ikke kunne opleve de samme resultater?JSL 598.4
Kristus føler smerten fra alle, der lider. Når onde ånder slider i et menneskelegeme, føler Kristus forbandelsen. Når feberen er ved at brænde livskraften bort, føler han dødskampen. Og han er lige så villig til at helbrede de syge nu, som dengang han i menneskeskikkelse var på jorden. Han prøver at udøve sin helbredende kraft gennem sine tjenere, som repræsenterer ham.JSL 599.1
Disciplene kunne lære af Frelserens måde at helbrede på. En gang salvede han en blind mands øjne med dynd og sagde til ham: “‘Gå hen og vask dig i Siloadammen!’ … Han gik så hen og vaskede sig, og da han kom tilbage, kunne han se.” Helbredelsen kunne kun ske ved guddommelig kraft, men alligevel benyttede Kristus sig af naturens enkle hjælpemidler. Skønt han ikke billigede anvendelse af medikamenter, brugte han dog enkle og naturlige lægemidler.JSL 599.2
Til mange af de syge, der kom for at blive helbredt, sagde Kristus: “Synd ikke mere, for at der ikke skal ske dig noget værre.” Således lærte han dem, at mange sygdomme er følgen af at overtræde Guds love, både fysisk og åndeligt. Hvis mennesker levede i overensstemmelse med Skaberens vilje, ville der ikke være så megen elendighed til i denne verden.JSL 599.3
Kristus havde været lærer og vejleder i det gamle Israel, og han lærte dem, at sundhed er lønnen for at adlyde Guds love. Den guddommelige læge, der helbredte de syge i Palæstina, havde talt til sit folk fra skystøtten og fortalt dem, hvad de skulle gøre, og hvad Gud ville gøre for dem. “Hvis du er lydig mod Herren din Gud,” sagde han, “og gør, hvad der er ret i hans øjne, lytter til hans befalinger og holder alle hans love, så vil jeg ikke påføre dig nogen af de sygdomme, jeg har påført egypterne, for jeg er Herren, der læger dig.” JSL 599.4
Kristus gav Israel udtrykkelige anvisninger med hensyn til deres levevis, og han forsikrede dem: “Herren vil tage enhver sygdom bort fra dig.” Når de opfyldte betingelserne, blev løftet bekræftet for dem. “Ingen i hans stammer snublede.” JSL 599.5
Dette kan vi også lære af. Der er betingelser, som alle må rette sig efter, hvis de vil bevare deres sundhed, og som alle burde kende. Vi skal samarbejde med Gud for at genoprette og bevare sundheden i legeme og sjæl.JSL 599.6
Vi bør også lære andre, hvordan de kan genoprette og bevare deres sundhed. De lægemidler, som Gud har forsynet os med i naturen, bør først og fremmest anvendes, og det er vor opgave at føre sygdomsramte mennesker til Kristus for at få lindring ved hjælp af troen. Vi skal lære dem at tro på ham. Vi skal holde fast ved hans løfter og bede ham om at åbenbare sin magt. Kernen i evangeliet er genskabelse, og Frelseren vil, at vi skal få alle sygdomsramte og modløse til at gribe hans kraft.JSL 599.7
Kærlighedens styrke var i alle de helbredelser, Kristus udvirkede, og blot ved selv at tage del i denne kærlighed kan vi bruges som redskaber i hans arbejde. Hvis vi forsømmer at holde os forbundet med Kristus, kan vi ikke viderebringe nogen livgivende kraft til vore medmennesker. Der var steder, hvor selv Frelseren ikke kunne gøre ret meget på grund af menneskers vantro. Også nu kan vantro skille menigheden fra dens guddommelige hjælper. Den har for svagt et begreb om evighedens realiteter til skuffelse for Gud, der således bliver berøvet sin æreJSL 600.1